Efter 1. behandling henvist til udvalget angående forureningsbekæmpelse.

Ifølge lovens § 1, stk. 1, bemyndiges ministeren for forureningsbekæmpelse til at fastsætte regler om opbevaring, transport og bortskaffelse af affaldsprodukter, der hidrører fra erhvervsmæssig eller anden anvendelse af mineralolier og kemikalier (olie-, og kemikalieaffald).

I medfør af bestemmelsen er det i det bekendtgørelsesudkast, der var optrykt som bilag til lovforslaget, fastslået at enhver, der opbevarer, transporterer eller bortskaffer olieaffald er ansvarlig for, at der ikke herved sker forurening af omgivelserne, og kommunalbestyrelserne bemyndiges til at fastsætte de nødvendige regler til sikring af forsvarlig opbevaring og indsamling af olieaffaldet.

Lovens § 1, stk. 2, hjemler adgang til at pålægge enhver, hos hvem olie- og kemikalieaffald fremkommer, at anmelde dette til kommunalbestyrelsen og til at aflevere det på en måde, der kan godkendes af kommunalbestyrelsen.

Bestemmelsen giver endvidere adgang til at pålægge kommunalbestyrelsen at drage omsorg for, at olie- og kemikalieaffaldet bortskaffes på en forsvarlig måde. Endelig indeholder bestemmelsen adgang til, at statslige og kommunale myndigheder pålægges tilsynsopgaver i forbindelse hermed.

For så vidt angår olieaffaldet foreslås i bekendtgørelsesudkastet følgende regler:

Enhver, hos hvem der ved forhandling eller erhvervsmæssig anvendelse — dvs. at denne bestemmelse ikke omfatter privatpersoner — fremkommer olieaffald, skal anmelde dette til kommunalbestyrelsen. Undtaget herfra er dog virksomheder, hvis forbrug af smøreolier ikke overstiger 300 l. Affaldet skal afleveres i overensstemmelse med en af kommunalbestyrelsen etableret ordning. Kommunalbestyrelsen skal dog fritage frembringeren af affald herfor, såfremt vedkommende godtgør, at han selv drager omsorg for en forsvarlig bortskaffelse. Kommunalbestyrelsen skal drage omsorg for, at der etableres en forsvarlig ordning til modtagelse, opbevaring og bortskaffelse af olieaffald.

Bestemmelsen i lovens § 1, stk. 3, giver adgang til at pålægge den, der afleverer olie- og kemikalieaffald, at give nærmere oplysninger om arten, mængden og sammensætningen af dette affald og til, at offentlige myndigheder får adgang til at kontrollere disse oplysninger.

For så vidt angår olieaffald foreslås det i bekendtgørelsesudkastet, at den, der frembringer affald, skal anmelde dette og give oplysninger om olieaffaldets art og mængde. Endvidere foreslås, at kommunalbestyrelsen fører tilsyn med bestemmelsernes overholdelse og får adgang til at kontrollere rigtigheden af alle oplysninger, og at enhver, der afleverer olieaffald til bortskaffelse, skal give de oplysninger om affaldets sammensætning, eller andre forhold, som er nødvendige af hensyn til sikringen af en forsvarlig bortskaffelse.

I henhold til lovens § 1, stk. 4, kan kommunalbestyrelsen fastsætte afgifter for modtagelse af affald, og ministeren for forureningsbekæmpelse kan fastsætte nærmere regler for afgiftsfastsættelsen.

I forskrifter, der udstedes i medfør af § 1, kan der fastsættes straf af bøde eller hæfte. For overtrædelse, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar (§ 2).

Loven tager sigte på danske forhold, men åbner mulighed for, at ministeren for Grønland kan udøve tilsvarende beføjelser for Grønlands vedkommende i det omfang, det under hensyn til de særlige grønlandske forhold måtte blive påkrævet. Loven kan for Færøernes vedkommende sættes i kraft ved kgl. anordning.

Ved lovforslagets fremsættelse udtalte ministeren for forureningsbekæmpelse bl. a. følgende:

„Som jeg bebudede i forbindelse med forelæggelsen af lovforslaget om begrænsning af svovlindhold m. v. i brændsel fremkommer nu det næste forslag i rækken af særlove mod forureningen, forslaget om bortskaffelse m. v. af olie- og kemikalieaffald.

Baggrunden for dette forslag er, at der sker en betydelig forurening ved bortskaffelsen af de affaldsprodukter, som vort industrialiserede og tæt befolkede samfund skaffer os i alt for rigeligt mål. Tilførsel af disse stoffer til omgivelserne kan medføre grundvandsforurening, ligesom tilførsel til kloaksystemer kan medføre, at rensningsanlægs effekt nedsættes, eller at anlæggene simpelt hen holder op at fungere. På tilsvarende måde kan anvendelse af stofferne til forbrænding bevirke, at forurenede partikler afgives til atmosfæren for igen at tilgå jord og vand.

Vi har allerede — også på dette område — regler, der forbyder f. eks. forurening af vandløb. Reglerne er imidlertid ikke effektive nok, og man har ofte ikke haft mulighed for på forsvarlig måde at slippe af med affaldsprodukterne.

Kommunernes landsforening har imidlertid nu i samarbejde med Københavns og Frederiksberg kommuner og Nyborg Tjærekompagni taget et prisværdigt initiativ gennem dannelsen af aktieselskabet „Kommunekemi", der har til formål at regenerere eller destruere olie- og kemikalieaffald. Også fra anden side er der eller kan der ventes taget initiativer til en indsats på dette område.

I tilslutning til „Kommunekemi" etablerer kommunerne rundt om i landet modtagestationer for affald; således er der allerede etableret en sådan for Københavns-området, idet der i tilslutning til „Amagerforbrænding" er oprettet en modtagestation „Solkemi". Da der således nu er ved at blive åbnet mulighed for afleveringen af affald af den omhandlede art, har jeg fundet tiden inde til en effektivisering og modernisering af det regelsæt, der regulerer hele området." Ministeren anførte yderligere, at lovforslaget umiddelbart vil blive anvendt på olieaffald, og at det næste område der vil kunne ventes reguleret er de såkaldte „opløsningsmidler", idet der inden for et år vil blive udarbejdet en bekendtgørelse omfattende denne stofgruppe.

Lovforslaget fik en meget velvillig modtagelse i folketinget. Det henvistes til behandling i udvalget angående forureningsbekæmpelse, som i sin betænkning understreger den i lovforslaget og bekendtgørelsesudkastet indeholdte hjemmel til, at bortskaffelsen af olie- og kemikalieaffald på forsvarlig måde kan ske ikke alene ved destruktion, men også ved genraffinering. Udvalget indstillede iøvrigt lovforslaget til vedtagelse uændret.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt med 125 stemmer.