Efter 1. behandling henvist til udvalg på 17 medlemmer: Langkilde, Hanne Budtz [formand], Asger Jensen, Simonsen, Kofoed, Enggaard, Merete Bjørn Hanssen [næstformand], Samuelsen, Skovmand, Stinus, Ove Hansen, Jørgen Peder Hansen, Knud Hertling, Hans Hækkerup, Peter Jørgensen, Tastesen og Poul Dam.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Ifølge loven fastsættes valgretsalderen til folketinget til 20 år.

I forbindelse med lovforslagets fremsættelse udtalte indenrigsministeren følgende:

"Som det vil erindres, fremsatte regeringen i folketingsåret 1968-69 forslag om nedsættelse af valgretsalderen til 20 år. Efter at forslaget havde været undergivet udvalgsbehandling, stilledes der ændringsforslag om, at valgretsalderen blev fastsat til 18 år. Dette ændringsforslag blev vedtaget af folketinget, men blev forkastet ved den efterfølgende folkeafstemning.

Når regeringen har genfremsat sit forslag, skyldes det, at den fortsat finder, at den almindelige myndighedsalder og valgretsalder bør være sammenfaldende; da myndighedsalderen ved lov af 19. december 1969 er fastsat til 20 år, vil dette således blive tilfældet, såfremt regeringens forslag vedtages. Jeg kan i denne forbindelse henvise til, at såvel valgretsalder som myndighedsalder i de øvrige nordiske lande nu er 20 år.

En nedsættelse af valgretsalderen til folketinget vil medføre en tilsvarende nedsættelse af valgretsalderen til de kommunale råd og til menighedsrådene, idet valgretsalderen til disse råd i henhold til grundlovens § 86 er den for valg til folketinget til enhver tid gældende, og tilsvarende gælder med hensyn til den færøske folketingsvalglov, idet det i denne lov er bestemt, at valgretsalderen er den, som er gældende ved valg til folketinget i den øvrige del af riget. Det vil derimod være nødvendigt at ændre den grønlandske folketingsvalglov, idet valgretsalderen i denne er fikseret til 21 år. Den nødvendige ændring er af praktiske grunde indarbejdet i det nu fremsatte lovforslag.

Som bekendt kan et lovforslag, der ændrer valgretsalderen, først stadfæstes af kongen, når bestemmelsen om ændring af valgretsalderen har været undergivet en folkeafstemning, der ikke har medført bestemmelsens bortfald. Såfremt folketinget vedtager det nu fremsatte lovforslag om 20 års valgretsalder, skal lovforslagets § 1 altså ud til folkeafstemning, og lovforslagets §§ 2 og 3 vil falde bort, dersom folkeafstemningen resulterer i forkastelse af bestemmelsen i § 1.

Folkeafstemningen skal i givet fald også omfatte vælgerne på Færøerne og i Grønland, og afstemningen bør, blandt andet af hensyn til overholdelse af tidsfristen i grundlovens § 22, afholdes samtidig i hele riget.

Ved folkeafstemningen om nedsættelse af valgretsalderen til 18 år i juni 1969 deltog kun godt 63 pct. af de stemmeberettigede eller ca. 25 pct. færre end ved folketingsvalgene i 1966 og 1968, hvor stemmeprocenten lå omkring 89, regeringen finder det ønskeligt, at vælgerne i videst muligt omfang deltager i folkeafstemninger, og vil derfor mene, at det vil være hensigtsmæssigt, at folkeafstemningen om valgretsalderen afholdes samme dag som det kommende folketingsvalg."

Ved 1. behandlingen i folketinget fik lovforslaget tilslutning fra partiernes ordførere bortset fra Poul Dam (SF) og Hanne Reintoft (DK), der begge mente, at man uanset resultatet af folkeafstemningen for 2 år siden, nu burde vedtage en valgretsalder på 18 år og søge den gennemført ved en ny folkeafstemning. Endvidere blev forslaget tiltrådt af Rosing (Grønl.). — I den af folketingsudvalget afgivne betænkning stillede Poul Dam ændringsforslag, hvorved valgretsalderen foresloges fastsat til 18 år. Et mindretal (socialdemokraties og socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget samt Knud Hertling) udtalte, "at man ønsker folkeafstemningen om valgretsalderen gennemført hurtigst muligt, dels for at de unge, som ved folkeafstemningen måtte opnå stemmeret, kan gøre brug af denne ved førstkommende folketingsvalg, dels fordi det vil skabe et uheldigt præcedens, hvis folkeafstemninger og folketingsvalg afholdes på samme dag. Ved at afholde folkeafstemning samme dag som folketingsvalg underkendes meningen med grundlovens § 42, stk. 5, der forudsætter, at et flertal af de i afstemningen deltagende vælgere, dog mindst 30 pct. af samtlige stemmeberettigede, skal kunne forkaste et af folketinget godkendt forslag, idet man ved sammenkædningen ikke bevarer det særlige motiv, som fremmøde ved en særlig folkeafstemning er udtryk for."

Såvel ved lovforslagets 2. som ved 3. behandling gav spørgsmålet om tidspunktet for afholdelse af folkeafstemningen anledning til en længere debat, hvorunder også statsministeren og Aksel Larsen (SF) havde ordet, og hvorom henvises til referatet i folketingets forhandlinger. — Det af Poul Dam stillede ændringsforslag om en valgretsalder på 18 år forkastedes ved 2. behandlingen med 72 stemmer mod 14 ; 47 medlemmer tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod. — Lovforslaget henvistes til fornyet udvalgsbehandling. I den af udvalget afgivne tillægsbetænkning gav Poul Dam udtryk for, at han kunne medvirke til lovforslagets gennemførelse under forudsætning af, at folkeafstemningen afholdes så betids, at den nedsatte valgretsalder kan blive effektiv ved det førstkommende folketingsvalg. Ved 3. behandling fremsatte Poul Dam herefter følgende forslag om motiveret dagsorden:

"Idet folketinget pålægger statsministeren at bekendtgøre lovforslaget om valgretsalderen til folketinget umiddelbart efter vedtagelsen, fortsætter tinget behandlingen af den foreliggende sag."

Dette forslag om motiveret dagsorden forkastedes med 84 stemmer (KVR) mod 71 (S, SF, VS og DK); 1 medlem (Skytte (RV)) tilkendegav, at han hverken stemte for eller imod.

Herefter vedtoges lovforslaget med 140 stemmer mod 1 (Bernhard Baunsgård) (RV)); 13 medlemmer (SF, VS og DK) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod

Bestemmelsen om ændring af valgretsalderen blev i overensstemmelse med grundlovens § 29, stk. 2, undergivet en folkeafstemning, som fandt sted den 21. september 1971, og hvis resultat i hovedtræk er omtalt side 55. Folkeafstemningen medførte ikke bestemmelsens bortfald, og det vedtagne lovforslag stadfæstedes derefter som anført ovenfor af kongen den 5. oktober 1971.