Efter 1. behandling henvist til retsudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling. Ved loven er gennemført en revision af den hidtidige rets- og politihedsinddeling.

Efter loven er antallet af retskredse nedskåret fra 105 til 84 (oprindeligt foreslået 77) og antallet af politikredse fra 72 til 54 (oprindeligt foreslået 48).

I forbindelse med revisionen af retskredsinddelingen er antallet af dommere ved underretterne forøget fra 159 til 175 (oprindeligt foreslået 171).

Som det fremgår af justitsministerens fremsættelse, vil den ved loven foretagne reform ikke blive gennemført med det samme. Hensynet til personalet og problemer vedrørende lokaleforhold m. m. fører til, at gennemførelsen må ske over en periode på nogle år.

Antallet af retskredse og politikredse er fastsat i lovens § 1 gennem ændringer af retsplejelovens §§ 12 og 111.

Lovens §§ 2 og 3 indeholder den detaljerede opregning af henholdsvis retskredse og politikredse med angivelse af de enkelte kredses områder. Herom må henvises til de pågældende bestemmelser.

Som nævnt underkastedes lovforslaget en række ændringer under behandlingen i folketinget.

Ud over de oprindeligt foreslåede 77 retskredse oprettedes yderligere følgende 7 kredse: Tårnby, Holsted, Brædstrup, Skjern, Mariager, Kjellerup og Nibe.

Det bemærkes, at det af udvalgets betænkning fremgår, at spørgsmålet om nedlæggelse af Tårnby retskreds bør udskydes, indtil den kommunale struktur i Københavnsområdet er endeligt fastlagt.

Odder og Samsø kommuner er overført fra Århus by- og herredsret til retten i Skanderborg.

Hovedtingstedet for retten i Løgstør er henlagt til Fjerritslev, og retskredsen benævnes herefter retten i Fjerritslev.

Om de ændringer i retskredsinddelingen, som var en følge af opretholdelsen af yderligere 7 kredse, må i øvrigt henvises til de bemærkninger, der ledsagede ændringsforslaget i udvalgets betænkning.

Ud over de oprindeligt foreslåede 48 politikredse opretholdtes yderligere følgende 5 kredse: Tårnby, Assens, Ribe, Varde og Odder. Herudover oprettedes en politikreds med sæde i Løgstør.

Benævnelsen for den politikreds, der omfatter Bov, Gråsten, Lundtoft, Rødekro og Åbenrå kommuner ændredes fra Åbenrå til Gråsten politikreds.

Videbæk kommune overførtes fra Herning politikreds til
Ringkøbing politikreds.

Om de ændringer i politikredsinddelingen, som var en følge af den gennemførte forøgelse af politikredsenes antal, må i øvrigt henvises til de bemærkninger, der ledsagede ændringsforslaget i udvalgets betænkning.

Der er ved loven — i lighed med hvad der tidligere er sket i Århus — oprettet kollegiale by- og herredsretter i Odense, Ålborg og Randers. Disse retter skulle efter det oprindelige lovforslag alle bestå af en præsident og et for hver ret fastsat antal dommere. Det fandtes under behandlingen i folketinget upåkrævet at oprette en stilling som præsident ved Randers by- og herredsret. Bestemmelsen ændredes derfor således, at Randers by- og herredsret består af 4 dommere, hvoraf én beskikkes til at varetage rettens administration og fordelingen af sagerne mellem dommerne.

Loven indeholder endvidere en del ændringer, der har sammenhæng med ændringerne i rets- og politikredsinddelingen.

Herudover kan nævnes, at det særlige notarialkontor for København nedlægges, således at notarialforretningeme i København henlægges til Københavns byret, og at værgebeskikkelser i København henlægges fra magistraten til skifteretten ligesom i den øvrige del af landet.

Loven træder ifølge § 8 i kraft den 1. juli 1972. Det er dog overladt til justitsministeren at fastsætte de nærmere tidspunkter for gennemførelsen af en række af ændringerne.

Af justitsministerens fremsættelse anføres følgende: „...Revisionen af rets- og politikredsinddelingen er blevet aktuel efter gennemførelsen af kommunalreformen, hvorved antallet af kommuner blev nedskåret fra knap 1.400 til 277. Kommunesammenlægningerne er i vidt omfang gennemført hen over de eksisterende rets- og politikredsgrænser.

