Efter 1. behandling henvist til udvalg på 21 medlemmer: Henning Andersen, Knud Bro [formand], Juul-Madsen, Langkilde, Gerda Møller, Henry Sørensen, Arne Christiansen [næstformand], Niels Jørgen Nielsen, Johan Philipsen, Amtoft, Jørgen Andersen, Dagmar Andreasen, Kampmann, Camre, Knud Hertling, Erik Holst, Egon Jensen, Waldemar Laursen, Otto Mørch, Chr. Thomsen og Vivike.

Ved loven afskaffes systemet med særlige zoner på havet, inden for hvilke olieudtømning er forbudt, og i stedet indføres et almindeligt forbud mod olieudtømning fra skibe.

Som hidtil gælder olieudtømningsforbudet dog ikke, hvis hensynet til skibets sikkerhed, ladningen og menneskeliv gør sig gældende og heller ikke uundgåelig olieudflydning, der skyldes skade på skibet. Endvidere gælder forbudet ikke i visse tilfælde, hvor olieudtømningen er af ubetydeligt omfang. Uden for en afstand af 50 sømil, d. v. s. ca. 92 km fra kysten, skal det således være tilladt tankskibe i fart at udtømme op til 60 liter olie pr. udsejlet sømil, men på en enkelt rejse ikke mere end 1/15.000 af skibets lastekapacitet. Der er herved tænkt på tankskibenes anvendelse af "Load on Top"-systemet, der nødvendigvis medfører, at der udtømmes en ganske ringe mængde olie i spildevandet fra tankrensning. Det er endvidere tilladt andre skibe i fart at udtømme op til 60 liter olie pr. udsejlet sømil i en blanding, hvis olieindhold er mindre end 1/10.000 af blandingen, men kun hvis udtømningen foretages så langt fra land som praktisk muligt.

Det bemærkes, at hovedlovens absolutte forbud mod udtømning af olie i dansk territorialt farvand opretholdes uændret.

Loven indeholder endvidere en bemyndigelse for handelsministeren til efter indstilling fra det i hovedlovens § 9 omhandlede olieforureningsråd at fastsætte bestemmelser til forebyggelse af, at havet forurenes ved udkastning eller udtømning fra danske skibe af ikke let nedbrydelige eller skadelige materialer og til at forbyde enhver udkastning og udtømning fra skibe — uanset deres nationalitet — af sådanne materialer i dansk territorialfarvand.

For at understrege, at loven nu ogsa omfatter foranstaltninger mod forurening af havet med andre materialer end olie, blev lovens titel under lovforslagets behandling i folketinget ændret til: "Lov om foranstaltninger mod forurening af havet med olie og andre materialer."

Tidspunktet for ikrafttrædelsen af lovens regler om foranstaltninger mod olieforurening fastsættes af handelsministeren. Ifølge lovforslagets bemærkninger er det hensigten at sætte disse regler i kraft fra det tidspunkt, da ændringerne i konventionen (se nærmere nedenfor) bliver virksomme, d. v. s. 12 måneder efter, at ændringerne er tiltrådt af det fornødne antal stater. Den i loven indeholdte bemyndigelse for handelsministeren til at fastsætte bestemmelser til forebyggelse af forurening af havet med andre materialer end olie trådte i kraft 8 dage efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende.

Om baggrunden for lovforslagets fremsættelse skal følgende anføres fra handelsministerens fremsættelsestale:

"Som følge af de stadig stigende ulemper ved udtømning i havet af olie fra skibe afholdtes i 1954 i London en konference med henblik på at tilvejebringe en international aftale til undgåelse af forurening af havet med olie. Konferencen resulterede i vedtagelsen af en konvention, der for Danmarks vedkommende gennemførtes ved loven af 28. marts 1956 om foranstaltninger mod olieforurening af havet. Efter at det fornødne antal ratifikationer forelå, trådte konventionen i kraft 1958.

Konventionens hovedprincip er, at det er forbudt at udtømme olie indenfor visse nærmere fastlagte zoner. På konferencen var der imidlertid enighed om, at det eneste virkelig effektive middel mod olieforurening ville være helt at forbyde olieudtømning, og at man, når tilstrækkelige erfaringer forelå, skulle søge konventionen ændret med henblik på at nå frem til det totale forbud.

