Efter 1. behandling henvist til udvalg på 21 medlemmer:

Poul Schlüter, Hanne Budtz, Haunstrup Clemmensen, Juul-Madsen, Stetter [formand], Ib Thyregod [næstformand], Anders Andersen, Jens Frandsen, Johan Philipsen, Niels Helveg Petersen, Grethe Philip, Helge von Rosen. Kampmann, Kaj Andresen, Erling Dinesen, Grünbaum, Lysholt Hansen, Per Hækkerup, Helge Nielsen, Ivar Nørgaard og Ømann.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Ved lovændringen er der i lov nr. 281 om realkreditinstitutter af 10. juni 1970 optaget en bestemmelse om, at adgangen til at udstede obligationer til offentlig udbydelse som led i formidling af lån mod pant i fast ejendom forbeholdes de godkendte institutter og visse andre allerede eksisterende institutter.

Ved fremsættelsen af lovforslaget gav boligministeren bl. a. følgende oplysninger om baggrunden for, at det så forholdsvis kort tid efter vedtagelsen af lov om realkreditinstitutter var nødvendigt at ændre denne:

"Den nye realkreditlov, der trådte i kraft den 1. juli 1970, gennemførte på flere områder ret vidtgående ændringer inden for den organiserede realkredit. Et af de formål, loven havde for øje, var en bedring af balancen på obligationsmarkedet, og der blev med henblik herpå gennemført regler bl. a. om nedsættelse af lånegrænserne. Navnlig for de eksisterende ejendommes vedkommende var der tale om ret betydelige nedsættelser. De maksimale lånegrænser blev fastsat til normalt 40 pct. af værdien mod de tidligere gældende 75 pct.

Loven omhandler alene de godkendte realkreditinstitutters udlånsvirksomhed og giver ikke regler for den långivning, der formidles på anden måde, men sådan långivning er hidtil typisk sket ved direkte låneforhold mellem långiver og låntager og ikke på grundlag af obligationsudstedelse.

Som loven er formuleret, er den ikke til hinder for, at der oprettes nye, ikke-godkendte institutter til formidling af lån mod pant i fast ejendom på grundlag af obligationsudstedelse, men obligationerne vil være underkastet almindelig stempelpligt. Med den skete begrænsning af den organiserede realkredit og den heraf følgende øgede interesse for anden långivning har der også vist sig interesse for etablering af sådanne institutter til formidling af obligationslån i eksisterende ejendomme ud over, hvad realkreditloven tillader. En sådan obligationsudstedelse vil, hvis obligationerne udbydes på obligationsmarkedet på linje med realkreditinstitutternes obligationer, kunne modvirke den tilsigtede bedring af forholdene på obligationsmarkedet."

Ved 1. behandlingen kunne samtlige de ordførere, der deltog i debatten, tiltræde lovforslaget. Lovforslaget henvistes derefter til behandling i et udvalg på 21 medlemmer. Udvalget indstillede lovforslaget til vedtagelse uden ændringer, men henstillede samtidig, at det regeringsudvalg, der beskæftiger sig med en analyse af strukturen på det danske kapitalmarked, fremskyndede sit arbejde med henblik på, at folketingsudvalget løbende kunne beskæftige sig med disse problemer.

Udvalget udtalte i øvrigt:

"Udvalget bifalder, at boligministeren ved et cirkulære af 5. september 1971 har taget initiativ til at sikre, at virkningerne af de ved loven om realkreditinstitutter i juni 1970 gennemførte lånegrænsenedsættelser ikke svækkes gennem en højere værdiansættelse. Udvalget lægger vægt på, at ministeren har bebudet at ville følge spørgsmålet op, og opfordrer til indgriben, såfremt undersøgelserne viser, at sådanne forhøjelser af vurderingsniveauet er blevet følgen i forhold til den nye realkreditlovs indhold. Under et samråd har ministeren i denne forbindelse oplyst, at bl. a. beregningen af kurstab på grundlag af 7 pct. lån ved værdiansættelserne giver anledning til overvejelser, og at reglerne kan påregnes revideret."

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt med 133 stemmer; 2 medlemmer (DK og Rosing) undlod at stemme. Samtidig vedtoges, at folketingsudvalget skulle vedblive at bestå indtil folketingssamlingens slutning.