Efter 1. behandling henvist til udvalg på 21 medlemmer: Gerda Møller, Henning Andersen, Knud Bro, Mads Eg Damgaard, Langkilde [formand], Arne Christiansen, Niels Jørgen Nielsen [næstformand], Johan Philipsen, Henry Sørensen, Valbak, Dagmar Andreasen, Nordqvist, Kampmann, Camre, Knud Hertling, Holst, Egon Jensen, Waldemar Laursen, Otto Mørch, Chr. Thomsen og Vivike.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Loven indeholder i § 1 en bemyndigelse til indenrigsministeren, som — for at forebygge sundhedsfare, forurening af omgivelserne og ulemper for renovationsvæsenet — kan træffe foranstaltninger til at forhindre, at øl og kulsyreholdige læskedrikke detailforhandles her i landet i engangsemballage. Ministeren kan herunder træffe bestemmelse om forbud mod eller pligt til anvendelse af bestemte emballagetyper og om, at beholderne med hensyn til vægt og beskaffenhed i øvrigt skal opfylde bestemte krav.

For Grønlands vedkommende kan ministeren for Grønland træffe foranstaltninger til at forhindre sundhedsfare, forurening af omgivelserne og ulemper for renovationsvæsenet hidrørende fra engangsemballage af den foran nævnte art.

I henhold til § 2 vælger folketinget af sine medlemmer et udvalg på 17 medlemmer. Over for dette udvalg skal ministeren redegøre for mere betydende foranstaltninger, som påtænkes gennemført i medfør af bemyndigelsen.

I henhold til § 3 kan der i forskrifter, der udstedes i medfør af § 1, fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Loven gælder ikke for Færøerne, men kan sættes i kraft for øerne ved kgl. anordning.

Ved lovforslagets 1. behandling blev det klarlagt, at der i de fleste partier var delte meninger specielt om betimeligheden i at forbyde anvendelsen af dåseøl. Der var almindelig enighed om, at man ved behandlingen af lovforslaget kun beskæftigede sig med en ganske lille del af det samlede forureningsproblem, og det blev især fra regeringspartiernes ordførere understreget, at forslaget ikke så meget tog sigte på at bekæmpe en forureningskilde som at forhindre et nyt forureningsproblem i at opstå. Fra oppositionens side blev der stærkt efterlyst et samlet forureningsudspil fra regeringens side, og såvel Kampmann (S) som Vivike (SF) fandt, at regeringen med fremsættelsen af det foreliggende lovforslag var at sammenligne med bjerget, der barslede en lille mus. Dette blev ikke afvist af indenrigsministeren, som imidlertid tilføjede:

"Hvis man er for sent på vej, skyldes det tidligere regeringer, der ikke har påtaget sig nogen opgave med henblik på bekæmpelse af forureningen. Den nuværende regering har derimod taget opgaven op og søger nu at få belyst alle spørgsmål på den mest effektive måde ved, at eksperter arbejder med problemet, og ved, at vi forventer og regner med midt på sommeren næste år at kunne få et oplæg fra forureningsrådet, således at politikerne på baggrund af sagkyndiges udtalelser og bedømmelser har et godt grundlag at bygge en lovgivning på. Jeg vil i alt fald nødig være den, der kom i samme situation som en tidligere justitsminister, der traf en beslutning om, at alle biler skulle påsættes stænklapper, der viste sig ganske unødvendige, og hvortil man ofrede millionbeløb. Jeg mener, det er nødvendigt, at vi har et sagligt grundlag at bygge denne lovgivning på og de beslutninger, vi skal træffe i folketinget. Derfor mener jeg, at vi må afyente forureningsrådets indstillinger."

Kjær Rasmussen (VS) kunne fuldt ud støtte forslaget, selv om han betegnede det som et meget lille skridt i den rigtige retning. Derimod vendte Hanne Reintoft (DK) sig principielt mod en lovgivning af denne art, som ikke bandt ministeren til at forbyde nogen form for engangsemballage efter vedtagelsen. Knud Hertling (Grønl.) udtrykte glæde over, at ministeren for Grønland fik den samme bemyndigelse som indenrigsministeren, og udtrykte håb om, at bemyndigelsen meget hurtigt måtte blive brugt til at udstede forbud mod al engangsemballage i Grønland.