En konference med dette formål afholdtes i 1962 i London med deltagelse af ikke færre end 54 stater. Det viste sig dog, at der endnu ikke forelå praktiske muligheder for indførelse af et totalt forbud. Imidlertid vedtoges det at skærpe konventionens regler på en række punkter. Således blev det forbudt tankskibe på 150 registertons brutto og derover mod tidligere 500 registertons brutto at udtømme olie i zonerne. Endvidere vedtoges et forbud mod udtømning for alle nybygninger på 20.000 registertons brutto og derover, og af særlig betydning for Danmark vedtoges et totalt forbud mod olieudtømning i såvel Nordsøen som Østersøen.

På baggrund heraf vedtoges loven af 14. februar 1964 om ændringer i lov om foranstaltninger mod olieforurening af havet, og Danmark tiltrådte herefter konventionsændringerne, der trådte i kraft i 1967 efter at være tiltrådt af det fornødne antal stater.

Efter 1962-konferencen, der for mange var en skuffelse, idet den ikke førte til det ønskede mål: det fuldstændige forbud, blev der af olieindustrien iværksat en grundig undersøgelse af mulighederne for at undgå, at olierester efter tankrensning udtømmes i havet. Man fandt herved frem til den løsning, vi i dag kender under navnet "Load on Top"-systemet, hvorved man ved tankrensningen stort set undgår, at olieresterne udtømmes i havet, men bevarer disse om bord, således at de enten indgår i en ny last eller, hvis dette ikke kan lade sig gøre, afleveres i havn. Dette system har siden været praktiseret af ca. 80 pct. af tankskibene, såvel inden for som uden for de bestående zoner med det resultat, at den allervæsentligste del af olieresterne ikke udtømmes i havet.

På baggrund af indførelsen af "Load on Top"-systemet blev spørgsmålet om en skærpelse af konventionens bestemmelser taget op til drøftelse i Den Mellemstatslige rådgivende Søfartsorganisation (IMCO), og på organisationens generalforsamling i oktober 1969 blev der vedtaget en række ændringer i konventionen, hvorved man nærmer sig det totale forbud mod udtømning af olie i havet. Ved bestemmelserne i § 1, nr. 2-6 og 8, i det fremsatte lovforslag indarbejdes disse ændringer i den gældende lov om foranstaltninger mod olieforurening af havet, og efter lovforslagets vedtagelse vil Danmark kunne tiltræde konventionsændringerne."

Lovforslaget blev i folketinget mødt med tilslutning fra alle sider, selv om der især fra oppositionens side fremkom en del kritiske bemærkninger, fordi man fandt de i forslaget indeholdte fremskridt for beskedne. Lovforslaget henvistes til behandling i et udvalg, som i en enstemmig betænkning bl. a. udtalte:

"Udvalget har med ministeren drøftet det i lovforslaget indeholdte forbud mod udtømning af olie i havet fra danske tankskibe på 150 register brutto og derover. Udvalget ønsker i denne forbindelse at fremhæve den i lovens § 12, stk. 2, indeholdte bemyndigelse for handelsministeren til at fastsætte, at lovens regler helt eller delvis skal finde anvendelse på skibe under den nævnte størrelse.

Udvalget har endvidere med ministeren drøftet spørgsmålet om, hvilke forholdsregler der kan tages for at modvirke havenes forurening med andre materialer end olie. Udvalget har noteret sig, at dette spørgsmål er taget op på internationalt plan, idet spørgsmålet vil blive sat på dagsordenen for den FN-konference om de menneskelige omgivelser, som er planlagt afholdt i Stockholm i 1972. Specielt med hensyn til forureningen fra skibe har udvalget bemærket, at IMCO (Inter-Governmental Maritime Consultative Organization) agter at indkalde til en international konference i 1973 med henblik på at vedtage internationale regler på dette område. Udvalget er af den opfattelse, at denne konference bør afholdes snarest muligt efter FN- konferencen og skal derfor henstille til handelsministeren på nordisk plan at søge den planlagte konference fremskyndet mest muligt."

Udvalget indstillede lovforslaget til vedtagelse med en enkelt af handelsministeren foreslået ændring vedrørende lovens titel, som er omtalt foran under gennemgangen af lovens indhold.

På foranledning af Sigsgaard (VS) redegjorde handelsministeren ved 3. behandling for sammensætningen af det i den gældende lovs § 9 omhandlede olieforureningsråd. Ministeren oplyste, at det i betragtning af den nu stedfundne ændring af loven var hans hensigt i nogen grad at reorganisere rådet, og at han anså det for hensigtsmæssigt, at forskningen blev repræsenteret med en marinbiolog.

Lovforslaget vedtoges enstemmigt med 115 stemmer.