Efter 1. behandling henvist til udvalg på 17 medlemmer: Jørgen Peder Hansen [næstformand], Erik Andersen (Fr.borg amt), Auken, Erenbjerg, Anker Jørgensen, Risgaard Knudsen, Inge Fischer Møller, Poul Dam, Morten Lange, Simonsen, Hastrup, Poul Schlüter, Henry Christensen, Enggaard, Lennart Larson, Dahlgaard [forrnand] og Niels Helveg Petersen.

Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende indhold:

»I.

Folketinget opfordrer regeringen til at udforme de nye regler om samarbejdsudvalg inden for statens styrelser m. v. i overensstemmelse med følgende principper:

1) Samarbejdsudvalgene tildeles besluttende myndighed ved udformningen af principperne for

a) placering af daglig arbejdstid, pauser og ferier,

b) sikkerhedsbestemmelser,

c) etablering af sociale ordninger og velfærdsforanstaltninger og disses gennemførelse,

d) iværksættelse og gennemførelse af rationaliseringsundersøgelser samt de deraf følgende foranstaltninger,

e) arbejdstilrettelæggelse og arbejdsledelse,

f) fastsættelse af arbejdsmetoder,

g) indretning og benyttelse af arbejdslokaler og arbejdspladser.

h) udnyttelse af anlæg, maskiner og materialer,

i) ansættelse og intern placering af medarbejdere,

j) udarbejdelse og iværksættelse af interne uddannelses- og omskolingsprogrammer samt introduktionsprogrammer for nye medarbejdere,

k) deltagelse i efteruddannelsesprogrammer,

l) fastsættelse af ordensregler.

2) Der gives mulighed for direkte valg af de ansattes egne repræsentanter i samarbejdsudvalgene, hvor der skriftligt fremsættes ønske herom af en gruppe af ansatte, der mindst svarer til, hvad der kræves for at vælge en repræsentant efter forholdstalsvalgmetoden.

3) Hvor der i en offentlig virksomhed oprettes hovedudvalg og lokaludvalg, har hovedudvalget pligt til at høre lokaludvalgene i sager under 1). Hovedudvalget bør i videst muligt omfang delegere beføjelser til de lokale udvalg.

4) Formandsposten besættes efter tur og for et år ad gangen henholdsvis af en repræsentant for ledelsen og for de ansatte. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.

5) Samarbejdsudvalgsaftalen skal — i lighed med, hvad der er tilfældet på det private arbejdsmarked — betragtes som et minimum. Henvisning til sarnarbejdsudvalgsaftalen skal ikke kunne hindre videregående forsøg på dernokratisering, hvor der er enighed mellem ledelse og ansatte.

II.

Folketinget opfordrer regeringen til ved den kommende revision af aktieselskabsloven at sikre de ansatte repræsentation i aktieselskabers bestyrelse samt taleret på generalforsamlingen."

Forslagsstillerne gjorde i de ledsagende bemærkninger opmærksom på den af det såkaldte Hermann-udvalg afgivne betænkning vedr. samarbejde inden for statens styrelser (bet. nr. 602). Et flertal inden for dette udvalg har afgivet en indstilling, der med visse udvidelser stort set svarer til den samarbejdsaftale, der den 2. oktbr. 1970 blev indgået mellem LO og Dansk Arbejdsgiverforening.

Forslagsstillerne ønskede imidlertid at gå endnu videre og gjorde derfor særligt opmærksom på den mindretalsindstilling, der er afgivet af repræsentanten for AS, Bent Nyløkke Jørgensen, og hvori det grundlæggende synspunkt er, at det er af største betydning for arbejdet i samarbejdsudvalgene, at der tillægges udvalgene en reel indflydelse på væsentlige forhold. Forslagsstillerne delte dette synspunkt og foreslog derfor, at samarbejdsudvalgene skal have besluttende myndighed i en række principsager, hvorved man mente, der kunne ydes et betydningsfuldt bidrag til udviklingen af arbejdspladsdemokratiet.

Forslagsstillerne fremhævede endelig, at man ønskede det fastslået som et princip, at samarbejdsudvalgsbestemmelsernes regler skal anses for et minimum, idet man fandt det urimeligt, hvis disse regler i noget tilfælde skulle kunne påberåbes som en hindring for at gå længere, hvis dette i øvrigt ville være naturligt og rimeligt. I denne forbindelse pegedes der på, at spørgsmål vedrørende anvendelse af bevillinger, der er til rådighed for offentlige institutioner til f. eks. kontorhold, vedligeholdelse, inventar, uddannelse og velfærdsforanstaltninger, kunne være egnede til afgørelse under de ansattes medvirken.

Under 1. behandling oplyste økonomi- og budgetministeren, at han havde holdt et møde med de interesserede organisationer, hvor der var opnået almindelig enighed om at lægge Hermann-udvalgets flertalsindstilling til grund for et nyt cirkulære om samarbejdsudvalg, men at der også var opnået enighed om inden udgangen af 1974 at overveje i fællesskab, hvorledes disse regler skulle revideres på grundlag af de indvundne erfaringer.

Vedrørende det fremsatte forslag udtalte ministeren bl. a. følgende:

„Det er min opfattelse, at der i disse år er en vældig udvikling i retning af, at både arbejdere og arbejdsgivere bliver sig bevidst, at der er behov for samarbejde til fremme både af produktionen og af trivslen på arbejdspladsen. Jeg regner med, at de samarbejdsudvalgsaftaler, som i løbet af 1970erne vil afløse tidligere regler, vil komme til at omfatte mange af de punkter, som er optaget i forslagsstillernes forslag til folketingsbeslutning, og jeg kan tilføje, at regeringen er interesseret i en sådan udvikling både på det private og det offentlige arbejdsmarked. Samtidig tror jeg, at det er meget værdifuldt, om denne udvikling bliver båret frem og formet på grundlag af de erfaringer, man gør på de enkelte arbejdspladser."

Forslaget blev efter 1. behandling henvist til et udvalg, der ikke nåede at afslutte behandlingen heraf inden folketingsårets udløb.