Efter 1. behandling henvist til lønningsudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Loven afløser de i lov nr. 168 af 27. maj 1964 om statens tjenestemænd i Grønland indeholdte regler med en nyordning, hvorefter ansættelsesvilkårene for tjenestemænd i Grønland bringes i harmoni med lov nr. 291 af 18. juni 1969, som var et led i tjenestemandsreformen.

De væsentligste principper, der indførtes ved reformen i 1969 her i landet, er gentaget i loven, men de særlige forhold i Grønland har på en række punkter af mere underordnet betydning nødvendiggjort en ændret udformning af reglerne i Grønland.

Efter loven er ansættelsesformerne og tjenestepligterne de samme som efter 1969-loven, ligesom den ved tjenestemandsreformen gennemførte nyordning, som sikrer åben tilgang uden aldersgrænser af tjenestemænd og større smidighed vedrørende ansættelsesområder, er gentaget i den grønlandske tjenestemandslov. Tillige skal løn- og ansættelsesvilkår fremtidigt fastsættes ved aftale.

Efter loven er der i Grønland fortsat 2 grupper tjenestemænd med forskellig aflønning m. v., hjemmehørende og ikke-hjemmehørende, og fødestedskriteriet afgør tilhørsforholdet. Grønlandstillæg til lønnen er nu en ved lov fastlagt lønbestanddel for ikke-hjemmehørende tjenestemænd.

Der er opretholdt særlige regler om den alder, ved hvilken afgang finder sted.

Ved 1969-loven fik ministeren for statens lønnings- og pensionsvæsen på en række områder kompetence til at træffe enkeltafgørelser eller fastsætte generelle regler, ligesom lønningsministeren indgår aftaler om løn- og andre ansættelsesvilkår. I den her omhandlede lov er tilsvarende kompetence tillagt ministeren for Grønland.

Loven trådte i kraft den 1. juli 1971 og har virkning fra 1. juli 1969.

Lovforslaget fremsattes og behandledes i folketinget sammen med forslag til lov om pension til statens tjenestemænd m. v. i Grønland og forslag til lov om tjenestemandslønninger m. m. og klassificering af statens tjenestemandsstillinger i Grønland.

Om samtlige tre lovforslag i den grønlandske tjenestemandsreform anførte ministeren for Grønland bl. a. følgende ved fremsættelsen:

"... Jeg skal dog særlig henlede opmærksomheden på de almindelige bemærkninger til forslag til lov om tjenestemandslønninger m. m. og klassificering af statens tjenestemandsstillinger i Grønland.

Det er her bl. a. oplyst, at de stadig stigende skattebyrder i Danmark samt dyrtidstillæggets kraftige stigning i Grønland, bortset fra den største lønmodtagergruppe, der er aflønnet i henhold til overenskomsten mellem ministeriet for Grønland og Grønlandsk Arbejdersammenslutning, har medført, at lønniveauet i Grønland i de senere år er steget relativt kraftigt.

Der gives dog samtidig i disse bemærkninger udtryk for, at en ændret udvikling i så henseende næppe bør gennemføres ved en ny tjenestemandslovgivning for Grønland, men snarere ved tilbageholdenhed med hensyn til lønforhøjelser under de relativt nært forestående forhandlinger med de respektive organisationer og ved indførelse af skat i Grønland.

Forslagene har som nævnt været forelagt Grønlands landsråd, der har afgivet en betænkning af 12. oktober 1970.

Bortset fra enkelte særlige forslag især om klassificeringen af enkelte tjenestemandsgrupper, som man i videst muligt omfang har taget hensyn til, hvilket fremgår af bemærkningerne til lovforslagene, er det i betænkningen udtalt, at man i det hele kan tiltræde lovforslagene.

Jeg finder anledning til at nævne, at landsrådet i betænkningen giver udtryk for tilfredshed med, at lovene åbner mulighed for fremtidige aftaler mellem staten og centralorganisationerne og dermed mulighed for i højere grad end hidtil at afbalancere løn- og ansættelsesvilkår for hjemmehørende og ikke-hjemmehørende tjenestemænd.

