Efter 1. behandling henvist til udvalg på 17 medlemmer: Lembourn, Erik Hansen (Vejle amt), Ellen Strange Petersen [næstformand], Ulla Worm, A. Chr. Andersen, Merete Bjørn Hanssen, Kristen Østergaard, Meta Ditzel, Bernhard Baunsgaard [formand], Samuelsen, Lysholt Hansen, Albertsen, Finn Christensen, Gorrsen, Carl P. Jensen, Holm Tved og Poul Dam.
Ved loven foretages en nedsættelse af statens udgifter til folkebibliotekerne, hvortil staten yder tilskud i henhold til § 5 i lov nr. 171 af 27. maj 1964.
Efter de tidligere gældende bestemmelser udgjorde statstilskuddet til et folkebibliotek inden for hvert virkeområde 45 pct. af bibliotekets samlede tilskudsberettigede driftsudgifter indtil 275.000 kr. og 30 pct. af driftsudgifter ud over dette beløb. Med virkning fra 1. april 1971 nedsætter loven de nævnte satser for statens tilskud til henholdsvis 40 pct. og 27 pct.
I forbindelse med lovforslagets fremsættelse udtalte ministeren for kulturelle anliggender bl. a. følgende:
„Nærværende lovforslag, der fremsættes for det høje folketing i forbindelse med forslag til finanslov for 1971-72, er på samme måde som andre samtidigt fremsatte forslag motiveret med regeringens bestræbelser på at foretage de nødvendige begrænsninger af statens udgifter såvel i det kommende finansår som på længere sigt.
Som følge af det anførte er kontoen for driftstilskud til folkebibliotekerne på finanslovforslaget 1971-72 opført med samme beløb som på finansloven for finansåret 1970-71 eller med 90.675.000 kr., svarende til en samlet anslået besparelse på 10,7 mill. kr. i finansåret 1971-72.
Ved udformningen af forslaget om begrænsning af procenterne for statens tilskud og det sig dertil sluttende bevillingsmæssige forslag på finanslovforslaget er det lagt til grund, at der gennemføres en aktivitet på dette område svarende til de godkendte budgetter.
En ændring af statens tilskudsprocent medfører automatisk, at der sker ændringer med hensyn til de beløb, der i henhold til bibliotekslovens §§ 18 og 19 bevilges til bibliotekernes særlige rådighedssum til løsning af fællesopgaver samt til Forfatterfonden.
Jeg finder i forbindelse med beløbet til Forfatterfonden anledning til at bemærke, at jeg vil anse en reduktion af det vederlag, der af staten ydes danske forfattere gennem denne fond for brugen af deres bøger på folkebibliotekerne, for mindre rimelig. Jeg vil derfor se på, om der kan ydes forfatterne kompensation for denne nedsættelse, der jo lovteknisk må følge reduktionen af procentsatserne for tilskuddet til bibliotekerne."
Lovforslaget blev i folketinget mødt med beklagelse fra alle sider og alene anbefalet til vedtagelse af regeringspartiernes ordførere som et nødvendigt led i regeringens sparebestræbelser. Lysholt Hansen (S) beklagede, at lovforslaget som det eneste af regeringens spareforslag ville ramme kommunerne allerede fra 1. april 1971. Han mente, at nedskæringen af tilskuddet decideret ville ramme landkommunerne, ligesom han fremhævede, at tilskuddet til forfatterne ville falde ganske betydeligt. Lembourn (KF) udtalte bl. a., at forfatterne som andre grupper i samfundet må bidrage til besparelsespolitikken, men at det må sikres, at de ikke går ned i indtægt. — I den af folketingsudvalget afgivne betænkning udtaler et flertal (det konservative folkepartis, venstres og det radikale venstres medlemmer af udvalget), at man med tilfredshed konstaterer, at ministeren er indstillet på at søge gennemført kompensation for den nedgang i vederlaget til forfattere, som er en følge af lovforslaget. Flertallet konstaterer ligeledes, at ministeren er indstillet på at søge problemet omkring den fremtidige ordning med forfatterafgifternes størrelse taget op til drøftelse i forbindelse med den forestående lovrevision. Flertallet indstillede herefter lovforslaget til vedtagelse uændret, mens et mindretal (socialdemokratiets og socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget) gav udtryk for, at man agtede at stemme imod lovforslagets vedtagelse ved 3. behandling.
Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget med 81 stemmer (KF, V og RV) mod 49 (S, SF og VS).