Efter 1. behandling henvist til skatteudvalget.
Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.
Ved loven foretoges en række væsentlige ændringer af lov om særlig indkomstskat m. v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 450 af 30. september 1971. Hovedformålet med de væsentligste af ændringerne var at skærpe beskatningen.
1. For det første forhøjedes skattesatsen for den særlige indkomst hos personer fra 40 til 50, således at skatten i højere grad end hidtil kommer i niveau med den skat, som skal betales, når den almindelige indkomst øges. Samtidig forhøjedes dog det skattefri bundfradrag fra 3.000 kr. til 6.000 kr.
2. Ved andre ændringer blev en større del end hidtil af fortjenesten ved afståelse af fast ejendom inddraget under beskatningen. En- og tofamilieshuse er dog fortsat undtaget i samme omfang som hidtil.
Efter de hidtidige regler om opgørelse af den fortjeneste, der danner grundlag for skattens beregning, gives der ret betydelige fradrag i fortjenesten, inden denne opgøres til beskatning, således at det kun er de meget store fortjenester, der har været inddraget under beskatningen. Den del af fortjenesten, der er blevet beskattet, er så til gengæld reelt blevet beskattet med en højere procent end anden særlig indkomst.
Den udvidelse af beskatningsgrundlaget, som ændringsloven medførte, blev bl. a. opnået gennem en nedsættelse af det skattefri tillæg til anskaffelsessummen. Det særlige skattefri „inflationstillæg" på 6 pct. pr. år er dog bevaret uændret.
Den reelle beskatning af den skattepligtige restfortjeneste, der for indkomståret 1972 for de fleste landbrugsejendomme m. v. var 60 pct. og for andre ejendomme 66 2/3 pct., vil efter ændringerne for indkomståret 1973 blive 65 pct. for alle ejendomme, således at der på dette punkt er opnået ligestilling i beskatningen.
3. Det kan endvidere nævnes, at loven ophæver den hidtidige fritagelse for beskatning af skades- og ekspropriationserstatninger.
4. Som modstykke til disse skærpelser af beskatningen har man ved en ny bestemmelse i loven søgt at lette de økonomiske vanskeligheder, som beskatningen af fortjenesten ved afståelse af fast ejendom kan medføre for en erhvervsvirksomhed i de tilfælde, hvor afståelsen af en fast ejendom er midlertidig i den forstand, at skatteyderen efter kort tids forløb genanbringer afståelsesvederlaget i en ejendom, der træder i stedet for den afståede.
Efter de nye regler kan skatteyderen på visse betingelser efter ansøgning få henstand med betalingen af skatten af de ejendomsfortjenester, der omfattes af lovens § 2, nr. 13, når særlige omstændigheder — herunder navnlig hensynet til videreførelse af en erhvervsvirksomhed — taler derfor. Henstanden skal betinges af, at skatteyderen stiller sikkerhed og forrenter og afvikler det skyldige beløb efter finansministerens nærmere bestemmelse.
5. Endelig kan det nævnes, at der ved ændringsloven er sket en udvidelse med hensyn til de indtægtsarter, hvoraf der skal svares særskilt indkomstskat, og som henføres til særskilt beskatning hos hustruen. Fremtidig skal også de i lovens § 2, stk. 1, nr. 16, omtalte gave- og legatbeløb undergives særskilt beskatning hos hustruen.
Lovforslaget var undergået væsentlige ændringer under dets behandling i folketinget. Eksempelvis kan det nævnes, at en række af bestemmelserne blev ændret, således at de i forhold til deres oprindelige formulering medførte lettelser for de mindre fortjenester og skærpelser for de større. Ligeledes kan nævnes bestemmelsen om en henstandsordning, der ikke var indeholdt i lovforslagets oprindelige formulering, men blev indføjet efter ændringsforslag ved 2. behandling.
Ved 1. behandling blev lovforslaget anbefalet af Hans Lund (S) og Ømann (SF). Juul-Madsen (KF) og Jens Foged (V) vendte sig derimod stærkt imod de foreslåede skærpelser, der bl. a. ville vanskeliggøre strukturelle forbedringer i erhvervslivet. Specielt vendte disse ordførere sig mod den foreslåede ophævelse af fritagelse for beskatning af ekspropriations- og skadeserstatninger, der ville vanskeliggøre genafskaffelse i tilfælde, hvor skatteyderen tvangsmæssigt havde måttet afstå sin ejendom. Bernhard Baunsgaard (RV) kunne i og for sig godt tiltræde tanken om en skærpelse af beskatningen, men fandt alligevel, at lovforslaget var uacceptabelt, så længe man stadig fritog parcelhusene for beskatning.
Efter udvalgsbehandlingen kunne socialdemokratiets og socialistisk folkepartis medlemmer tiltræde lovforslaget med de nævnte ændringer, der alle var foreslået af finansministeren. De andre partiers medlemmer af udvalget udtalte derimod i udvalgsbetænkningen, at de under hensyn til udvalgsarbejdets hektiske karakter var af den opfattelse, at lovforslagets færdigbehandling burde udsættes til næste folketingssamling, og at de allerede af denne grund ikke kunne tage medansvar hverken for lovforslaget eller ændringsforslagene.
Efter at ændringsforslagene var vedtaget uden afstemning ved 2. behandling, vedtoges det ændrede lovforslag herefter ved 3. behandling med 83 stemmer (S, SF) mod 80 (KF, V, RV).