Efter 1. behandling henvist til boligudvalget.

Ved lovændringen er på følgende punkter sket ændring i lov om boligbyggeri, jfr. lovbekendtgørelse nr. 302 af 17. juni 1970.

A. Indførelse af en rentelåneordning til afløsning af rentesikringsordningen for det almennyttige byggeri.

De gennemførte regler på dette område har deres baggrund i rentesikringsordningens begyndende bortfald og er navnlig baseret på den "Redegørelse vedrørende det almennyttige byggeris selvfinansiering", som en arbejdsgruppe, nedsat af boligministeren, havde afgivet i marts 1970, og på en redegørelse for "Muligheder for en normalisering af boligmarkedet", som var afgivet af Det økonomiske Råds formandskab, og hvori var fremhævet nødvendigheden af, at lejen i nybyggeriet blev bragt ned.

Sigtet med, at den hidtidige rentesikringsordning erstattes af en rentelåneordning, er, at sikringen af et rimeligt lejeniveau i det almennyttige nybyggeri i højere grad skal gennemføres af det almennyttige byggeri selv igennem genudlån af de tilbagebetalte rentelånsmidler, som stammer fra genudlejningsforhøjelser, og igennem nye genudlejningsforhøjelser, således at staten efterhånden i større omfang frigøres fra at yde direkte tilskud til det almennyttige byggeri.

Rentelåneordningen, der er gennemført i tilknytning til det almennyttige byggeris landsbyggefond, skal sikre, at det almennyttige byggeri friholdes for den lejemæssige virkning af en del af byggeriets renteudgifter i de første år efter ibrugtagelsen af et nyt byggeri.

Rentelåneordningen er udformet således, at begyndelseslejen i almennyttigt byggeri i 3 år nedbringes med et beløb, svarende til forskellen mellem markedsrenten og 6½ pct., i efterfølgende 3 ar nedbringes med nedsatte beløb og efter yderligere et år over 7 år forhøjes med beløb, svarende til tilbagebetaling af rentelånet. Lånetidsrummet 3 år og grundrenten 6½ pct. svarer til rentesikringsordningen for 1970-71, og ordningen er også iøvrigt tilrettelagt på linie med rentesikringen med hensyn til vilkår og administration. Bl. a. er rentelånene således knyttet til statsgarantiordningen.

Rentelånene forudsætter således, at renteudgiften — og dermed huslejen — i 3 år fuldt ud og 3 år aftrappet nedbringes med samme beløb som efter den gældende rentesikringsordning. Efter yderligere et års forløb tilbagebetales lånene over en årrække. Tilbagebetalingen skal bero på udviklingen i huslejen i nyt byggeri. Er denne fortsat stigende i den hidtidige takt, vil tilbagebetalingen kunne ske over et tidsrum nogenlunde svarende til låneperioden. Er huslejen svagere stigende, må tilbagebetalingsperioden forlænges.

For at give rimelige arbejdsvilkår for det almennyttige byggeri, der for øjeblikket er under projektering eller planlægning, omfatter rentelåneordningen byggeri, som skal igangsættes i finansårene 1971-72-1974-75, og ordningen forudsætter i modsætning til rentesikringsordningen, der i de nævnte år ville være under afvikling, at alle de nævnte årgange støttes med 3 års fuldt rentelån og 3 års aftrappet rentelån.

I folketingsåret 1973-74 kan tages stilling til ordningens videre forløb under hensyntagen til de erfaringer, som på det tidspunkt er indhøstet, og de muligheder, der da foreligger for at bedømme den fremtidige udvikling.

Rentelåneordningen træder i kraft den 1. april 1972, og den hidtidige rentesikringsordning har derfor gyldighed til dette tidspunkt, dog med den ændring, at der i finansåret 1971-72 kan gives tilsagn om fuld rentesikring i 3 år — mod nu 2 år — og nedsat rentesikring i 3 år.

