Efter 1. behandling henvist til udvalg på 17 medlemmer:
Evald Kristensen, Albertsen, Erhard Jakobsen, Svend Jakobsen, Søren B. Jørgensen [formand], Tastesen, Erik Worm, Maigaard [næstformand], Kurt Brauer, Lowzow, Clara Munck, Hans Toft, Kristen Østergaard, Mette Madsen, Brøndlund Nielsen, Gerda Tosti Nielsen og Nordqvist.
Loven har følgende indhold:
§ 1. Økonomi- og budgetministeren bemyndiges til i anledning af tronskiftet den 14. januar 1972 at lade udmønte en indenlandsk skillemønt af møntsølv (80 vægtdele sølv og 20 vægtdele kobber), lydende på 10 kr., af følgende størrelse og vægt:
diameter: 36,0 mm
vægt: 20,5 g.
§ 2. De nærmere bestemmelser om udmøntningen og dens iværksættelse fastsættes af økonomi- og budgetministeren.
§ 3. I øvrigt gælder de almindelige bestemmelser i lov om indenlandsk skillemønt.
§ 4. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.
Det oprindelige lovforslag, der blev fremsat den 3. november 1971, havde til formål at skabe hjemmel for udmøntning af en jubilæumsmønt i anledning af det 25 års regeringsjubilæum, som Kong Frederik den Niende ville have kunnet fejre den 20. april 1972.
Herom udtalte økonomi- og budgetministeren ved lovforslagets fremsættelse
bl. a.:
„Det har været praksis ved særlige lejligheder, fortrinsvis i forbindelse med begivenheder inden for kongehuset, at udmønte erindringsmønter i sølv. Disse er blevet solgt til en pris, der overstiger møntens pålydende, således at overskuddet efter samråd med Hans Majestæt Kongen er anvendt til almennyttige eller velgørende formål. Senest er i 1967 udmøntet en sølvtikrone i anledning af prinsesse Benediktes bryllup.
Under hensyntagen til fremstillingsudgifterne på ca. 9 kr. pr. mønt er det fundet rigtigst at fremstille en sølvtikrone. Det er tanken at lade denne sølvtikrone sælge for en pris af 25 kr., og over det herved fremkomne overskud på 15 kr. pr. mønt skal Hans Majestæt Kongen kunne disponere over halvdelen, medens den resterende del af overskuddet tænkes fordelt med 700.000 kr. til økonomi- og budgetministeren til fordeling til sociale og humanitære formål og resten til ligelig fordeling mellem Vanførefonden og Dansk Røde Kors."
Lovforslaget blev ved 1. behandling anbefalet af ordførerne for socialdemokratiet, det konservative folkeparti, venstre og det radikale venstre, medens ordføreren for socialistisk folkeparti (Maigaard) fremsatte en række kritiske bemærkninger såvel om formålet med udmøntningen som om fordelingen af de indkommende midler, hvorefter han anmodede om udvalgsbehandling af lovforslaget.
Lovforslaget henvistes herefter til behandling i et udvalg. Inden dette afsluttede arbejdet, afgik Kong Frederik den Niende ved døden den 14. januar 1972, og økonomi- og budgetministeren stillede derfor ændringsforslag, hvorefter den påtænkte mønt foresloges udmøntet som en særlig erindringsmønt i anledning af tronskiftet den 14. januar 1972.
Om denne erindringsmønt udtalte ministeren i bemærkningerne til ændringsforslagene bl. a. følgende, der er gengivet i udvalgets betænkning:
„Mønten bliver af samme størrelse og vægt som den i det oprindelige lovforslag foreslåede. Derimod er det hensigten at ændre præget, således at såvel Kong Frederik den Niende som Hendes Majestæt Dronning Margrethe den Anden bliver portrætteret.
I overensstemmelse med det oprindelige lovforslag agtes erindringsmønten solgt for en pris af 25 kr., således at der ved salget fremkommer et overskud på 15 kr. Det er hensigten, at Hendes Majestæt Dronningen skal kunne disponere over 50 pct. af det ved salget af mønten fremkomne overskud. Herudover sker ingen ændringer i den foreslåede fordeling af overskuddet.
Fremstillingsprisen er uændret, og der påregnes som hidtil udmøntet 400.000 mønter. Tidspunktet for påbegyndelsen af salget af erindringsmønter kan endnu ikke fastsættes."
Udvalgets flertal (udvalget med undtagelse af socialistisk folkepartis medlemmer) indstillede herefter lovforslaget til vedtagelse med de af ministeren foreslåede ændringer, hvorimod socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget fremsatte følgende udtalelse:
„Et mindretal (socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget) kan ikke tiltræde, at kongehuset kan udøve en privat, filantropisk virksomhed for offentlige midler. Erindringsmøntens provenu bør anvendes efter de sædvanlige regler for anvendelse af offentlige midler og bør være underkastet den samme kontrol. Dette sker efter mindretallets mening bedst ved, at hele provenuet overføres til socialministeren.
Mindretallet kan tiltræde, at Røde Kors og Vanførefonden ved denne lejlighed får part i erindringsmøntens provenu som foreslået af økonomi- og budgetministeren. Mindretallet understreger imidlertid Kofoeds skoles behov for bevillinger."
Mindretallets henvisning til Kofoeds Skole kan i øvrigt betragtes i sammenhæng med en oplysning i udvalgets betænkning om, at der fra denne institution var modtaget en henvendelse om at komme i betragtning på lige fod med Røde Kors og Vanførefonden ved fordelingen af overskuddet ved salget af mønten. Herom er i betænkningen i øvrigt anført følgende:
„Da der fra flere sider i udvalget blev tilkendegivet sympati for det arbejde, der udføres på Kofoeds Skole, har man i et samråd med økonomi- og budgetministeren drøftet spørgsmål i forbindelse med fordelingen af overskuddet.
Ministeren har på denne foranledning udtalt, at der ikke ved gennemførelsen af dette lovforslag er taget stilling til spørgsmålet om fordelingen af overskud ved salg af eventuelle fremtidige særmønter, og at alle ansøgninger om støtte eller tilskud ved sådanne fremtidige fordelinger må indgå i en samlet vurdering af formål og behov."
Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget med 125 stemmer mod 15 (SF), medens 4 medlemmer (Poul Dam, Camre, Tove Lindbo Larsen og Poul Nielson) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.