B 14 Folketingsbeslutning om folketingets samtykke i henhold til grundlovens § 57.

Af: Udvalget for Forretningsordenen (UFO)
Samling: 1971-72
Status:
I skrivelse af 13. december 1971 anmodede justitsministeren om folketingets samtykke til, at der rejstes tiltale mod folketingsmand, fhv. fiskeriminister A. C. Normann for overtrædelse af straffelovens § 241 (uagtsornt manddrab) og § 249, stk. 1 og 2 (uagtsom legemsbeskadigelse), samt færdselsloven.

Andragendet blev i overensstemmelse med forretningsordenens § 25, næstsidste punktum, henvist til udvalget for forretningsordenen, der — efter at have behandlet sagen — enstemmigt indstillede, (B. sp. 449), at folketinget gav samtykke til, at justitsministerens anmodning blev imødekommet.

Folketinget tiltrådte 20. januar enstemmigt udvalgets indstilling (F. sp. 2197).