Ved forslagets udarbejdelse er den kommunale inddeling lagt til grund, således at ingen kommune deles mellem flere retskredse eller flere politikredse. Dette har særlig betydning for samarbejdet mellem kommunerne og politiets stedlige ledelse. Det er endvidere tilstræbt, at grænserne for retskredsene og politikredsene i videst muligt omfang tilpasses hinanden, således at én politikreds omfatter én eller flere retskredse. Herudover er der taget hensyn til forskellige prognoser vedrørende befolkningsudviklingen og befolkningens tilknytning til bestemte områder..."

Om forøgelsen af dommernes antal, siges det:

„...Baggrunden herfor er den betydelige stigning i antallet af retssager, der har fundet sted i de senere år. Uanset denne betydelige stigning i sagsmængden har antallet af jurister, der har været beskæftiget ved domstolene i samme periode, på det nærmeste været konstant. Det har i de senere år været nødvendigt i stigende omfang at lade retsassessorer og dommerfuldmægtige beklæde retten i henhold til faste konstitutioner. Denne udvikling må — på baggrund af grundlovens og retsplejelovens forudsætning om, at dommerne selv behandler og pådømmer den væsentligste del af de egentlige retssager — anses for betænkelig. Ved forslagets udarbejdelse er det derfor tilstræbt, at de enkelte dommerembeder får en sådan størrelse, at arbejdsgangen kan tilrettelægges på økonomisk forsvarlig måde, uden at det enkelte embede dog bliver større, end at dommeren personligt kan udføre den væsentligste del af det egentlige retsarbejde. Som ved tidligere forslag om ændringer i retskredsinddelingen er det lagt til grund, at en retskreds, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, ikke bør have et indbyggertal på mindre end 25.000—30.000, og at et indbyggertal på ca. 50.000 i almindelighed vil gøre det påkrævet at overveje spørgsmålet om ansættelse af flere dommere i retskredsen eller deling af denne."

Specielt angående politikredsinddelingen siges det i fremsættelsen:

,,... at den tekniske udvikling i væsentlig grad har ændret de opgaver, som politiet skal løse, og givet politiet helt andre muligheder for at varetage disse opgaver, og at den nugældende struktur ikke tillader en rimelig udnyttelse af personalet og de moderne tekniske hjælpemidler. Efter min mening indeholder lovforslaget kun ændringer, der er nødvendige for en sådan effektivisering af politiets arbejdsvilkår, at det i overensstemmelse med de ændrede forhold kan yde befolkningen den bedst mulige betjening. Dette spørgsmål beror naturligvis på en vurdering af de mange hensyn, der ligger bag ved lovforslaget, og jeg er derfor lydhør over for eventuelle forslag om forbedringer.

Det er for mig at se af stor vigtighed, at forslaget indebærer mulighed for en forstærkelse af det præventive arbejde, såvel på grundlag af en udbygning af døgnvagtsstationer som på mere lokalt plan.

Det døgnberedskab og den patruljering, der finder sted i dag, er ikke tilfredsstillende. Væsentlige dele af landets befolkning er i dag bosat i områder, der ikke betjenes fra en station med døgnvagt. I 18 politikredse har ordenspolitistationerne alene åbent en del af døgnet, i hovedsagen i dagtimerne. Dette betyder, at der uden for stationernes åbningstid overhovedet ikke udføres præventivt arbejde i disse områder på grundlag af politikredsens personale, hverken i form af kørende eller gående patruljer. Indtræffer der uden for stationernes åbningstid situationer, som kræver politiets tilstedeværelse, f. eks. færdselsuheld, vil der heller ikke kunne ske udrykning fra vedkommende station. Spredningen af personalet på hovedstationerne i det eksisterende antal politikredse, den mere komplicerede ledelsesstruktur og nødvendigheden af i dagtimerne at opretholde et udrykningsberedskab på hver af disse stationer fører endvidere til, at præventivt arbejde selv i stationens åbningstid mange steder er yderst begrænset. Gennem lovforslaget skabes der grundlag for i de kommende år at etablere og udbygge tilstrækkeligt bemandede hovedpolitistationer for så godt som hele landet til varetagelse af den radiodirigerede udryknings- og patruljetjeneste i alle døgnets timer.

