Efter 1. behandling henvist til boligudvalget.

Ved loven overføres bestemmelserne om byggegodtgørelse til boligbyggeri m. v. fra lov om almindelig omsætningsafgift til lov om boligbyggeri, hvorved administrationen af byggegodtgørelsen (momsrefusionen) samtidig overføres fra finansministeriet til boligministeriet.

Bestemmelserne indsættes i lov om boligbyggeri som et nyt kap. XIII A omfattende §§ 98 a og 98 b.

Det fremgår heraf, at boligministeren kan yde tilskud til nybyggeri (men ikke tilbygninger) som godtgørelse for afgift, der er betalt i henhold til lov om almindelig omsætningsafgift. Tilskuddet ydes med et fast beløb pr. m2 bruttoetageareal, der fastsættes af boligministeren efter forhandling med finansministeren. (Ved bekendtgørelse nr. 312 af 15. juni 1972 er dette tilskud fastsat til 165 kr. pr. m2 bruttoetageareal. Den hidtidige momsrefusion androg 150 kr. pr. m2).

Medens der hidtil ikke gjaldt nogen begrænsning af det areal pr. bolig, hvortil momsrefusion kunne ydes, er det i de nye bestemmelser fastsat, at tilskud ikke kan ydes til det bruttoetageareal, der for den enkelte bolig overstiger 100 m2. Det bestem- nes tillige, at tilskud ikke kan ydes til beboelsesbygninger, der ikke opfylder byggelovgivningens krav til helårsbeboelse, ikke agtes anvendt til helårsbeboelse eller er opført på en grund, hvor helårsbeboelse ikke er tilladt.

Ved indsættelse af to nye stkr. 5 og 6 i § 104 i lov om boligbyggeri bemyndiges boligministeren til at pålægge kommunalbestyrelserne og amtsrådene at deltage i administrationen. Udbetalingen af byggegodtgørelsen skal således ske på kommunalbestyrelsernes ansvar, medens amtsrådene tænkes anvendt som ankeinstans. Om denne administrationsomlægning oplystes i bemærkningerne til lovforslaget følgende:

„For staten vil forslaget betyde en besparelse af arbejdskraft, idet en væsentlig del af toldkamrenes arbejde vil blive overført til kommunerne, hvis bygningsmyndigheder også under den hidtidige ordning får andragender om byggegodtgørelse til udtalelse. En del ankesager påtænkes henlagt til amterne.

Den foreslåede ordning vil være en forenkling, og forøgelsen af arbejdet i kommuner og amtsråd tilsammen påregnes at blive mindre end arbejdsbesparelsen i den statslige administration."

Loven, der behandledes og gennemførtes i forbindelse med det af finansministeren samtidig fremsatte forslag til lov om ændring af merværdiafgiftsloven (Ændring af reglerne om byggegodtgørelse) (se side 84), trådte i kraft den 1. juli 1972 og gælder for byggeri, der påbegyndes efter dens ikrafttræden.

I det fremsatte lovforslag var endvidere medtaget nogle bestemmelser, der tilsigtede at skabe mulighed for ydelse af særlige lån til store familier med begrænsede indkomster, der flytter ind i nye store boliger. Disse bestemmelser blev imidlertid udtaget af lovforslaget ved et af boligministeren stillet ændringsforslag, der begrundedes med en henvisning til regeringens bestræbelser for at opnå besparelser på statens budget. Af samme grund udtoges af lovforslaget en mulighed for også at yde tilskud til tilbygninger, ligesom arealgrænsen for det tilskudsberettigede boligareal nedsattes fra de oprindeligt foreslåede 110 m2 til de ved loven fastsatte 100 m2.

De herved indvundne besparelser blev af ministeren i bemærkningerne til ændringsforslagene opgjort til et beløb af størrelsesordenen 75 mill. kr. på årsbasis, dog først med fuld virkning fra finansåret 1974-75.

Lovforslaget, der under behandlingen i folketinget opnåede støtte fra socialdemokratiet og socialistisk folkeparti, fik ikke tilslutning fra det konservative folkeparti, venstre eller det radikale venstre. I den af boligudvalget afgivne betænkning fremsatte disse partiers repræsentanter følgende mindretalsudtalelse:

"Mindretallet kan ikke medvirke til lovforslagets gennemførelse. Den hidtil neutrale refusion af merværdiafgiften ændres til en differentieret kvadratmetertilskudsordning, som er virksom i relation til parcelhusbyggeriet, men hvis konsekvenser med henblik på huslejefastsættelsen i etagebyggeriet ministeren ikke på tilfredsstillende måde har kunnet redegøre for.

Forslaget vil i øvrigt efter mindretallets opfattelse kunne vanskeliggøre en eventuel afvikling af tilskudsordningen i forbindelse med udformningen af den langsigtede boligpolitik."

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget med 85 stemmer (S og SF) mod 0, medens 77 medlemmer (KF, V, RV samt Djurhuus) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.