Efter 1. behandling henvist til boligudvalget.

Ved loven foretoges bl. a. følgende ændringer i loven om boligbyggeri:

1. Ved en ophævelse af §§ 19 a og 19 b i lov om boligbyggeri bortfaldt den ved lov nr. 274 af 9. juni 1970 gennemførte ordning, der forpligtede de almennyttige boligselskaber til at indbetale særlige genudlejningsbidrag til Boligselskabernes Landsbyggefond ved genudlejning af lejligheder og lokaler den 1. januar 1971 eller senere. Ved ordningens bortfald ophævedes også pligten til indbetaling af allerede pålagte genudlejningsbidrag, hvorimod der ikke skal ske tilbagebetaling af de i tiden mellem 1. januar 1971 og 1. april 1972 opkrævede bidrag.

2. I forbindelse hermed ophævedes boligbyggerilovens § 27, stk. 4, og den deri hjemlede adgang til at yde lån til det almennyttige byggeri til midlertidig nedbringelse af lejen i de første år efter ibrugtagelsen. Denne adgang til ydelse af driftslån var blevet indsat ved lov nr. 268 af 9. juni 1971, efter at der var konstateret udlejningsvanskeligheder i 1. halvdel af 1971. Det var forudsat, at midlerne til dækning af disse driftslån, der skulle holdes inden for en beløbsramme på 75 mill. kr., skulle komme fra de foran under 1. nævnte genudlejningsbidrag. Denne midlertidige driftslåneordning var trådt i kraft den 1. august 1971, og ved det heromhandlede lovforslags fremsættelse den 3. november 1971 havde Boligselskabernes Landsbyggefond disponeret — ved udbetaling eller tilsagn — over samtlige udlånsmidler på 75 mill. kr.

Efter det foran omtalte bortfald af genudlejningsbidragene ansloges de indbetalte eller forfaldne genudlejningsbidrag at ville indbringe knap 5 mill. kr. For at dække det manglende beløb på 70 mill. kr. og bringe Boligselskabernes Landsbyggefond i stand til at opfylde sine forpligtelser i henhold til de meddelte tilsagn, indsattes som en overgangsbestemmelse en hjemmel til ydelse af statslån inden for et samlet beløb af indtil 70 mill. kr. til Landsbyggefonden til berigtigelse af lån, der var tilsagt på grundlag af forventede midler fra indbetalinger af genudlejningsbidrag.

Som en yderligere støtteforanstaltning til imødegåelse af udlejningsvanskeligheder i det almennyttige nybyggeri indsattes som et nyt nr. 6 i lovens § 27, stk. 1, en adgang for Boligselskabernes Landsbyggefond til at yde lån til hel eller delvis betaling af beboerindskud og til midlertidig nedsættelse af begyndelseslejen i almennyttigt byggeri i det omfang, det skønnes nødvendigt til imødegåelse af konstaterede væsentlige udlejningsvanskeligheder. Ifølge et nyt § 29, stk. 3, kan lån i henhold til § 27, stk. 1, nr. 6), henstå rente- og afdragsfrit i 5 år efter lånets udbetaling. Efter ansøgning kan fonden bevilge yderligere, hel eller delvis, rente- og afdragsfrihed i indtil 5 år, såfremt det skønnes nødvendigt ud fra hensynet til ejendommens økonomi og lejeniveau. Lånet skal derefter tilbagebetales i løbet af højst 10 år og forrentes med Nationalbankens diskonto på tidspunktet for tilbagebetalingens påbegyndelse.

3. Endelig gennemførtes en række ændringer, hvorefter der sker en ophævelse af den ved lov nr. 268 af 9. juni 1971 indførte rentelåneordning, der skulle være trådt i kraft den 1. april 1972, og i stedet forlængedes den i forbindelse med boligforliget i 1966 gennemførte rentesikringsordning, hvortil kom, at rentesikringens basisrente nedsattes fra 6,5 pct. til 6 pct. p.a.

Efter de ved boligforliget indførte bestemmelser blev fuld rentesikring bevilget i 6 år til byggeri, der fik tilsagn i finansårene 1966-67 og 1967-68. Derefter blev åremålet forkortet, således at f. eks. almennyttigt byggeri, der fik tilsagn i 1971-72, opnåede fuld rentesikring i 2 år og aftrappet rentesikring i 3 år. Efter 1975-76 skulle rentesikring ikke længere kunne bevilges.

