Efter 1. behandling henvist til samme udvalg som forslag til lov om en amtskommune for hovedstadsområdet, se under II.
Loven har følgende ordlyd:
„§ 1. Indenrigsministeren kan gennemføre en revision af den kommunale inddeling i Københavns amtsrådskreds i overensstemmelse med reglerne i denne lov.
§ 2. Revisionen af den kommunale inddeling skal tage sigte på, at kommunerne får en sådan befolkningsstørrelse og geografisk afgrænsning, at de danner et hensigtsmæssigt grundlag for en selvstændig varetagelse af de kommunale opgaver i området. Det skal herved tilstræbes, at:
1) de enkelte kommuner får en befolkning af en sådan mindstestørrelse, at de på en økonomisk forsvarlig måde kan yde deres indbyggere den kommunale service, som er almindelig i flertallet af områdets kommuner, og
2) lokalt samhørende områder kommer til at ligge i samme kommune.
§ 3. Kommunalreformkommissionen fremsætter senest den 1. oktober 1973 over for indenrigsministeren forslag til revision af den kommunale inddeling i Københavns amtsrådskreds.
Stk. 2. Kan indenrigsministeren ikke tiltræde kommissionens indstilling om ændring i kommuneinddelingen eller vilkårene herfor, tilbagesender han sagen til fornyet behandling i kommissionen. Opnås der fortsat ikke enighed imellem indenrigsministeren og kommissionen, påhviler det ministeren at søge den kommunale inddeling i det pågældende område eller vedkommende vilkår fastlagt ved lov.
§ 4. Indenrigsministeren kan i forbindelse med ændringer i den kommunale inddeling i Københavns amtsrådskreds og efter de herfor gældende regler foretage grænsereguleringer mellem kommunerne i Københavns amtsrådskreds og Københavns kommune, henholdsvis kommunerne i Frederiksborg og Roskilde amtsrådskredse. Der skal i så fald efter indstilling fra kommunalreformkommissionen træffes beslutning om den fornødne regulering af den amtskommunale inddeling.
§ 5. Ændringer efter §§ 1 og 4 gennemføres efter reglerne i
§§ 6-8, § 9, stk. 1 og 2, §§ 10-13 samt §§ 15 og 17 i lov om fremgangsmåden ved ændring af landets inddeling i kommuner og amtskommuner. Dog træder kommunalreformkommissionen i stedet for inddelingsnævnet."
Lovforslaget blev fremsat som et led i den samlede reform a/ hovedstadsområdets kommunale forhold m. v., jfr. nærmere omtalen under forslag til lov om en amtskommune for hovedstadsområdet, se under II. Loven svarer i øvrigt med mindre redaktionelle ændringer til de bestemmelser om en revision af den kommunale inddeling i Københavns amtsrådskreds, som blev foreslået af det i 1970 nedsatte hovedstadsreformudvalg i udvalgets betænkning af 30. april 1971.
Fra lovforslagets bemærkninger skal anføres følgende:
„Som følge af hovedstadsområdets særlige struktur afviger de i lovforslaget indeholdte principper for ændringer i kommuneinddelingen på visse punkter fra de principper, der lå til grund for den almindelige inddelingsreform. I betragtning af den samlede udstrækning af det sammenhængende byområde, der foruden Københavns og Frederiksberg kommuner tillige omfatter den væsentligste del af Københavns amtsrådskreds og store dele af Frederiksborg og Roskilde amtsrådskredse, og under hensyn til den i dette byområde eksisterende stærke befolkningskoncentration er det således ikke fundet hensigtsmæssigt at etablere én kommune omfattende hele det samhørende bysamfund. Af samme grund er der heller ikke stillet forslag om, at Frederiksberg kommune, der er helt omkranset af og sammenvokset med Københavns kommune, sammenlægges med denne kommune, idet Københavns kommune med mere end 600.000 indbyggere må betragtes som rigelig stor.
Med hensyn til kommuneinddelingen i den nuværende Københavns amtsrådskreds, hvor kommunerne er af en meget uens befolkningsstørrelse, er det på den anden side fundet ønskeligt, at der ved reformen tilstræbes en mindste kommunestørrelse, der ligger noget over de 4-6.000 indbyggere, der blev minimumsnormen ved den almindelige inddelingsreform. Denne målsætning skyldes ønsket om, at der — som i de øvrige bysamfund i landet — i videst muligt omfang skabes grundlag for et ensartet kommunalt serviceniveau inden for det københavnske byområde, hvor der i dag er en tendens til, at de større kommuner yder en service, som de helt små kommuner ofte vil være afskåret fra at kunne tilbyde. I overensstemmelse hermed indeholder lovforslaget et almindeligt princip om, at det ved den foreslåede reform bør tilsigtes, at kommunerne får et befolkningsunderlag af en sådan mindstestørrelse, at de på økonomisk forsvarlig måde vil kunne yde deres indbyggere den kommunale service, som er almindelig i flertallet af områdets kommuner.
Ved den konkrete vurdering af kommunernes befolkningsunderlag bør der tages hensyn til kommunernes påregnelige fremtidige befolkningstilvækst, og det forudsættes i øvrigt, at revisionen i hovedsagen kun vil berøre de mindre kommuner, hvis befolkningsunderlag i væsentlig grad afviger fra det overvejende flertal af kommuner i området.
Ved den geografiske afgrænsning af kommunerne skal det i øvrigt tilstræbes, at områder, der må anses for lokalt samhørende, kommer til at ligge i samme kommune. Der sigtes herved navnlig til fastlæggelsen af grænserne for kommuner, der i øvrigt berøres af en kommunesammenlægning, og til tilfælde, hvor der er fremsat lokalt ønske om en grænseregulering. En mere omfattende, selvstændig regulering af de eksisterende kommunegrænser må derimod anses for mindre påkrævet i betragtning af den samtidig foreslåede fælles varetagelse af en række opgaver gennem etableringen af en fælles amtskommune for hele hovedstadsområdet."
Efter 1. behandling blev lovforslaget henvist til behandling i et udvalg sammen med de øvrige forslag vedrørende en hovedstadsreform. Udvalget afgav en betænkning, der alene angik nærværende forslag samt forslaget om en forlængelse af de gældende udligningsordninger. Fsv. angår det foreliggende lovforslag indstillede udvalget det til vedtagelse med en enkelt af ministeren foreslået ændring, som var af redaktionel karakter.
Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt med 161 stemmer.