Efter 1. behandling henvist til udvalg på 17 medlemmer: Gerda Møller, Erik Hansen (Vejle amt) [næstformand], Gudrun Jensen, Juul-Madsen, Jens Peter Jensen (Sorø amt), Niels Andersen, Eva Ree, Dagmar Andreasen, Amtoft, Jørgen Andersen, Lis Groes, Camre, Jørgen Peder Hansen [formand], Ove Hansen, Grete Hækkerup, Kampmann og Gunhild Due.
Lovforslaget var enslydende med det af flertallet i forbrugerkommissionens betænkning I, jfr. betænkning nr. 597, udarbejdede udkast til lov om mærkning, skiltning m. v. inden for forbrugerområdet.
Lovforslaget indeholdt følgende regler om mærkning, skiltning m. v. med pris og mængde:
„§ 1. Den, der erhvervsmæssigt udbyder varer i detailsalg til den almindelige forbruger, skal ved mærkning, skiltning eller på anden måde tydeligt angive oplysning om pris, inkl. moms og andre afgifter, for den enkelte vare eller for den enhed af varen, prisen angår.
Stk. 2. Såfremt varerne udbydes på afbetalingsvilkår, jfr. lov om køb på afbetaling, skal de i stk. 1 nævnte oplysninger omfatte angivelse af kontantprisen og den fulde afbetalingspris samt af mindste udbetaling, de enkelte raters størrelse og antal og af betalingsterminer.
Stk. 3. Monopoltilsynet kan foreskrive, at bestemmelsen i stk. 2 også finder anvendelse i andre tilfælde, hvor købesummen kan betales i afdrag.
§ 2. Bestemmelsen i § 1, stk. 1, finder ikke anvendelse
1) på salg af antikviteter, kunst og brugte varer,
2) ved auktionssalg.
Stk. 2. Monopoltilsynet kan undtage varer, erhvervsområder eller enkelte virksomheder fra bestemmelserne i § 1, stk. 1 og 2.
§ 3. Monopoltilsynet fastsætter regler om, i hvilket omfang færdigpakkede detailsalgsvarer ud over oplysninger, som følger af § 1, skal forsynes med oplysning om pakningens nettomængde.
Stk. 2. Tilsynet kan fastsætte regler om, at varerne skal forsynes med oplysning om prisen pr. enhed efter sædvanlig anvendt mål eller vægt for varer af den pågældende art.
§ 4. Monopoltilsynet fastsætter regler om, i hvilket omfang den, der erhvervsmæssigt udfører tjenesteydelser for den almindelige forbruger, ved skiltning eller på anden måde tydeligt skal give oplysning om pris på alle sædvanlige væsentligere ydelser, inkl. moms og andre afgifter.
Stk. 2. Tilsynet kan fastsætte regler om, at der ud over oplysninger, som nævnt i stk. 1, skal angives oplysning om mængde for varer, der indgår i ydelserne.
§ 5. Når der ved annoncering eller på anden måde i reklamer over for den almindelige forbruger angives oplysning om pris for varer eller ydelser, skal oplysningen angives i overensstemmelse med bestemmelserne i §§ 1-4 og de i medfør af loven fastsatte regler. Bestemmelsen i § 1, stk. 2, finder dog kun anvendelse, hvis det af annoncen eller reklamen fremgår, at varen udbydes på afbetalingsvilkår.
Stk. 2. Såfremt en fabrikant, importør eller grossist i annoncer eller på anden måde i reklamer foreslår en pris for videresalg til den almindelige forbruger, skal prisen fremtræde som prisforslag (vejledende pris eller lignende)."
Derudover indeholdt lovforslaget i § 6 en bestemmelse om, at monopoltilsynet kan foreskrive, at bestemte varer, varegrupper eller varetyper kun må udbydes i detailsalg til den almindelige forbruger, såfremt de ved mærkning eller på anden måde tydeligt er forsynet med oplysninger, som efter varernes art kan omfatte: varernes indhold og sammensætning, deres holdbarhed, behandlingsmåde og funktion eller deres egenskaber i øvrigt med henblik på forbrugerens vurdering af varernes kvalitet og brugsegenskaber.
Ifølge § 7 kan monopoltilsynet efter forhandling med repræsentanter for forbrugeren og vedkommende erhvervsorganisationer fastsætte nærmere regler om mærkningen, skiltningen m. v. efter loven og kan herunder foreskrive kvantumsstandardisering.