Efter den nu gennemførte lovændring har bestemmelserne om rentesikring i lovens § 88 fået følgende nye affattelse:

„§ 88. Fuld rentesikring ydes i 6 år til byggeri, hvortil der efter 1. april 1968 er givet tilsagn om sikring i henhold til § 34, stk. 2, og § 41, stk. 5. Efter udløbet af 6 års perioden nedsættes rentesikringen hvert år med et beløb svarende til 1 pct. af nettoprovenuet af de prioritetslån, der er lagt til grund ved beregningen af rentesikringen. Aftrapningen skal dog ske over mindst 3 år."

Hertil er knyttet følgende overgangsbestemmelse:

„Til almennyttigt boligbyggeri, hvortil der i tiden 1. oktober 1968 til 30. juni 1971 er givet tilsagn om rentesikring i henhold til § 34, stk. 2, og § 41, stk. 5, i lov om boligbyggeri, ydes rentesikring til dækning af den del af ejendommens renteudgifter, der overstiger 5,5 pet. p. a. Er tilsagnet givet i tiden 1. juli 1971 til lovens ikrafttræden, ydes rentesikring til den del af renteudgiften, der overstiger 6 pct. p. a."

Disse ændringer skal i øvrigt ses i sammenhæng med den i samme folketingsår vedtagne ændring af lov om realkreditinstitutter (se side 120), hvorved lånegrænsen for det almennyttige boligbyggeri hæves fra 90 pct. til 95 pct. med mulighed for yderligere forhøjelse, såfremt den resterende finansiering ikke kan dækkes ved beboerindskud på 3 pct. (tidligere 6 pct.) sammen med lån fra Boligselskabernes Landsbyggefond.

Loven blev i øvrigt gennemført i forbindelse med lov om midlertidig offentlig støtte til almennyttigt boligbyggeri (se side 114) og lov om ændring af lov om boligsikring (se side 117).

Ved lovforslagets fremsættelse udtalte boligministeren bl. a. følgende om sigtet med de foreslåede foranstaltninger:

„Forslaget tager i sammenhæng med den særlige midlertidige støtteordning for det almennyttige byggeri, jeg lige har omtalt, sigte på i den nærmeste tid at løse de kritiske situationer med høje huslejer og udlejningsvanskeligheder, der er opstået inden for det almennyttige boligbyggeri.

Den rentelåneordning, som den tidligere regering fik gennemført, kan ikke bidrage hertil.

Den forbedrede rentesikringsordning kan derimod i sammenhæng med forslaget om en midlertidig støtteordning give baggrund for at sikre det almennyttige byggeris fortsættelse, indtil mere langsigtede almindelige boligpolitiske foranstaltninger kan træde i kraft, når boligforligets bestemmelser udløber. Den nu foreslåede rentesikringsordning forudsættes derfor foreløbig anvendt som grundlag for tilsagn om rentesikring indtil udgangen af finansåret 1973-74, således at dens eventuelle fortsættelse ud over dette tidspunkt må afhænge af, hvilke boligpolitiske foranstaltninger der til dette tidspunkt måtte være gennemført til sikring af tilfredsstillende forhold for det nødvendige almennyttige nybyggeri."

Lovforslaget opnåede under behandlingen i folketinget tilslutning fra ordførerne for socialdemokratiet og socialistisk folkeparti, hvorimod ordførerne for det konservative folkeparti, venstre og det radikale venstre fremsatte en række stærkt kritiske bemærkninger dels under 1. og 2. behandling, dels i den af boligudvalget afgivne betænkning, hvorfra her gengives de afsluttende bemærkninger fra de pågældende partiers mindretalsudtalelse:

„Mindretallet har under forhandlingerne i udvalget været villig til at drøfte en langsommere afvikling af rentesikringsordningen end forudset ved gennemførelsen af bestemmelserne om rentelåneordningen.

Mindretallet har imidlertid ikke kunnet tiltræde en basisrente på mindre end 6 1/2 pct., og der har allerede af den grund ikke kunnet opnås enighed i udvalget. Under disse omstændigheder fastholder mindretallet rentelåneordningen, som er et rigtigere princip i forbindelse med det offentliges bestræbelser for at opnå en nedsættelse af begyndelseslejen i nyt byggeri.

Endelig ønsker mindretallet at give udtryk for, at de forslag til ændring i boliglovgivningen, som her er til behandling, går i modsat retning af, hvad der er behov for med henblik på en langsigtet boligpolitik. Arbejdet med at normalisere boligmarkedet og tilpasse ressourceforbruget inden for byggesektoren til det samfundsøkonomisk forsvarlige vil ved lovforslagenes gennemførelse blive yderligere vanskeliggjort.

Mindretallet kan derfor ikke medvirke til lovforslagets gennemførelse."

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget med 86 stemmer (S og SF) mod 83 (KF, V og RV), medens 1 medlem (Skovmand) tilkendegav, at han hverken stemte for eller imod.