De foreslåede regler om en rentelåneordning gav anledning til en omfattende debat i folketinget, og også boligudvalget, hvortil lovforslaget henvistes, beskæftigede sig meget med denne del af lovforslaget. Af udvalgsbetænkningen fremgår, at man i udvalget havde drøftet et af Fællesorganisationen af almennyttige danske Boligselskaber fremsat forslag om gennemførelse af en driftslåneordning, og om en eventuel gennemførelse af denne burde medføre, at man undlod at gennemføre lovforslagets bestemmelser om rentelåneordningen.

Baggrunden for og indholdet og resultatet af udvalgets overvejelser kan gengives ved følgende uddrag af udvalgsbetænkningen:

"I den senere tid har der inden for det almennyttige nybyggeri visse steder vist sig udlejningsvanskeligheder, og på baggrund heraf er der inden for Fællesorganisationen af almennyttige danske Boligselskaber fremsat et forslag om at søge disse udlejningsvanskeligheder imødegået ved støtte til de pågældende byggerier med midler fra boligselskabernes landsbyggefond.

Efter forslaget skal de almennyttige boligselskaber ved byggerier, hvor der er udlejningsvanskeligheder, kunne opnå rente- og afdragsfrie lån hos landsbyggefonden til nedbringelse af lejen. Lånene, der således vil få karakter af driftslån, skulle kunne ydes til lejligheder, hvis areal overstiger et vist minimum, f. eks. 70 m2 bruttoareal. Udlejningsvanskelighederne har i første række ramt de store lejligheder, der er egnede til familier med børn; og den støtte, der foreslås, forudsættes navnlig at skulle komme disse familieboliger til gode. Der er skitseret lån, varierende fra 40 kr. pr. m2 for de største lejligheder og aftrappet ned til 10 kr. pr. m2 for de mindste lejligheder, der skulle kunne omfattes af ordningen. Lånene skulle ydes fuldt ud i 2 år og med et aftrappet beløb det 3. år.

Lånene tænkes ydet til byggeri med rentesikring efter de gældende lovbestemmelser, og tilbagebetalingen af de ydede lån skulle ske, når rentesikringen er udløbet og der herudover er gået en passende overgangsperiode. Som det tidligste begyndelsestidspunkt for tilbagebetalingen er nævnt 10 år fra lånenes ydelse.

Skitsen bygger på, at ordningen finansieres gennem de midler, der indgår til landsbyggefonden gennem de genudlejningsbidrag, der med virkning fra 1. januar 1971 indgår til fonden fra den ældre almennyttige boligmasse, jfr. boligbyggerilovens § 19 A. De midler, der indgår til fonden fra de såkaldte normaliseringsbidrag efter boligbyggerilovens § 19, skal ikke indgå i ordningen, men fortsat anvendes til finansiering af byggeudgifterne i nyt almennyttigt boligbyggeri efter de hidtidige regler. Ordningen forudsættes gennemført for en 2-årig periode og derefter afløst af en mere langsigtet ordning.

Det er anslået, at ordningen det første år ville medføre en udgift for landsbyggefonden på indtil 20 mill. kr. og det 2. år på 40 mill. kr., således at der med en aftrapning det 3. år ville blive tale om en samlet udgift til ordningen for landsbyggefonden på mellem 80 og 100 mill. kr.

Ordningen forudsættes administreret af landsbyggefonden.

Udvalget har fra boligministeren indhentet en redegørelse vedrørende den skitserede ordning og drøftet denne med boligministeren. Der er i udvalget enighed om, at den skitserede ordning vil kunne indgå som led i bestræbelserne for at sikre et almennyttigt boligbyggeri af passende omfang og medvirke til at udbygge forudsætningerne for en normalisering af lejen i hele den almennyttige boligmasse. Forslaget bør gøres til genstand for nærmere overvejelser. Enkelthederne i ordningen må tilrettelægges således, at resultaterne bliver rimelige, herunder for så vidt angår variationerne efter lejlighedernes størrelse. Det må sikres, at der efter ydelsen af støtten kan blive et rimeligt forhold mellem lejen for de store og små lejligheder. Endvidere må det søges belyst, hvorledes ordningen kan tænkes at påvirke udviklingen inden for det almennyttige byggeri, ligesom ordningen må søges tilrettelagt så hensigtsmæssigt som muligt i administrativ henseende.

