L 145 Forslag til lov om ændring af lov om omsorg for invalidepensionister og folkepensionister.

(Klageadgang).

Af: Socialminister Eva Gredal (S)
Samling: 1971-72
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til socialudvalget. Lovforslaget blev fremsat og behandlet sammen med forslag til lov om den sociale ankestyrelse (se side 436) og en række andre lovforslag, der ligesom det her omhandlede er følge af forslaget til lov om den sociale ankestyrelse.

Efter lovforslaget afløser ankestyrelsen socialministeren som øverste administrative klageinstans for afgørelser, der vedrører ydelser efter loven. Socialministeren vil fortsat som øverste administrative myndighed kunne træffe afgørelser vedrørende dispositioner inden for omsorgslovens område.

I øvrigt henvises der til det ovenfor om forslag til lov om den sociale ankestyrelse anførte.
Partiernes ordførere
Karl Hjortnæs (S), Lis Møller (KF), Nathalie Lind (V), Aage Valbak (RV) og Kurt Brauer (SF)