Efter 1. behandling henvist til udvalg på 17 medlemmer: Jørgen Peder Hansen [næstformand], Alsing Andersen, Poul Dalsager, Frode Jakobsen, Orla Møller, Preben Steen Nielsen, Søgaard, Gert Petersen, Poul Dam, Lowzow, Gerda Møller, Knud Østergaard, Per Federspiel, Arne Christiansen, Kristen Østergaard, K. Helveg Petersen [formand] og Skovmand (fra 2/5 Stinus).

Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

„Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte forslag
om

1. at der oprettes et fond til fremme af nye initiativer inden for den sikkerhedspolitiske udvikling,

2. at der årligt tilvejebringes midler til dette fond svarende til 1 pct. af det til enhver tid værende forsvarsbudget,

3. at der nedsættes en bestyrelse for det under 1. nævnte fond, hvis sammensætning og beføjelser fastsættes efter regeringens nærmere bestemmelse herom, jfr. dog neden for under 4,

4. at der af det under 1. nævnte fonds midler på forhånd i en 5-årig periode disponeres over et årligt beløb på indtil 10 mill. kr. til finansiering af etablering og drift af et internationalt råd for forskning af og information om konflikter."

Ordføreren for forslagsstillerne (K. Helveg Petersen (RV)) omtalte i sin fremsættelse indledningsvis den internationale politiske udvikling i de sidste 25 år og dette tidsrums talrige krige og væbnede konflikter. Han fortsatte:

"... Der ligger derfor en klar udfordring i tiden til at udfolde en langt større indsats i det internationale fredsarbejde. De kræfter, som aktivt går ind i bestræbelserne for forebyggelse af krig, må have bedre midler i hænde, der kan sætte dem i stand til at modvirke militær magtanvendelse, og som kan forbedre vilkårene for løsning af konflikter på fredelig vis. Et område, hvor en indsats forekommer såvel gennemførlig som nødvendig, er forbedring af vor viden om de internationale forhold — i verdensoffentligheden som helhed såvel som hos den enkelte politiske beslutningstager.

At det kan være et reelt problem at sikre fyldestgørende information om udenrigspolitiske spørgsmål, der kan danne et forsvarligt grundlag for kommunikation imellem staterne, er en opfattelse, der kan finde støtte i betragtninger i den sikkerhedspolitiske redegørelse „Problemer omkring dansk Sikkerhedspolitik". Specielt kan her henvises til betragtninger i første bind, side 26. Det kan i hvert fald siges, at hvis det internationale fredsarbejde ved en bedre løsning af kommunikationsproblemet og ved øget viden om de bag kriserne og konflikterne liggende dybere årsager gøres mere handlekraftigt og dynamisk — to egenskaber, som karakteriserer militær planlægning og oprustning — så er vejen åbnet for en ny og mere aktiv fredspolitik.

Det forslag til folketingsbeslutning, der hermed forelægges folketinget, er resultatet af overvejelser af denne art.

Forslaget går ud på, at der årlig stilles et beløb svarende til én procent af de til enhver tid værende forsvarsudgifter til rådighed for et særligt fond.

Fondets midler skal anvendes til to opgaver:

1. Etablering og drift af et internationalt råd for forskning af og information om konflikter.

2. Særlige danske initiativer med tilknytning til sikkerhedspolitiske opgaver.

Når forslagsstillerne har valgt denne sammenstilling mellem forsvarsbudgettet og det nævnte fond, må det ses ud fra nødvendigheden af, at andre sikkerhedspolitiske områder end det militærpolitiske i langt højere grad end hidtil inddrages i overvejelserne.

I bemærkningerne til forslaget er nærmere redegjort for de to opgavers indhold. Her skal kun fremhæves, at begge opgaver må ses under den fælles synsvinkel, at de skal tjene til styrkelse af initiativer og forslag, der tilstræber øget sikkerhed — dette ord taget i bredeste betydning. Og det fremhæves som en absolut nødvendighed, at man ikke under den videre debat om sikkerhedspolitik snævrer begrebet ind til i det væsentlige kun at omfatte militærpolitiske opgaver..."

Udenrigsministeren gav ved 1. behandling udtryk for sympati og forståelse for en række af de tanker og betragtninger, der lå bag forslaget og kunne helt tilslutte sig målsætningen, nemlig en styrkelse af de internationale bestræbelser for fred og sikkerhed. Han påpegede dog en række praktiske vanskeligheder, dels af økonomisk art, dels med hensyn til at opnå den nødvendige globale anerkendelse af et sådant råd.

Ordførerne gav også udtryk for sympati for de tanker og de idéer, der lå bag forslaget, og var stort set enige om, at forslaget egnede sig til en dybtgående drøftelse i et udvalg til overvejelse af de praktiske vanskeligheder, der var forbundet med forslaget.

Udvalget nåede ikke at tilendebringe sit arbejde, men afgav en beretning.