Efter 1. behandling henvist til udvalg på 17 medlemmer: Niels Ravn, Henning Andersen, Burgdorf, Juul-Madsen, Niels Eriksen, Anders Andersen [formand], Søren Jensen, Erik Hansen (Ålborg amt) [næstformand], Svend Haugaard, Lindegård Rasmussen, Chr. Thomsen, Poul Dalsager, Grünbaum, Risgaard Knudsen, Buchart Petersen, Teichert og Morten Lange.

De væsentligste af de ændringer i lov om landbrugsejendomme, som loven indeholder, angår landbrugets strukturomlægning og besiddelsesformer.

Der gennemføres en forhøjet sammenlægningsgrænse på 100 ha til afløsning af de hidtil gældende grænser på henholdsvis 35 ha og 75 ha. Der skal herefter ikke ved afgørelsen af, om sammenlægning eller jordsupplering kan tillades inden for grænsen på 100 ha, tages hensyn til, om der er ønsker om tillægsjord. Kravene om en hensigtsmæssig beliggenhed af jorderne ved sammenlægning opretholdes. Der vil som hidtil være mulighed for at tillade en overskridelse af sammenlægningsgrænsen (§ 1, nr. 12 og 13).

Reglerne om samdrift er lempet, således at landbrugsejendomme, der ejes sammen, frit kan drives sammen, og således at grænsen for samdrift ved forpagtning er forhøjet fra 100 ha til 200 ha. Samdriften af jorder med et samlet areal over 100 ha må dog ikke vedrøre jord fra flere end 5 landbrugsejendomme (§ 1, nr. 8 og 9).

Bestemmelserne i landbrugslovens kapitel V om erhvervelse af landbrugsejendomme er ændret, således at erhvervsbegrænsningerne fremtidig kun skal gælde med hensyn til landbrugsejendomme, der er beliggende i landzone (§ 1, nr. 14 og 15).

Landbrugslovens erhvervelsesbegrænsninger i øvrigt er opretholdt uændret. Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, er det imidlertid forudsat, at der i forbindelse med en lempelse af den hidtidige administrative praksis åbnes mulighed for, at navngivne personer i særlige tilfælde kan opnå tilladelse til erhvervelse af flere landbrugsejendomme.

Loven ophæver den særlige brugslovgivning, der indeholdtes i henholdsvis lov nr. 240 af 7. juni 1952 om visse landbrugsejendommes brug og overgang til selveje og lov nr. 241 af samme dato om brug af visse ejendomme og boliger på landet. Loven forudsætter dog, at de hidtidige brugeres rettigheder ifølge disse love respekteres, indtil brugsforholdene lovligt bringes til ophør (§ 2).

De øvrige ændringer er i et vist omfang af teknisk og redaktionel karakter. Det kan nævnes, at adgangen til ophævelse af landbrugspligten på arealer, der er mindre egnede til jordbrugsdrift, udvides (§ 1, nr. 2 og 3), og at der gives en friere mulighed for at indtage arealer af en landbrugsejendom til tilplantning (§ 1, nr. 7).

Lovens bestemmelser bygger i væsentlig grad på forslag, som et flertal af landbokommissionens medlemmer har tiltrådt, og som er angivet i kommissionens 8. betænkning af 18. december 1969.

Ministeren bemærkede i sin fremsættelse, at landbrugsloven af 1967 åbnede bedre muligheder for en strukturtilpasning af landbrugets bedriftsstørrelser gennem en liberalisering af sammenlægnings- og samdriftsbestemmelserne. Der var senere fortsat sket en tilpasning i retning af færre og større landbrugsbedrifter som en naturlig driftsmæssig og økonomisk udvikling inden for landbrugserhvervet. En yderligere udvikling i denne retning måtte anses sandsynlig også under hensyn til den svigtende tilgang af nye landmænd til erhvervet. Der var for ministeren ingen tvivl om, at der også i fremtiden ville være behov for alle brugsstørrelser, men han havde dog anset det for nødvendigt at søge loven yderligere liberaliseret.

Ministeren kom endelig ind på spørgsmålet om, i hvilken udstrækning landbrugsministeriet skal tillade ophævelse af landbrugspligt på arealer, der ikke længere på rentabelt grundlag kan dyrkes under en landbrugsejendom eller henlægges til anden landbrugsejendom. Her opstod en konflikt mellem de rene landbrugsmæssige interesser og planlægningsinteresser. Set udfra en bredere samfundsmæssig betragtning kunne det nok vække betænkelighed at tillade, at sådanne arealer blev fritaget for landbrugspligt. Ministeren fandt, at problemet måske mest naturligt kunne løses af planlægningsmyndighederne.

Lovforslaget fremsattes samtidig med de nærmest følgende sager: forslag til lov om statens udlån til jordbrugsmæssige formål m. m., forslag til lov om tilskud til investeringer i landbrugets produktionsbygninger og forslag til lov om ændring af lov om udlån til yngre landmænd. Forslagene behandledes til dels sammen i folketinget og henvistes til samme udvalg, hvortil i øvrigt også henvistes det side 257 omtalte forslag til lov om fastsættelse af kapitelstakster.

De tre førstnævnte lovforslag behandledes sammen med nærværende lovforslag ved 1. behandling. Forslagene fik tilslutning fra ordførerne med undtagelse af VS og DK. De gav anledning til, at partierne trak deres principielle synspunkter vedrørende landbrugsforhold op. Kjær Rasmussen (VS) kunne ikke være med til at hjælpe landbruget på det nuværende grundlag, hvor der foregik en udpumpning af penge fra statskasse og forbrugere til landbruget, uden at et eneste problem løstes. Hanne Reintoft (DK) karakteriserede lovforslagene som bureaukratiske forslag, der ikke tog hensyn til de enkelte landmænds interesser.

I den af udvalget tidligere afgivne betænkning over bl. a. forslag til lov om statens udlån til jordbrugsmæssige formål (se om denne sag nedenfor) blev det oplyst, at udvalget ville fortsætte sine overvejelser og drøftelser med landbrugsministeren om bl. a. de i det nævnte lovforslag indeholdte bestemmelser om oprettelse af jordbrugskommissioner, deres antal, sammensætning og virksomhedsområde.

Betænkningen over nærværende lovforslag indeholder en redegørelse fra landbrugsministeren om disse spørgsmål.

I forbindelse med omtalen af nærværende lovforslag omtales i betænkningen drøftelserne om de rekreative områder, herunder problemet med udnyttelse af jorder, der grundet for ringe dyrkningsværdi ikke fortsat er anvendelige til landbrugsmæssig udnyttelse. Som bilag er optrykt et notat af 26. april 1971 fra matrikeldirektoratet og boligministerens skrivelse af 4. februar 1971 til amtsråd og byudviklingsudvalg vedrørende dette spørgsmål.

Udvalget indstillede lovforslaget til vedtagelse. Et mindretal (Morten Lange (SF) tog dog forbehold med hensyn til en bestemmelse i lovforslaget vedrørende lovens § 4, stk. 2, under henvisning til et af mindretallet fremsat lovforslag om erhvervsmæssig udnyttelse af forekomster i jorden.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 133 stemmer mod 2 (Grete Hækkerup (S) og DK).