Efter 1. behandling henvist til udvalg på 17 medlemmer: Axel Ivan Pedersen, Alsing Andersen, Camre, Gorrsen [næstformand], Erhard Jakobsen, Henning Jensen, Bent Sørensen [formand], Henning Philipsen, Maigaard, H. 0. Toft, Henning Andersen, Ulla Worm, A. Chr. Andersen, Søren Jensen (Hasseris), Kofoed, Gunner Baunsgaard og Samuelsen.
Loven tjener til afløsning af landkommunallovens hidtidige procedurebestemmelser og må ses som en konsekvens af, at den kommunale og amtskommunale inddelingsreform, der er iværksat med hjemmel i lov nr. 225 af 3. juni 1967 om revision af den kommunale inddeling med senere ændringer, lov nr. 233 af 4. juni 1969 om revision af den kommunale inddeling i Århus, Odense og Ålborg byområder samt § 2 i lov nr. 125 af 25. marts 1970 om ændring af lovgivningen om kommunale forhold, er afsluttet pr. 1. april 1972.
Loven er således ikke udtryk for et oplæg til en ny samlet inddelingsreform, men indeholder alene regler for, hvorledes fremtidige ændringer i den gældende inddeling skal kunne foretages. Det restriktive sigte er tilgodeset på to måder. Dels skal alle ønsker om en ændret inddeling bedømmes på grundlag af de almene kriterier, der har ligget til grund for den nu afsluttede inddelingsreform, dels skal spørgsmål om større ændringer i den kommunale inddeling forelægges for et særligt folketingsudvalg, uden hvis godkendelse en sådan ændring ikke kan fremmes. Denne procedure skal sikre, at folketinget til enhver tid har den fornødne kontrol med, at der ikke administrativt foretages ændringer i kommuneinddelingen, som på afgørende måde vil ændre grundlaget for den fortsatte gennemgang af opgavefordelingen mellem staten, kommunerne og amtskommunerne. Samtidig er det imidlertid tilstræbt at gøre den foreslåede procedureordning så fleksibel, at der under forudsætning af den fornødne tilslutning fra folketingsudvalget åbnes mulighed for at imødekomme et eventuelt fremtidigt behov for selv indgribende ændringer i den kommunale inddeling.
Lovens ordning er i øvrigt i hovedtræk, at de helt små grænsereguleringer som hidtil kan afgøres af indenrigsministeren på egen hånd. Alle øvrige sager om grænseændringer, der er rejst af en kommunalbestyrelse, et amtsråd eller har en anden kvalificeret lokal tilslutning, skal behandles af et særligt inddelingsnævn, bestående af repræsentanter for Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen i Danmark samt indenrigsministeriet. Hvis nævnet anbefaler en ønsket ændring af den kommunale inddeling, kan indenrigsministeren gennemføre denne, medmindre der er tale om en ændring, der omfatter mere end 500 beboere, ændring i antallet af kommuner eller overflytning af en kommune fra én amtskommune til en anden. I disse tilfælde udkræves yderligere tilslutning fra et folketingsudvalg på 17 medlemmer.
Loven indeholder en bestemmelse om, at den principielt først træder i kraft i Københavns amtsrådskreds elter indenrigsministerens nærmere bestemmelse, d. v. s. når der som led i en hovedstadsreform også er gennemført en revision af hovedstadsområdets kommunale inddeling.
Lovforslaget fik en velvillig modtagelse i folketinget og henvistes til behandling i et udvalg, som indstillede det til vedtagelse med enkelte af indenrigsministeren foreslåede ændringer. Således forhøjede man arealgrænsen i forslagets § 2, stk. 3 fra 5 ha til 100 ha, idet man fandt det hensigtsmæssigt at udvide adgangen for indenrigsministeren til på egen hånd at foretage tekniske justeringer af kommunegrænserne. Samtidig fandt man det rigtigst at erstatte det i samme bestemmelse oprindeligt foreslåede vælgerkriterium på 25 kommunale vælgere med et beboerkriterium på 50 beboere. Endelig skal det nævnes, at der som en ny paragraf blev indføjet en bestemmelse om, at indenrigsministeren afgør tvivlsspørgsmål om kommunale og amtskommunale grænser, herunder om tilhørsforholdet for områder, der ikke er henført til en bestemt kommune.
Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt med 129 stemmer; 1 medlem (Djurhuus) tilkendegav, at han hverken stemte for eller imod.