Efter 1, behandling henvist til socialudvalget.

Lovforslagets hovedpunkter var følgende:

Satserne for dagpenge forhøjes, så de efter stedfunden regulering andrager ca. 100 kr. pr. dag og gøres ens for forsørgere og ikke-forsørgere. Dette gælder såvel dagpenge til lønarbejdere som til andre, idet man dog opretholder en særlig sats for husmødre uden selvstændigt erhverv.

Der indføres automatisk regulering af satserne for dagpengene svarende til arbejdsløshedsforsikringens.

Grænsen for deres størrelse i sammenligning med den pågældende sædvanlige daglige fortjeneste forhøjes fra 4/5 til 9/10.

Ventetidsbestemmelserne, som medfører, at der ved kortere tids sygdom ikke udbetales dagpenge for de første 6 dage, afskaffes, således som det allerede er sket inden for arbejdsløshedsforsikringen.

Endelig ophæves begrænsningerne i det antal dage, sygedagpenge kan oppebæres.

Lovforslaget må ses som en videreførelse af nogle af de samme forslagsstillere i folketingsåret 1969-70 stillede forslag om dagpenge m. v.

Under 1. behandling henviste socialministeren navnlig til, at lovforslag vedrørende en dagpengereform var bebudet fremsat, hvorfor de omhandlede problemer måtte søges løst i denne forbindelse, hvilket synspunkt Simonsen (KF), Kofoed (V) og Erik Hansen (Ålborg amt) (RV) tilsluttede sig, medens Kjær Rasmussen (VS) og Hanne Reintoft (DK) ikke fandt det tilstrækkelig vidtgående.

Socialudvalget nåede ikke at tilendebringe sit arbejde med forslaget inden folketingssamlingens slutning.