Efter 1. behandling henvist til samme udvalg som forslag til møntlov, se side 353.
Loven, der må ses i nøje sammenhæng med møntreformen, indfører i § 1 en afrundingsregel, hvorefter der ved betaling af ørebeløb, som ikke er delelige med fem, skal ske afrunding til det nærmeste med fem delelige tal. Loven finder kun anvendelse på betalingssituationen, og afrunding foregår på den måde, at der afrundes til nærmeste med 5 delelige ørebeløb. Det vil sige, at ørebeløb på 1 og 2 nedrundes til 0, ørebeløb på 3, 4, 6 og 7 afrundes til 5, og ørebeløb på 8 og 9 oprundes til 10.
Loven træder i kraft 1. april 1973, på hvilket tidspunkt 1- og
2-øren ophører med at være lovligt betalingsmiddel.
Loven fik sin endelige udformning under behandlingen i folketinget, idet det ved vedtagelsen af et ændringsforslag blev bestemt, at rentetilskrivning på konti i pengeinstitutter og interne overførsler fra konto til konto fortsat skal kunne ske, uden at der foretages afrunding af ørebeløb, således at afrunding først foretages i forbindelse med ind- eller udbetaling i rede penge. Ændringen indebærer, at betalinger og overførelser, der finder sted uden anvendelse af rede penge, kan foretages uden afrunding.
Lovforslaget blev enstemmigt vedtaget ved 3. behandling med
158 stemmer.