L 178 Lov om pensioner i anledning af tronskiftet den 14. januar 1972.

Af: Økonomi- og budgetminister Per Hækkerup (S)
Samling: 1971-72
Status: Stadfæstet
Lov nr. 139 af 26-04-1972
Efter 1. behandling henvist til samme udvalg som forslag til lov om dronning Margrethe den Andens civilliste, se side 59.

Loven ajourfører de i henhold til lov nr. 109 af 21. marts 1950 fastlagte principper om udredelse af pensioner ved tronskifte, således at disse kan udredes efter tilsvarende bestemmelser, som er gældende for statens tjenestemænd, jfr. lovens §§ 1 og 2.

Den tidligere lov af 1950 om udredelse af pensioner ved tronskifte var udformet med udgangspunkt i tjenestemandsloven fra 1946. De ændringer, der blev gennemført ved tjenestemandsreformerne i 1958 og 1969, har skabt behov for ved tronskiftet i januar 1972 at tilvejebringe en teknisk ajourføring af nogle af bestemmelserne i 1950-loven.

1. behandling foregik efter tilsvarende retningslinier som ved forslag til lov om dronning Margrethe den Andens civilliste (se side 59).

Forslaget blev ved 3. behandling vedtaget med 135 stemmer mod 1 (Vivike (SF)), medens 15 medlemmer tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod (SF ÷ Vivike).
Partiernes ordførere
Peter Gorrsen (S), Adam Møller (KF), S. From (V), Niels Helveg Petersen (RV), Jens Maigaard (SF) og Morten Lange (SF)