Lovforslaget henvistes til behandling i et udvalg, som i betænkningen udtaler:

"Udvalget har under henvisning til den af Nordisk Råd den 18. februar 1971 til regeringerne i de nordiske lande vedtagne rekommandation om „att tillämpa enhetliga principer för lagstiftningen och i sina strävanden i övrigt for att komma till rätta med de problem i olika hänseenden, som engångsforpackningarna medför" forespurgt indenrigsministeren, hvilke initiativer der herefter på nordisk plan kan forventes foretaget med henblik på at søge tilvejebragt ensartede principper vedrørende anvendelse af engangsemballage, samt hvilken indflydelse de eventuelt forestående forhandlinger har på ministerens planer om gennemførelse af forbud i henhold til lovforslaget.

Ministeren har hertil svaret, at det i forbindelse med behandlingen på Nordisk Råds 19. session i København i februar 1971 af sagen om anvendelse af engangsemballage blev oplyst, at Norge, som er koordinerende land ved sagens behandling på nordisk plan, i 1971 vil tage initiativet til en drøftelse på embedsmandsniveau af problemerne som et første skridt til at søge opnået en harmonisering. Ministeren har endvidere anført, at det herefter vil være rigtigst om muligt at afvente gennemførelsen af de forestående fælles nordiske forhandlinger, således at resultatet af de nordiske drøftelser kan indgå i overvejelserne om, hvorvidt og i hvilket omfang de ministeren i henhold til lovforslagets § 1 tillagte beføjelser eventuelt bør udnyttes.

Udvalget finder anledning til at bemærke, at der til det i lovforslagets § 2 foreslåede udvalg kan henvises andre forureningsproblemer, hvis behandling er påkrævet på grund af lovforslag, ligesom udvalget eventuelt kan følge udviklingen på forureningsområdet."

Ministeren stillede i betænkningen et enkelt ændringsforslag, som blev tiltrådt af udvalget, og hvorved der blev givet ministeren for Grønland hjemmel til at træffe også andre foranstaltninger end dem, der er hjemlet indenrigsministeren. Ifølge bemærkningerne til ændringsforslaget tænkes der herved på gennemførelse af en tilbageleveringsordning for brugt emballage med henblik på destruktion. Herefter indstillede et flertal (udvalget med undtagelse af Dagmar Andreasen (RV)) lovforslaget til vedtagelse med den af ministeren foreslåede ændring, mens Dagmar Andreasen gav udtryk for, at hun ikke kunne medvirke til lovforslagets gennemførelse.

Lovforslagets 2. behandling gav påny anledning til en længere debat, hvorunder der af Kampmann (S) blev fremført en meget stærk kritik mod resultatet af udvalgsarbejdet, som han betegnede som utilfredsstillende ud fra ethvert synspunkt. Sigsgaard (VS) fandt det barokt, at betænkningen var afgivet samtidig med Menton-erklæringens underskrivelse. Denne erklæring havde afsløret forureningsspørgsmålets alvorlige perspektiver og peget på, at det på ikke særlig lang sigt var et spørgsmål om den menneskelige arts overleven. Dagmar Andreasen (RV) gav uden for ordførernes rækker udtryk for, at lovforslaget aldrig burde være fremsat. Efter hendes opfattelse var det de færreste, der gjorde sig klart, hvor tilfældigt loven ville ramme eksisterende produkter, i hvor høj grad den diskriminerer danske produkter af danske frugter i forhold til saft af udenlandske frugter, og i hvor høj grad den diskriminerer naturprodukter i forhold til syntetisk fremstillede produkter.

I den af folketingsudvalget afgivne tillægsbetænkning stillede indenrigsministeren et ændringsforslag, som blev tiltrådt af udvalget, og hvorved ordet "most" udgik af lovforslaget. Som begrundelse for forslaget henvistes til vanskelighederne ved grænsedragningen mellem most, frugtsaft og juice samt hensynet til den beskedne andel, most udgør af det i lovforslaget omhandlede vareområde.

Ved 3. behandling gav Poul Dam (SF) udtryk for, at han ville stemme imod lovforslaget, fordi det hørte med til "de for mange love i dette land, og de for mange pjattede forbud og indblandinger i borgernes forhold."

Lovforslaget vedtoges med 124 stemmer mod 14 (enkelte fra V, RV og SF), 4 medlemmer (enkelte fra V, RV og SF) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.