Udvalget har ved sine overvejelser været opmærksom på, at landsbyggefondens midler fra genudlejningsbidragene ved forslaget om en rentelåneordning er forudsat anvendt til delvis finansiering af denne, og at en samtidig anvendelse af disse midler til den skitserede driftslåneordning ikke er mulig.

Det har i udvalget været indgående drøftet, om en eventuel gennemførelse af den skitserede driftslåneordning burde medføre, at man undlod at gennemføre lovforslagets bestemmelser om rentelåneordningen, og at man i stedet forlængede den gældende rentesikringsordning.

Et flertal (det konservative folkepartis, venstres og det radikale venstres medlemmer af udvalget) finder det imidlertid rigtigst, at de foreslåede rentelåneordningsbestemmelser gennemføres nu, men således at ordningens ikrafttræden udsættes til 1. april 1972, og således. at den gældende rentesikringsordning får gyldighed til dette tidspunkt, dog med den ændring, at der i finansåret 1971-72 kan gives tilsagn om fuld rentesikring i 3 år — mod nu 2 år — og nedsat rentesikring i 3 år. Flertallet lægger herved vægt på, at det for de almennyttige boligselskabers planlægning af byggeri på længere sigt må anses for nødvendigt, at der tidligst muligt skabes klarhed over de fremtidige støtteformer for det almennyttige byggeri. Endvidere er flertallet af den opfattelse, at også de økonomiske konsekvenser ved gennemførelsen af den førnævnte driftslåneordning set i relation såvel til rentelåneordningen som til boligsikringsordningen skal indgå i overvejelserne.

Boligministeren, der har tiltrådt forslaget, har i overensstemmelse med foranstående stillet nedenstående ændringsforslag nr. 32 og nr. 33. Boligministeren har endvidere givet tilsagn om snarest at anmode Boligselskabernes Landsbyggefond og Fællesorganisationen af almennyttige danske Boligselskaber om at overveje tilrettelæggelse og gennemførelse af en driftslåneordning på grundlag af den fremsatte skitse og fremkomme med en indstilling herom.

Boligministeren har i denne forbindelse henledt opmærksomheden på, at ordningen i givet fald vil kunne tillades gennemført administrativt efter boligbyggerilovens § 27, stk. 4, hvorefter boligministeren kan bestemme, efter hvilke regler midlerne fra genudlejningsbidragene skal anvendes til fremme af det almennyttige byggeris selvfinansiering. For at tydeliggøre, at midlerne kan anvendes også til en ordning som den skitserede, har boligministeren dog foreslået, at det i bestemmelsen udtrykkeligt nævnes, at midlerne kan anvendes til lån til midlertidig nedbringelse af lejen i de første år efter ibrugtagelsen."

B. Indføjelse i lov om boligbyggeri af kollegieloven ( lov om støtte til tilvejebringelse af kollegier).

Som led i en nyordning af boligforsyningen for unge under uddannelse er kollegiestøttereglerne blevet overført fra undervisningsministeriet til boligministeriet; som konsekvens heraf er loven om tilvejebringelse af kollegier nu blevet indføjet i boligbyggeriloven.

