Efter 1. behandling henvist til socialudvalget.
Lovforslaget blev fremsat og behandlet sammen med:
forslag til lov om ændring af lov om folkepension. (Klageadgang), forslag til lov om ændring af lov om invalidepension m.v. (Ophævelse af ankenævnet for invalideforsikringsretten og ændret klageadgang),
forslag til lov om ændring af lov om pension og hjælp til enker m.fl. (Klageadgang),
forslag til lov om ændring af lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde. (Ophævelse af ulykkesforsikringsrådet og ændret klageadgang),
forslag til lov om ændring af lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl. (Klageadgang),
forslag til lov om ændring af lov om erstatning til besættelsestidens ofre. (Klageadgang),
forslag til lov om ændring af lov nr. 119 af 12. april 1957 om tillæg til og ændring i lov om erstatning til besættelsestidens ofre. (Klageadgang),
forslag til lov om ændring af sygeforsikringsloven. (Klageadgang),
forslag til lov om ændring af lov om Statsbanepersonalets Sygehasse.
(Klageadgang),
forslag til lov om ændring af lov om offentlig sygesikring. (Klageadgang),
forslag til lov om ændring af lov om offentlig forsorg. (Klageadgang),
forslag til lov om ændring af lov om børnetilskud og andre familieydelser. (Klageadgang),
forslag til lov om ændring af lov om omsorg for invalidepensionister og folkepensionister. (Klageadgang),
forslag til lov om ændring af lov om revalidering. (Klageadgang),
forslag til lov om ændring af lov om forsorgen for åndssvage og andre særlig svagtbegavede. (Ophævelse af åndssvageforsorgens centralnævn og ændret klageadgang) samt
forslag til lov om ændring af lov om børne- og ungdomsforsorg. (Ophævelse af landsnævnet for børne- og ungdomsforsorg og ændret klageadgang).
Lovforslaget går ud på følgende:
Der oprettes en social ankestyrelse, der er klageinstans for administrative afgørelser i det omfang, det fastsættes i lovgivningen. De ovennævnte lovforslag indeholder de i så henseende nødvendige bestemmelser, hvorefter ankestyrelsen overtager de funktioner, som hidtil er udøvet af ankenævnet for invalideforsikringsretten, ulykkesforsikringsrådet, landsnævnet for børne- og ungdomsforsorg, åndssvageforsorgens centralnævn og socialministeren. Ved disse lovforslag er endvidere fastsat ankefrister. Ankestyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Ankestyrelsen består af en styrelseschef, et antal ankechefer, et antal beskikkede medlemmer og et sekretariat. Styrelseschefen og ankecheferne skal opfylde visse eksamenskrav, og de beskikkede medlemmer udpeges efter indstilling fra arbejdsmarkedets hovedorganisationer, de kommunale organisationer,
Københavns og Frederiksberg kommuner samt Folkepensionistforeningernes og Invalideorganisationernes Kontaktudvalg. Til sekretariatet knyttes særligt sagkyndige som konsulenter.
Afgørelse af de enkelte sager træffes ved almindelig stemmeflerhed i et møde, hvori deltager 2 ankechefer og 2 beskikkede medlemmer, eventuelt tillige styrelseschefen. Ved stemmelighed er formandens (dvs. en ankechefs) stemme afgørende.
Der er fastsat visse habilitetsbestemmelser, dels i forbindelse med spørgsmålet om beskikkelse som medlem, dels i forbindelse med de enkelte sagers behandling.
Ankestyrelsen er tillagt en række beføjelser til brug for sagens oplysning, idet den bl. a. kan forlange, at den person, hvem den påklagede afgørelse vedrører, lader sig indlægge på hospital til observation og behandling.
Ankestyrelsens afgørelser er undergivet den almindelige domstolskontrol.
Lovforslaget er baseret på socialreformkommissionens 1. betænkning (nr. 543/1969), hvori de vanskeligheder, der er forbundet med det store antal ankeorganer inden for det sociale område, er omtalt. Af disse må navnlig fremhæves vanskelighederne ved at bedømme en persons samlede sociale situation og den ringere retsbeskyttelse, som er en følge af vanskelighederne i informationsmæssig henseende. Socialreformkommissionen foreslår derfor, at der etableres et uafhængigt administrativt ankesystem dels på centralt plan, dels på amtsplan.
Det fremgår af den skriftlige fremsættelse, at regeringen er enig i en sådan opbygning, men at de amtslige ankeorganer bør afvente de yderligere led i socialreformen, herunder amternes placering i socialforvaltningen. Det fremgår videre af den skriftlige fremsættelse, at det overvejes, hvorvidt de ankefunktioner, der udøves af ankenævnet for arbejdsløshedsforsikringen, skal overføres til den sociale ankestyrelse, at revalideringsnævnet bør bevares, indtil de amtslige ankeorganer er etableret, samt at sagerne om tvungen inddragelse og tilbageholdelse under børne- og ungdomsforsorg nødvendiggør en særlig afdeling i ankestyrelsen, som undtages fra det rotationsprincip, der ellers vil blive fastsat med hensyn til ankechefer og beskikkede medlemmer i den forretningsorden, der vil blive givet af socialministeren.
Lovforslaget fik en velvillig modtagelse ved 1. behandling. Hjortnæs (S) og flere andre ordførere beskæftigede sig meget med spørgsmålet om, hvorvidt man havde opnået den rette balance mellem det sagkyndige og læge element, ligesom han kom ind på spørgsmålet om, hvorvidt lægerne havde for stor rolle i det nuværende system. Ligesom andre ordførere var han endvidere inde på spørgsmålet om, at ankestyrelsens sagsmængde ville overstige den påregnede kapacitet. Lis Møller (KF) understregede bl.a. betydningen af, at ankeinstansen nu blev adskilt fra de organer, som administrerer de pågældende love. Nathalie Lind (V) understregede ligesom flere andre ordførere betydningen af, at ankestyrelsen kunne afgøre sagerne efter en helhedsvurdering. Hun berørte endvidere muligheden for, at ankestyrelsen med dens lægelige konsulenter kunne tillægges opgaven som klageinstans også inden for sundhedsvæsenet. Valbak (RV) fremhævede en hel række spørgsmål, han ønskede nærmere klarlagt, og fandt, at loven tidligst burde træde i kraft, når de regionale ankenævn er etableret. Kurt Brauer (SF) præciserede de krav, der efter han opfattelse måtte stilles til en ankeordning, og kunne ikke på dette tidspunkt udtale sig om socialistisk folkepartis stilling til lovforslaget.
Socialudvalget nåede ikke at tilendebringe behandlingen af lovforslaget inden folketingssamlingens afslutning.
Lovforslaget forventes genfremsat straks ved begyndelsen af folketingsåret 1972-73.