Endelig skal det nævnes, at lovforslaget forudsatte, at monopoltilsynet skulle påse overholdelse af loven og de i medfør af loven fastsatte regler.
Lovforslaget blev i folketinget fremsat og behandlet sammen med forslag til lov om ændring af lov om indseende med priser m. v., jfr. nærmest foregående sag.
I forbindelse med lovforslagenes fremsættelse udtalte ordføreren for forslagsstillerne (Lis Groes) bl. a. følgende:
„Når vi fra socialdemokratiets side fremsætter forslag til lov om mærkning og skiltning inden for forbrugsområdet samt forslag om ændring i prisindseendeloven og konkurrenceloven, der er konsekvenser af at trække disse mærkningsbestemmelser ud i en særlig lov, så skyldes det det mærkelige forhold, at regeringen ikke selv har fremlagt det lovforslag, som et overvældende flertal i den af regeringen nedsatte forbrugerkommission er gået ind for.
Som det vil erindres, udtalte folketingsudvalget vedrørende prisstoploven i sin betænkning den 9. oktober 1970:
„Udvalget henstiller til handelsministeren, at forbrugerkommissionens arbejde med den lovgivning, der kan støtte forbrugernes mulighed for at bedømme priser, kvaliteter, service o. l., fremmes med henblik på, at et lovforslag på disse områder søges fremsat allerede i indeværende samling."
Kommissionen tog problemerne op, arbejdede hårdt og intensivt med dem og kunne allerede 30. januar afgive betænkning, der gjorde det muligt for regeringen at fremsætte lovforslaget i god tid inden 15. marts fristen.
Vi har fra vor side gang på gang efterlyst konkrete tanker vedrørende den kommende prislovgivning, så det blev muligt at arbejde med disse uden det tidspres, vi gang på gang har oplevet ved prisloves behandling her i tinget, men endnu mere uforstående er vi over for, at regeringen aldeles undlader at fremsætte lovforslag om forbrugernes muligheder for at bedømme priser, kvaliteter, service m. v.
Det har været nødvendigt for kommissionen at udskille en række problemer vedr. købelov, aftalelov, afbetalingslov og konkurrencelov, men kommissionen samlede sig om at koordinere og udbygge bestående mærkningsbestemmelser i én lov.
Den oplysningspligt om pris, vægt, kvalitetsangivelse for varer og tjenesteydelser, som loven indeholder, er kun for prisernes vedkommende gjort obligatorisk (dog med dispensationsadgang), og der skulle derfor være god adgang til at gennemføre bestemmelserne på en smidig måde, og således at erhvervslivet ikke påføres unødig belastning.
I dagens samfund, hvor flere og flere varer er færdigpakkede og derfor umulige at bedømme for forbrugerne, må en sådan oplysningspligt om varers pris, mængde og indhold imidlertid forekomme helt nødvendig, såfremt forbrugerne skal kunne måle pris mod kvalitet".
Ved lovforslagenes 1. behandling gav handelsministeren udtryk for, at han ikke kunne tilslutte sig forslagene, og at der med den nye prislov var gennemført, hvad der i dag var mulighed for at administrere. Ministeren fandt det nødvendigt, inden man gik ind i en lovgivning som den foreslåede, at foretage en række yderligere undersøgelser af virkningerne af disse bestemmelser. Det var derfor hans hensigt i fortsættelse af drøftelserne i forbrugerkommissionen at optage forhandlinger med de interesserede erhvervs- og forbrugerorganisationer med henblik på at søge frem til forslag, som vil kunne tilgodese hensynet til såvel ønskeligheden af at fremme benyttelsen af prismærkning, prisskiltning m. v. i butikshandelen som på den anden side de butikshandlendes rimelige krav om ikke at blive belastet med nye byrdefulde forpligtelser.
Lovforslagene blev ligeledes afvist af regeringspartiemes ordførere, hvorimod Gunhild Due (SF) betragtede den foreslåede lovgivning som et fremskridt, omend hun fandt det beklageligt, at forslaget om mærkning og skiltning i så høj grad byggede på bemyndigelser til monopoltilsynet. Kjær Rasmussen (VS) konstaterede, at der var tale om beskedne fremskridt i de foreliggende lovforslag, og der var ting, som måtte nærmere belyses, inden han kunne give tilslutning til dem.
Lovforslagene blev henvist til behandling i et udvalg, som ikke nåede at tilendebringe arbejdet i indeværende folketingssamling.