Under udvalgsbehandlingen i folketinget ændredes reglerne på enkelte punkter, hvoraf den væsentligste er, at der inden for en årlig beløbsramme på 1000 lejemål kan ydes tilskud til uddannelsessøgende, der bebor enkelte værelser i det almennyttige byggeri. Tilskuddet fastsættes således, at udgiften til værelseleje svarer til lejen for tilsvarende værelser opført med støtte i henhold til de almindelige regler om statslån til opførelse af kollegier. Ændringen er gennemført under den forudsætning, at udgifterne til driftstilskuddet kan holdes indenfor de hidtidige økonomiske rammer, og midlerne til driftstilskuddene forudsættes de første år dækket ind ved en tilsvarende reduktion af bevillingerne til møblering og montering.

Endelig skal i forbindelse med den her omtalte del af loven nævnes, at der under udvalgsbehandlingen stilledes et ændringsforslag af et mindretal (S og SF) om, at støtten til opførelse af kollegier samt til erhvervelse og eventuelt ombygning af ejendomme til kollegieformål forhøjedes fra 45 til 50 pct. af ejendommens værdi. Ændringsforslaget forkastedes ved afstemningen under 2. behandling.

O. Indførelse af statsstøtteordning vedrørende tilvejebringelse af boliger til tilflyttet arbejdskraft.

Et af arbejdsministeren nedsat udvalg til behandling af spørgsmål om de udenlandske arbejderes forhold i Danmark havde i sin indstilling af 9. marts 1970 om foranstaltninger til løsning af disse arbejderes boligproblemer peget på opførelse af arbejderkollegier som et væsentligt bidrag til løsning af den enlige arbejders boligforhold.

Reglerne om en støtteordning er udarbejdet på grundlag af den nævnte indstilling med finansieringstilskud fra stat, kommune og privat side på i alt 45 pct. af anskaffelsessummen, dog således at det med mønster i andre støtteordninger er foretrukket at yde rente- og afdragsfrie lån i stedet for tilskud. Kommunalt lån eller tilskud er en betingelse for statsstøtte. Adgangen til at opnå bolig i sådanne bebyggelser vil stå åben for alle enlige boligsøgende, der på grund af beskæftigelse søger til kommunen.

Reglernes placering i boligbyggeriloven medfører, at staten skal bedømme projektet, byggeriets kvalitet, pris og finansiering samt vedkommende byggeselskabs organisation, ligesom der bliver samme kontrol med driften af ejendommene som med andet byggeri med statsstøtte.

Endvidere er i loven indsat en bestemmelse om, at boligministeren som vilkår for at yde støtte til almennyttigt og privat boligbyggeri kan betinge, at en vis andel af lejlighederne anvises tilflyttede arbejdere eller andre, der er boligsøgende som følge af, at de søger eller har opnået beskæftigelse i et fremmed byområde.

Om de her nævnte regler gjorde boligudvalget bl. a. følgende bemærkninger i sin betænkning:

"Udvalget har i øvrigt i samråd med boligministeren drøftet, om lejligheder, der tilvejebringes til tilflyttet arbejdskraft, vil kunne stå til rådighed i en længere tid, således at benyttelsen af lejlighederne til dette formål ikke er aldeles afhængig af, at den tilflyttende arbejdskraft netop er til stede på det tidspunkt, hvor boligen fuldføres.

Efter reglerne vil dette være muligt, men forudsætningen må være, om der lokalt er en sådan interesse herfor, at det huslejetab, som vedkommende bygherre ellers ville pådrage sig, bliver dækket. Den omstændighed, at visse boliger står tomme en tid som en reserve, må ikke belaste ejendommenes drift på de øvrige beboeres bekostning. Det må derfor sikres, at lejen indbetales fra anden side.

Udvalget har endvidere med ministeren drøftet benyttelsen af de særlige boliger til tilflyttet arbejdskraft. Selv om arbejdsgivere yder tilskud til disse boligers opførelse, bør det undgås, at der bliver tale om funktionærboliger, således at den enkelte arbejder kan opsiges fra beboelsen, når arbejdsforholdet hos en bestemt arbejdsgiver ophører.

