R 1 Redegørelse i henhold til grundlovens § 38 for rigets almindelige stilling og de af regeringen påtænkte foranstaltninger.

Afgivet af: Statsminister Hilmar Baunsgaard (RV)
Samling: 1970-71
Status: Forhandlet
Denne redegørelse fremsattes dels i en skriftlig del, dels i en mundtlig (åbningstalen).

Fremstillingen i den skriftlige del tilsigtede at give en samlet fremstilling af udviklingen og regeringens arbejdsplaner. I den mundtlige del belyses regeringens opfattelse af, hvad der er de aktuelle hovedproblemer for samfundet, og hvilken indsats der er påkrævet til problemernes løsning.

Redegørelsen, hvis mundtlige del i uddrag findes gengivet side 34 ff, efterfulgtes i overensstemmelse med, hvad der foreskrives i den nævnte grundlovsparagraf, af en forhandling, åbningsdebatten.

Som ordførere talte: Per Hækkerup (S), Haunstrup Clemmensen (KF), Enggaard (V), Niels Helveg Petersen (RV), Poul Dam (SF), Sigsgaard (VS) og Hanne Reintoft (DK). Herudover havde følgende medlemmer ordet: Kai Moltke (u. p.), Knud Hertling (Grønl.) og Rosing (Grønl.). Endvidere talte følgende ministre: statsministeren, udenrigsministeren, finansministeren, økonomiministeren og ministeren for nordiske anliggender samt europæiske markedsanliggender og ministeren for Grønland.
Partiernes ordførere
Per Hækkerup (S), Erik Haunstrup Clemmensen (KF), Knud Enggaard (V), Niels Helveg Petersen (RV), Poul Dam (SF), Erik Sigsgaard (VS) og Hanne Reintoft (DKP)