Samtidig indeholder forslaget mulighed for en forstærket indsats i det præventive arbejde på mere lokalt plan. Det må utvivlsomt lægges til grund, at den tryghedsfølelse i befolkningen, som synet af politiet indebærer, har betydning, ligesom det må tillægges selvstændig vægt, at en nyordning fortsat skal sikre og så vidt muligt forbedre kontakten og samhørigheden mellem politi og befolkning. Det er derfor værd at understrege, at der ved sammenlægningerne frigøres personale, som kan benyttes til at udbygge distriktspolitiordninger. Forslaget medfører ikke, at de eksisterende stationer eller landpolitidistrikterne nedlægges. Tværtimod vil der være mulighed for, når beredskab og en del administrative opgaver koncentreres på de fremtidige hovedstationer, også at frigøre personale til supplement af patruljetjenesten i vedkommende understations distrikt i dag- og eventuelt aftentimerne. Det bør også understreges, at forslaget ikke fører til, at befolkningen skal rejse længere for at få foretaget sædvanlige politimæssige ekspeditioner såsom udstedelse af pas, førerbeviser og forskellige tilladelser m. v. Det er tanken at indrette politistationerne som indleveringssted for sådanne ekspeditioner. På tilsvarende måde vil kriminalpolitiets lokalkendskab blive sikret ved, at der visse steder navnlig i bysamfund af en vis størrelse vil blive bibeholdt et antal kriminalpolitifolk, eller ved, at enklere efterforskningsopgaver fordeles blandt bestemte kriminalpolitifolk efter geografiske retningslinjer. Inden for kriminalpolitiet vil der således også være mulighed for ved koncentration at opnå bedre udnyttelse af teknisk materiel og at oparbejde en vis specialisering, samtidig med at man opbygger en slags distriktskriminalpoliti.

Ved tilrettelæggelsen af en ny struktur for politiet har også en række andre forhold betydning. Jeg kan f. eks. nævne hensynet til en passende udnyttelse af den akademisk uddannede arbejdskraft, mulighederne for en overskuelig og effektiv ledelsesstruktur i politiet, en bedre udnyttelse af bl. a. kontorpersonalet, mulighederne for en smidig og hensigtsmæssig koordination mellem politikredsene og i forhold til rigspolitichefembedet samt effektiv og dermed økonomisk udnyttelse af teknisk materiel i form af radio, patruljetavler, biler. m. v...."

Ved lovforslagets 1. behandling blev der fra alle ordføreres side givet tilsagn om en velvillig behandling. Det blev dog fremhævet, at der var ønske om ændringer på flere punkter, som burde overvejes under den kommende udvalgsbehandling. Herom må i det hele henvises til forhandlingerne.

Som nævnt resulterede udvalgsarbejdet i en række ændringer, som i korthed er omtalt i det foregående.

Betænkningen indeholder følgende mindretalsudtalelse:

„Et mindretal (det konservative folkepartis medlemmer af udvalget) har ønsket, at Fåborg blev hovedsædet i den af udvalget foreslåede politikreds nr. 26, der nu ved forslaget har fået navnet Assens politikreds, idet Fåborg efter dette mindretals opfattelse politimæssigt er bedre egnet som hovedsæde end Assens, ligesom det efter mindretallets opfattelse ville have været økonomisk fordelagtigt at vælge Fåborg."

Det fremgår i øvrigt af betænkningen, at der i udvalget er modtaget en lang række henvendelser fra interesserede kommuner og foreninger m. v.

Som det fremgår af den af udvalget afgivne tillægsbetænkning modtoges der yderligere enkelte henvendelser efter betænkningens afgivelse. I tillægsbetænkningen omtales nærmere henvendelser fra Åbenrå kommune og fra Ry og Skanderborg kommuner. Disse henvendelser gav dog ikke anledning til yderligere ændringer.

Lovforslaget vedtoges enstemmigt ved 3. behandling; 3 medlemmer (Henning Andersen, Simonsen (KF) og Kristen Østergaard (V)) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.