L 161 Lov om ændring af lov om husmoderafløsning og hjemmehjælp.

(Om udskydelse af revision).

Af: Socialminister Eva Gredal (S)
Samling: 1971-72
Status: Stadfæstet
Lov nr. 140 af 26-04-1972
I loven af 1968 er det bestemt at lovrevision skal finde sted i folketingsåret 1971-72.

Socialministeren motiverede i sin skriftlige fremsættelse ønsket om udsættelse af revisionen til folketingsåret 1972-73 med, at der i nævnte folketingsår skal behandles et forslag til service- og bistandslov, som bl. a. vil indeholde regler om husmoderafløsning og hjemmehjælp til afløsning af den gældende lovgivning.

Ved 1. behandling tilsluttede alle ordførere sig lovforslaget, der uden udvalgsbehandling gik videre til 2. og 3. behandling, hvor det blev enstemmigt vedtaget med 153 stemmer.
Partiernes ordførere
Inge Fischer Møller (S), Clara Munck (KF), Holger Hansen (V), Gunner Baunsgaard (RV) og Jette Boutrup (SF)