Loven går ud på en 1-årig forlængelse dels af den i 1959 gennemførte afløsningsordning for erhvervsskatten i 9 byområder, dels af fikseringen af de økonomiske udligningstilsvar, der betales af Frederiksberg og Gentofte til Københavns kommune. De to ordninger, der siden 1959 er blevet forlænget flere gange, senest i 1969, har begge karakter af en erstatning til centralkommunen i forbindelse med ophævelse af kommunal erhvervsbeskatning af omegnskommunernes skatteydere. Erhvervsbeskatningen faldt bort i de 9 byområder i 1959, men var allerede i 1937 bortfaldet mellem København på den ene side og Frederiksberg og Gentofte på den anden. De i forbindelse med erhvervsskattens ophævelse i visse byområder i 1959 fastsatte tilsvar udgjorde i alt godt 20 mill. kr., hvoraf ca. 5 mill. kr., der vedrørte byområderne uden for hovedstadsområdet, er bortfaldet som følge af de pr. 1. april 1970 gennemførte kommunesammenlægninger. De resterende ca. 15 mill. kr. betales København af dennes omegnskommuner, men tilsvarsbeløbenes betydning for de enkelte kommuner er aftaget stærkt i årenes løb.
De i 1959 fikserede udligningstilsvar, der årligt svares til Københavns kommune, udgør ca. 16,5 mill. kr. for Gentoftes vedkommende og ca. 8,1 mill. kr. for Frederiksbergs vedkommende.
I bemærkningerne til lovforslaget anførtes bl. a. følgende:
„I den tid, der er forløbet siden loven sidste gang blev forlænget, er drøftelserne om en ordning af hovedstadens forhold skredet videre frem, idet indenrigsministeren har nedsat et hovedstadsreformudvalg, der bl. a. har til opgave at overveje, hvilke ændringer i de bestående kommunale forhold m. m. i hovedstadsområdet der må anses for ønskelige for at tilvejebringe et hensigtsmæssigt administrativt og økonomisk grundlag for den fremtidige varetagelse af de kommunale og amtskommunale samt andre fælles opgaver inden for området. Udvalgets arbejde skal søges afsluttet inden den 1. april 1971.
Da det må anses for uheldigt at foretage ændringer i den eksisterende erhvervsskatteafløsnings- og udligningsordning, forinden hovedstadsreformudvalgets arbejde er tilendebragt, foreslås loven forlænget for 1 år, således at den vil være at optage til revision i folketingsåret 1971-72."
Under lovforslagets behandling i folketinget betegnede Sigsgaard (VS) det som skandaløst, at man endnu ikke havde fået løst udligningsproblemerne i hovedstadsområdet, og han kunne ikke medvirke til lovforslagets gennemførelse. De øvrige partiers ordførere kunne derimod efter omstændighederne anbefale lovforslaget til vedtagelse.
Forslaget blev gennemført uden at have været undergivet udvalgsbehandling og blev ved 3. behandling vedtaget med, 134 stemmer mod 3 (VS og DK); 1 medlem tilkendegav, at han hverken stemte for eller imod.