Der bør i princippet være åben adgang for alle tilflyttede arbejdere til bolig i disse bebyggelser, men har en arbejdsgiver ydet et bidrag, vil det være nærliggende at give ham fortrinsret til et vist antal af beboelserne til arbejdere i hans virksomhed, når dette sker på sådanne vilkår, at de pågældende er sikret ret til fortsat at bebo boligen, selv om de skifter arbejdsplads."

D. Ændrede bestemmelser om støtte til opførelse af boliger til genhusning af saneringsramte.

I henhold til lovens § 34, stk. 1, kan boligministeren nu give tilsagn om statsgaranti til gennemsnitligt 13.000 lejligheder — mod hidtil 12.000 — i hvert finansår, men således at der inden for denne ramme ved fordelingen af bevillingerne på de enkelte områder i øget omfang tages særligt hensyn til boligbehovet i områder, hvor genhusningsspørgsmålet har betydning.

Praksis har hidtil været, at 1/4 af lejlighederne i nybyggeriet i hovedstadsområdet ved bevillingen af statsstøtte reserveres til saneringsramte m. v., kun i hovedstadsområdet har der hidtil været behov herfor.

Fremtidig vil en større del af det almennyttige byggeri blive søgt placeret i områder, hvor der skal saneres, og når det er fornødent, vil andelen af boliger, der reserveres til saneringsramte, blive forøget til 1/3. På denne måde vil det blive søgt sikret, at almennyttigt nybyggeri i fornødent omfang kan medvirke til at løse genhusningsproblemerne i forbindelse med saneringsvirksomheden.

Når andelen af lejligheder til saneringsramte ikke foreløbig tænkes fastsat højere end til 1/3, må det ses på baggrund af ønskeligheden af at søge sådanne boligsøgende spredt mellem forskellige bebyggelser, således at de ikke samles i enkelte byggerier.

Forslaget behandledes i folketinget sammen med forslag til folketingsbeslutning om langtidsplanlægning af boligbyggeriet, rentesikring, lejerindflydelse, gennemførelse af konsulentordning for lejere, ejerlejligheder, fri bytteret af lejligheder, ophævelse af reglerne om genudlejningsforhøjelser og støtten til saneringsramte [af Helge Nielsen m. fl.],

forslag til lov om ændring af lov om boligsikring [af Helge Nielsen m. fl.],

forslag til lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene [af Hanne Reintoft],

forslag til lov om ændring af lov om boligbyggeri [af Hanne Reintoft] og

forslag til lov om ændring af lov om leje [af Hanne Reintoft].

De mange forslag, der således var til behandling samtidig, gav anledning til en omfattende debat, som ikke skal refereres her.

Her skal blot nævnes, at samtlige forslag efter 1. behandlingen henvistes til folketingets boligudvalg. Indholdet af udvalgets betænkning er i hovedtræk refereret ovenfor. Blot skal yderligere tilføjes, at et mindretal i udvalget (S og SF) meddelte, at det ikke kunne medvirke til gennemførelse af den foreslåede rentelåneordning.

Ved 2. behandlingen fandt påny en længevarende almindelig boligdebat sted. Her skal blot anføres, at Hanne Reintoft (DK) under debatten fremsatte følgende forslag om motiveret dagsorden:

"I erkendelse af, at den eksisterende lovgivning om ejerlejligheder medfører spekulation og omgåelse af en række bestemmelser af social karakter i boligloven, pålægger folketinget regeringen at gennemføre et totalt forbud mod salg af ejerlejligheder med øjeblikkelig virkning

og fortsætter dermed behandlingen af det foreliggende forslag til folketingsbeslutning."

Forslaget om motiveret dagsorden forkastedes med 131 stemmer mod 14 (SF, VS, DK og UP).

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 84 stemmer mod 69

(S, SF, VS og DK); 3 medlemmer (Grønl. samt Rigmor Christensen (RV)) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.