Efter 1. behandling henvist til udvalg på 17 medlemmer: Lembourn, Erik Hansen (Vejle amt), Ellen Strange Petersen [næstformand], Simonsen, Holger Hansen, Eva Ree, Henry Sørensen, Svend Haugaard, Jørgen Andersen [formand], Rosing, Carl P. Jensen, Erling Dinesen, Jørgen Peder Hansen, Knud Hertling, Søren B. Jørgensen, Johan Nielsen og Gunhild Due.
Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.
Ved loven oprettes fra den 1. april 1971 et erhvervsuddannelsesråd til varetagelse af erhvervsuddannelsesområdet i Grønland. Rådet får repræsentanter for staten, landsrådet, skole-, arbejds- og socialvæsenet, arbejdsmarkedets parter — herunder ifølge ændringsforslag i folketingsudvalgets betænkning specielt også de kvindelige arbejdere — og fiskeri- og fangererhvervet.
Rådet skal først og fremmest virke som planlæggende og koordinerende faktor inden for erhvervsuddannelsesområdet, således at uddannelsesforanstaltninger udnyttes på den mest effektive måde.
Til rådet knyttes et sekretariat, som forestås af en uddannelsesinspektør med administrativ indsigt og erfaring i erhvervslivets problemer. Når rådet og sekretariatet er oprettet, nedlægges det under skoledirektøren for Grønland værende erhvervskontor, som hidtil har været beskæftiget med erhvervsuddannelsesproblemerne. I folketingsudvalgets tillægsbetænkning henstilles det til ministeren for Grønland, at der etableres det nærmest mulige samarbejde mellem erhvervsuddannelsesrådet og arbejdsmarkedsrådet i Grønland.
Loven bemyndiger ministeren for Grønland til at fastsætte nærmere regler om ydelser af økonomisk støtte til de uddannelsessøgende i form af frirejser, godtgørelse af tabt arbejdsfortjeneste, lån og stipendier.
For uddannelser, der sker i Danmark af personer, der er hjemmehørende i Grønland, er en sådan ordning allerede indført ved bekendtgørelse af 11. december 1968.
Disse støtteordninger er ikke nye i Grønland, men har været praktiseret i en årrække. Man har dog fundet det mest hensigtsmæssigt at få skabt mere faste og ensartede regler på dette område.
De økonomiske konsekvenser af loven som sådan vil blive meget beskedne og anslås i bemærkningerne til lovforslaget ikke at ville overstige 100.000 kr. årligt. Dette beløb udgør lønninger til kontorpersonale og uddannelsesinspektøren, idet bemærkes, at stillingen som leder af det under skoledirektøren sorterende erhvervskontor som ovenfor omtalt vil blive nedlagt. Under folketingsudvalgets behandling af lovforslaget drøftede man den lønmæssige placering af stillingen som uddannelsesinspektør, og det udtales i udvalgets betænkning, at stillingen under hensyn til dens karakter bør placeres på et lavere lønniveau end de øvrige grønlandske landslederstillinger.
I den formulering, som lovforslaget havde ved fremsættelsen, foresloges erhvervsuddannelsen henlagt under en særlig direktion og en direktør, men disse betegnelser ændredes til "erhvervsuddannelsesråd" og "uddannelsesinspektør" ifølge ændringsforslag i folketingsudvalgets betænkning, idet man fandt disse betegnelser mere hensigtsmæssige.
Om baggrunden for lovforslaget udtalte ministeren for Grønland ved fremsættelsen bl. a.:
"Gennem de senere år har der været gjort en meget stor indsats for at udbygge Grønland, og det grønlandske samfund er nu på vej til at blive et moderne samfund. For at et sådant samfund skal kunne fungere, er det nødvendigt, at befolkningen er veluddannet. Specielt for det grønlandske samfund skal det fremhæves, at mange hverv i Grønland i dag bestrides af udsendte danske, fordi den grønlandske befolkning endnu ikke er tilstrækkeligt uddannet til at varetage de mange forskelligartede opgaver. Lovens formål er derfor at give den grønlandske befolkning muligheder for uddannelse i en sådan grad, at den efterhånden selv kan bestride de fleste hverv i Grønland."
Lovforslaget mødte under forhandlingen i folketinget tilslutning fra alle sider med undtagelse af Hanne Reintoft (DK), der havde forskellige kritiske bemærkninger, navnlig om sammensætningen af rådet, som hun ønskede udelukkende skulle bestå af grønlandske repræsentanter. Med enkelte ændringer, der er omtalt i det foregående, vedtoges lovforslaget ved 3. behandling enstemmigt med 120 stemmer.