B 20 Forslag til folketingsbeslutning vedrørende den regionale befolknings- og erhvervsudvikling.

Samling: 1971-72
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til udvalg på 17 medlemmer:

Orla Møller, Erik Andersen (Fr.borg amt), Camre, Svend Jakobsen, Anker Jørgensen, Risgaard Knudsen [næstformand], Bent Sørensen, Arne Larsen, Henning Philipsen, Burgdorf, Juul-Madsen, H. 0. Toft, Holger Hansen, Christophersen, Nathalie Lind [formand], Erik Hansen og Svend Haugaard.

Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende indhold:

„Folketinget opfordrer regeringen til at nedsætte et udvalg med den opgave at undersøge de problemer, der er opstået som følge af den skæve befolknings- og erhvervsmæssige udvikling i landet, og på baggrund heraf fremsætte forslag til foranstaltninger, der tager sigte på at fremme en mere ligelig befolknings- og erhvervsmæssig fordeling mellem de enkelte landsdele."

I de ledsagende bemærkninger anførte forslagsstillerne, at baggrunden for forslagets fremsættelse var den fortsatte tendens til en ulige befolknings- og erhvervsfordeling i landets forskellige dele. Da virkningerne af egnsudviklingslovgivningen som helhed havde været små, fandt forslagsstillerne, at man yderligere måtte overveje anvendelsen af andre midler i et forsøg på at bremse den stigende ulighed. Det foresloges derfor, at problematikken blev undersøgt i et udvalg af eksperter. Som eksempler på problemer nævntes:

„For hovedstadsregionens vedkommende:

De særlige tilstande, som kan have sammenhæng med en høj grad af befolknings- og erhvervsmæssig koncentration, og som kan være vanskelige eller umulige at løse tilfredsstillende gennem lokale foranstaltninger. Det gælder de uløste problemer vedrørende trafikkens afvikling og det særligt voldsomme investeringsbehov i den forbindelse — selv under forudsætning af ingen eller blot en beskeden vækst i området. Det gælder bolig-, vand- og anden forsyning. Det gælder omkostningsniveauet ikke mindst i boligsektoren og dettes afsmitning på resten af landet. Det gælder de uforholdsmæssigt store vanskeligheder og omkostninger ved forureningsbekæmpelsen i hovedstadsregionen, et problem, der hidtil ikke er løst, og hvor der er et betydeligt efterslæb. Miljøproblemerne i området er store, og sociale misforhold og kriminalitet næres af den høje befolkningskoncentration.

Forslagsstillerne ønsker at lægge vægt på en kvalitativ snarere end en kvantitativ vækst i området. En udvikling af de funktioner, som naturligt og nødvendigt hører hjemme i et storbyområde af national og international betydning, er til gengæld ønskelig og lettere at gennemføre, hvis man friholder hovedstadsområdet for virksomheder, der ikke øger områdets attraktivitet i den internationale sammenhæng.

For det øvrige land:

De særlige tilstande, som kan have sammenhæng med befolkningsafvandring og kun ringe erhvervsmæssig udvikling, og som egnsudviklingslovgivningen kun har kunnet påvirke marginalt. Det gælder arbejdsløshedsproblemer af mere varig karakter, lavtlønsproblemer, bolig/arbejdsstedstrafikken, som ofte er meget tid- og omkostningskrævende, problemer med varetagelsen af en række offentlige serviceforanstaltninger og behovet for at få de fornødne offentlige indtægter på et svindende befolkningsgrundlag. Samtidig opstår sociale og menneskelige problemer af stor vægt.

Det forekommer forslagsstillerne at være nærliggende at drage den slutning, at såvel hovedstadsområdets som resten af landets problemer af den ovennævnte karakter vil kunne mindskes og i væsentlig grad elimineres ved en ændret udvikling, som bevidst og effektivt søger at hindre en yderligere ulighed i befolknings- og erhvervsfordelingen.

Et grundigt og hurtigt udvalgsarbejde må være den første og nødvendige forudsætning for iværksættelsen af mere indgribende lokaliseringspolitiske foranstaltninger."

Forslaget fremsattes og behandledes sammen med forslag til folketingsbeslutning om lokaliseringsrådgivning (se nærmest følgende sag).

Ved 1. behandling af forslagene gav boligministeren udtryk for, at forslagenes problematik er under overvejelse. Han nævnte en række foranstaltninger, der allerede er truffet eller står over for gennemførelse, og tilføjede, at de enkelte foranstaltninger måtte samordnes og vurderes inden for rammerne af en amts- og landsplanlægning. Ministeren fortsatte:

„Det er derfor regeringens hensigt i den kommende folketingssamling at fremsætte forslag til lov om en amts- og landsplanlægning. Efter regeringens opfattelse vil det være landsplanlægningens opgave at foretage en stadig ajourføring og uddybning af det fælles grundlag for de statslige, amtslige og kommunale myndigheders dispositioner, at fastlægge retningslinjer for det offentliges lokaliserings- og arbejdsmarkedspolitik og at tilvejebringe landsomfattende rammeplaner for arealanvendelsen, bl. a. som grundlag for amtsplanlægningen."

Efter en gennemgang af amts- og landsplanlægningens formål og opgaver påpegede ministeren, at man ikke stod uforberedt, men at der i de forskellige ministerier og styrelser var tilvejebragt et omfattende materiale.

Ministeren sluttede sin behandling af forslagene med følgende udtalelser:

„Under henvisning til det, jeg her har fremført om årsagerne til den udvikling, der har fundet sted, men navnlig under henvisning til den omstændighed, at en lov om lands- og regionplanlægning er på trapperne, finder jeg det ikke hensigtsmæssigt på nuværende tidspunkt at gå ind for at nedsætte det af partiet venstre foreslåede udvalg til nærmere at undersøge problematikken vedrørende den regionale befolknings- og erhvervsudvikling, men vil i stedet foreslå, at der nedsættes et særligt folketingsudvalg, et ad hoc-udvalg, der kan modtage redegørelser fra de pågældende ministre og stille spørgsmål om lokaliseringsproblematikken, som måtte ønskes nærmere belyst.

Det er tillige min opfattelse, at afgørelsen om nedsættelse af et lokaliseringsråd som foreslået af partiet venstre bør udskydes, til folketingsudvalget nærmere har overvejet forslaget. Jeg henviser herved til, hvad handelsministeren ved fremsættelsen af forslaget til lov om egnsudvikling udtalte omkring lokaliseringskonsultationen."

Forslagene blev i øvrigt behandlet med interesse af de øvrige partiers ordførere, der alle gav tilsagn om en grundig behandling i et særligt folketingsudvalg.

Udvalget, hvortil forslagene henvistes, afsluttede ikke behandlingen heraf inden folketingsårets udløb.
Partiernes ordførere
Orla Møller (S), Johannes Burgdorf (KF), Holger Hansen (V), Svend Haugaard (RV) og Arne Larsen (SF)