Efter 1. behandling henvist til samme udvalg som forslag til lov om ændring af lov om Danmarks biblioteksskole, se nærmest følgende sag.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling. Ved loven udskydes revisionen af lov nr. 171 af 27. maj 1964 om folkebiblioteker m. v. fra folketingsåret 1971-72 til folketingsåret 1972-73.

Herudover indeholder loven to ændringer af den gældende bibliotekslov. Den første ændring vedrører det særlige tilskud til centralbibliotekerne, for hvilke der ved lov nr. 78 af 12. marts 1970 som gældende for årene 1970-71 og 1971-72 fastsattes et fikseret tilskud på grundlag af det for 1969-70 beregnede tilskud til centralbibliotekerne.

Princippet om en fastlåsning af disse tilskud opretholdes, idet tilskuddene fra finansåret 1972-73 ifølge loven fastsættes således, at det enkelte centralbibliotek i en amtskommune oppebærer et tilskud, der samlet svarer til det tilskud, som de tidligere centralbiblioteker i vedkommende amtskommune har modtaget, dog med fradrag af et grundbeløb på 60.000 kr. for hvert nedlagt centralbibliotek inden for amtskommunens område.

Den anden ændring angår det i lovens § 16 omhandlede tilskud til fælleskommunale samlinger, indeholdende klassesæt og andet egnet biblioteksmateriale til supplering af samlingerne i områdets skolebiblioteker. Sådanne samlinger har hidtil kunnet oprettes for hvert enkelt centralbiblioteksområde i samarbejde med centralbiblioteket. Loven muliggør videreførelse i en overgangsperiode af de bestående samlinger på de hidtidige vilkår, også efter at antallet af centralbiblioteker er blevet reduceret.

Om baggrunden for den foreslåede udskydelse af lovrevisionen udtalte ministeren for kulturelle anliggender i fremsættelsen:

„Da den daværende kulturminister umiddelbart efter afgivelsen af betænkning nr. 607/1971 i slutningen af folketingsåret 1970-71 fremsatte forslag om udskydelse af revisionsfristen fra folketingsåret 1970-71 til folketingsåret 1971-72, blev der gjort rede for hovedpunkterne i udvalgets betænkning om revision af biblioteksloven for at orientere folketinget om de væsentligste af de spørgsmål, der måtte forventes at blive genstand for overvejelse i forbindelse med den senere lovrevision. Flere af disse punkter har tilknytning til den ændrede kommunestruktur; særligt skal nævnes spørgsmålet om en principielt ensartet biblioteksbetjening over hele landet, hvilket forudsætter, at de hidtidige deltidsbiblioteker, der ikke betjenes af biblioteksfagligt personale, erstattes af heltidsbiblioteker, efterhånden som tilgangen af bibliotekarer muliggør dette. Endvidere en delvis omlægning af centralbibliotekernes opgaver og finansiering; en instituering af folkebibliotekerne som egentlige informationscentraler, en forenkling af reglerne for statstilskud og en udvidelse af folkebibliotekernes funktion som kulturcentre. Endelig en mulig overførelse af skolebibliotekerne til folkeskolelovens område.

Disse hovedspørgsmål har også i indeværende folketingsår givet anledning til fortsatte politiske og faglige drøftelser, som endnu ikke er afsluttede.

Den udvikling, som er sket inden for folkebiblioteksvæsenet, har været meget betydelig, og udgifterne har haft en dertil svarende vækst såvel for staten som for kommunerne. Under hensyn hertil og til, at staten udreder sin del af udgifterne med visse i loven fastsatte procentdele af de af kommunerne afholdte udgifter, måtte det være nærliggende at overveje en indpasning af dette lovområde i de planer vedrørende de fremtidige ændringer i byrde- og opgavefordelingen mellem stat og kommuner og mellem kommunerne indbyrdes, som allerede den tidligere regering var begyndt at arbejde med. Det blev derfor — således som det fremgår af bemærkningerne til nærværende lovforslag — af den daværende regerings byrdefordelingsudvalg i slutningen af juni 1971 besluttet, at dette udvalgs sekretariat i samarbejde med de interesserede parter skulle foretage en vurdering af mulighederne for en omlægning af det hidtidige tilskudssystem på biblioteksområdet til et generelt tilskud efter objektive udgiftskriterier. Samtidig skulle der foretages en vurdering af de standard- og normkrav, der på biblioteksområdet stilles til kommunerne.

Resultatet af undersøgelserne er i slutningen af efteråret 1971 blevet forelagt for den nuværende regerings byrde- og opgavefordelingsudvalg, der under de fortsatte drøftelser har besluttet i forbindelse med tilsvarende drøftelser vedrørende en række andre tilskuds- områder at optage forhandlinger med de kommunale organisationer om de rejste spørgsmål såvel angående tilskud som standarder og normer.

Disse forhandlinger og overvejelser kan næppe ventes afsluttet før i løbet af de kommende måneder, og det vil derfor ejheller i indeværende folketingsår være muligt at udarbejde et mere omfattende forslag til revision af folkebiblioteksloven, herunder en eventuel ændring af principperne for statens tilskud til bibliotekerne."

Lovforslaget blev i folketinget behandlet sammen med det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om Danmarks biblioteksskole, se nærmest følgende sag.

Forslaget henvistes til behandling i et udvalg, som indstillede det til vedtagelse med et enkelt af ministeren stillet ændringsforslag af teknisk karakter om lovens ikrafttrædelsestidspunkt.

Mellem 2. og 3. behandling blev lovforslaget henvist til fornyet udvalgsbehandling, og udvalget indstillede herefter forslaget til vedtagelse i den skikkelse, hvori det forelå efter 2. behandling.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt med 129 stemmer.