Landsrådet finder, at en sådan afbalancering vil kunne finde sted ved en gradvis nedtrapning af Grønlandstillægget til ikke-hjemmehørende tjenestemænd, men også, således som jeg har forstået betænkningen, ved gradvis afskaffelse af de særlige tjenestegoder, som tilkommer de ikke-hjemmehørende tjenestemænd, i første række retten til fri bolig. Jeg kan for mit vedkommende være enig med landsrådet i, at en sådan udvikling er ønskelig, men må samtidig udtale, at der i forbindelse med nedtrapning af Grønlandstillægget fortsat må tages hensyn til rekrutteringen af den arbejdskraft fra Danmark, som den fortsatte udbygning af Grønland til enhver tid nødvendiggør.

Forslagene har endvidere løbende været drøftet med de forhandlingsberettigede centralorganisationer, og der har under disse forhandlinger stort set været enighed om lovbestemmelsernes indhold. Centralorganisationerne har dog stillet krav om automatisk dyrtidsregulering af det Grønlandstillæg, som ydes de ikke-hjemmehørende tjenestemænd i Grønland. Dette krav er ikke imødekommet. Centralorganisationerne har endvidere taget afstand fra tidsbegrænsningen for udbetaling af brændselskompensation samt opretholdelse af fri bolig for de ikke-hjemmehørende tjenestemænd til den 1. januar 1972. På grund af uenighed på disse punkter har centralorganisationerne taget forbehold med hensyn til lovkomplekset som helhed ..."

Ved 1. behandlingen gav alle ordførerne udtryk for det værdifulde i, at principperne i tjenestemandsreformen overførtes til den grønlandske tjenestemandslovgivning, og at der endda var bestemmelser i den danske lovgivning, som var særligt egnede for Grønland, f. eks. reglerne om åremålsansættelse.

Uanset dette kunne Ivar Nørgaard (S) dog ikke på forhånd love støtte til gennemførelsen af lovforslagene, bl. a. fordi disse ville betyde en uforholdsmæssig, for stor forhøjelse af de grønlandske tjenestemandslønninger, sammenlignet med den reallønsbedring, de danske tjenestemænd havde opnået. Det var derfor betænkeligt at følge lovforslagene, så længe man ikke havde klaret problemerne om en indkomstbeskatning i Grønland. Også Erik Hansen (Ålborg amt) (RV) var betænkelig ved det lønniveau, der ville blive etableret ved en uændret gennemførelse af lovforslagene. Også de to grønlandske medlemmer tog ordet ved 1. behandlingen og havde begge en del indvendinger mod forslagene. Knud Hertling rejste således spørgsmål om afskaffelse af det såkaldte fødestedskriterium.

Lovforslagene henvistes derefter til behandling i folketingets lønningsudvalg, som i en omfattende betænkning indstillede lovforslagene til vedtagelse med en række ændringsforslag, som bl. a. tilsigtede at begrænse de foreslåede lønstigninger. Samtidig var i betænkningen oplyst, at ministeren for Grønland havde givet tilsagn om at tilstræbe, at direkte indkomstbeskatning er gennemført i Grønland den 1. april 1973.

Fra udvalgets betænkning anføres endvidere følgende udtalelse:

"Udvalget har ved behandlingen af lovforslagene været klar over, at den hastige udvikling i det grønlandske samfund kan medføre, at flere bestemmelser i lovene eventuelt senere må ændres i takt med denne udvikling. Man har i denne forbindelse især været opmærksom på, at de i lovforslaget om statens tjenestemænd i Grønland indeholdte regler om fødestedskriteriet og dispensationsnævnet vil kunne undergå ændringer, bl. a. fordi der må være en vis formodning for, at det nyvalgte landsråd vil tage disse spørgsmål op til fornyet overvejelse."

Efter at de stillede ændringsforslag var blevet vedtaget ved 2. behandling og efter en fornyet udvalgsbehandling, vedtoges lovforslaget ved 3. behandling med 155 stemmer; 3 medlemmer (VS og DK) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.