B 1 Folketingsbeslutning om nedsættelse af et folketingsudvalg for folketingsåret 1971-72 til at drøfte problemer og modtage information vedrørende narkotikamisbrug.

Samling: 1971-72
Status: 2. behandlet/Vedtaget
Baggrunden for beslutningen var, at problemerne i forbindelse med narkotikamisbrug stadig havde et sådant omfang og var af en så alvorlig karakter, at folketinget fandt, at et udvalg herom burde nedsættes. Dette udvalg kan følge og drøfte de forslag om indsats mod narkotikamisbrug, der fremsættes af regeringens kontaktudvalg. Endvidere fandtes det hensigtsmæssigt, da narkotikabekæmpelsen vedrører mange forskellige ministeriers ressortområder.

Kun Tastesen og Poul Dam tog ordet ved 1. behandling, og forslaget blev enstemmigt vedtaget med 126 stemmer.
Partiernes ordførere
Bernhardt Tastesen (S), Adam Møller (KF), Merete Bjørn Hanssen (V), Else-Merete Ross (RV) og Poul Dam (SF)