Efter 1. behandling henvist til samme udvalg som forslag til lov om ændring af lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring. (Forhøjelse af medlemsbidraget), se side 105.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Ved loven, der trådte i kraft den 1. juli 1971, er gennemført følgende ændringer:

Der er tilvejebragt hjemmel for, at medlemmer af kommunale råd kan være formænd (og suppleanter for disse) for arbejdsmarkedsnævnene.

Bestemmelserne om de såkaldte mobilitetsfremmende ydelser (rejsehjælp, flyttehjælp, tilskud til merudgifter ved dobbelt husførelse, bolighjælp, starthjælp, og etableringshjælp) er blevet ændret.

Vikarbureauvirksomhed uden for handels- og kontorområdet forudsætter fremtidig, at arbejdsministeren efter indstilling fra arbejdsdirektøren og efter forhandling med vedkommende arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer giver tilladelse hertil. Denne ændring blev gennemført på grundlag af ændringsforslag stillet i betænkningen af arbejdsministeren.

Endelig er der i loven optaget bestemmelser om særlige foranstaltninger til beskæftigelse af arbejdsløse. Disse bestemmelser træder i stedet for beskæftigelsesloven af 27. december 1958.

Ændringerne i bestemmelserne om de mobilitetsfremmende ydelser indeholder på visse punkter skærpede betingelser for at opnå disse, og endvidere er adgangen til at yde rejsehjælp udvidet. Det bør også nævnes, at bolighjælp fremover vil kunne ydes til erhvervelse af eget hus eller ejerlejlighed. Denne sidste ændring blev gennemført på grundlag af et af udvalget i betænkningen stillet ændringsforslag.

Bestemmelserne om særlige foranstaltninger til beskæftigelse af arbejdsløse tager sigte på at imødegå ledighed, som ikke kan afhjælpes ved arbejdsformidling eller ved omskoling m. v. Ændringerne heri består i det væsentlige i decentralisering.

Ved lovforslagets fremsættelse omtalte arbejdsministeren en del spørgsmål, som i folketingssamlingen 1969-70 var blevet berørt i betænkning af 12. marts 1970 af det folketingsudvalg, som behandlede forslaget til den nugældende lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m. v. Blandt disse spørgsmål er der navnlig grund til at fremhæve følgende: underretning til arbejdsformidlingen om forestående afskedigelser, deltidsarbejdendes adgang til arbejdsløshedsforsikring, samarbejdet mellem arbejdsformidlingen og kommunerne og julelukningerne. Det fremgik endvidere, at problemet om adgang til arbejdsløshedsforsikring for ejere af landbrugsejendomme, der hidtil har været reguleret ved den stærkt kritiserede, såkaldte "14.000 kr. grænse" var blevet løst. Om disse og andre spørgsmål henvises der til det af arbejdsministeren i den skriftlige fremsættelse anførte.

Ved 1. behandlingen kritiserede Erling Dinesen (S), at arbejdsministeren ikke var nået videre med de i den skriftlige fremsættelse nævnte problemer, ligesom han angreb den stramning, visse af lovforslagets bestemmelser var udtryk for, og som også fra organisationsside var blevet kritiseret i landsarbejdsnævnet. Simonsen (KF), Robert Christensen (V) og Erik Hansen (Ålborg amt) (RV) var tilfredse med lovforslaget. De to sidstnævnte beskæftigede sig en del med restledighedsspørgsmålet. Arne Larsen (SF) tilsagde en velvillig udvalgsbehandling, skønt han måtte fremhæve sin utilfredshed med arbejdsformidlingens principper og med en række punkter i lovforslaget. Kjær Rasmussen (VS) og Hanne Reintoft (DK) var stærkt kritiske over for lovforslaget.

I udvalgets betænkning blev der foruden de tidligere omtalte ændringsforslag stillet ændringsforslag af et mindretal (socialdemokratiets og socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget) gående ud på yderligere forbedring af de mobilitetsfremmende ydelser samt fjernelse af de bestemmelser i lovforslaget, som på dette punkt repræsenterede en stramning. Andre af mindretallet stillede ændringsforslag indeholdt forbedring af satserne for dagpengene, gående ud på en forøgelse af disses maksimum og en forhøjelse af den brøkdel, de kan andrage af den pågældendes sædvanlige arbejdsindtægt.

Uden for betænkningen stillede Hanne Reintoft (DK) ændringsforslag, hovedsagelig indeholdende en stramning af adgangen til at anvise arbejde, som kræver bopælsskifte for den pågældende, en yderligere forbedring af de mobilitetsfremmende ydelser, sikring af, at arbejdsformidlingen inden for visse faggrupper foretages af arbejdsløshedskasserne, samt gennemførelse af en egentlig erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Ligeledes uden for betænkningen stillede Kjær Rasmussen (VS) og Sigsgaard (VS) ændringsforslag gående ud på en egentlig erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Ved 2. behandling udspandt der sig en længere debat, hvorefter samtlige af mindretal stillede ændringsforslag blev forkastet.

I tillægsbetænkningen indstillede udvalget, at det vedblev at bestå indtil folketingssamlingens slutning.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 139 stemmer mod 3 (VS og DK).