Efter 1. behandling henvist til samme udvalg som forslag til lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer, se side 112.

I de bemærkninger, som ledsagede forslaget, beskrev man dettes indhold på følgende måde:

„Forslagsstillerne er af den opfattelse, at funktionærloven i overensstemmelse med den i de senere år stedfundne udvikling bør ændres på en lang række centrale punkter, hvoraf følgende fremhæves:

Lovens område bør udvides til også at omfatte undervisningsvirksomhed,

reglerne om forlængelse af opsigelsesvarslerne som følge af opnået anciennitet bør forbedres, således at funktionærer med varig tilknytning til virksomheden opnår større tryghed i ansættelserne,

reglerne, der beskytter funktionærens anciennitet med hensyn til opsigelsesvarslets længde i tilfælde af ejerskifte i virksomheden, bør skærpes,

reglerne om godtgørelse i tilfælde af afsked uden rimelig begrundelse i funktionærens eller virksomhedens forhold bør ændres, således at de bliver et bedre værn for funktionæren,

reglerne om erstatning for uberettiget nægtelse af at modtage funktionæren i sin tjeneste eller uberettiget bortvisning bør skærpes,

adgangen til under særlige omstændigheder at opsige en funktionær under sygdom med forkortet varsel bør ændres, bl. a. således, at der tilkommer ham et længere varsel,

reglerne om pligten til at fremskaffe lægeattest bør suppleres, bl. a. således at der sikres funktionæren en passende tid til at fremskaffe den,

de særlige regler om forskudsvis ydet provision bør suppleres, således at funktionæren også har krav på forskudsydelse i opsigelsesperioden,

reglerne om adgang til i opsigelsesperioden at søge anden beskæftigelse tydeliggøres, og

bestemmelserne om adgangen til at indgå konkurrenceklausuler bør skærpes med sigte på at værne funktionærerne.

Vedrørende spørgsmålet om at udvide lovens område til også at dække undervisning bemærkes følgende:

I forbindelse med den i 1964 gennemførte revision af loven og et samtidig hermed fremsat, beslægtet privat lovforslag rettede flere organisationer henvendelse til folketingsudvalget med ønske om, at pædagogisk virksomhed blev inddraget under funktionærloven.

I overensstemmelse med en henstilling i folketingsudvalgets betænkning nedsatte arbejdsministeren i 1964 et sagkyndigt udvalg, som på dette grundlag bl. a. har overvejet spørgsmålet om at inddrage personer, der beskæftiges med undervisning, og som ikke er tjenestemænd eller aspiranter til tjenestemandsstillinger under staten, folkeskolen eller kommunerne, jfr. funktionærlovens § 1, stk. 3, under funktionærloven, og som til brug herfor har indhentet udtalelser fra en række ministerier.

Det fremgår af udvalgets i 1968 afgivne betænkning, at den siden funktionærlovens revision i 1948 stedfundne udvikling efter et mindretals opfattelse (repræsenterende funktionærorganisationer) gør det rimeligt at inddrage undervisningsvirksomhed under funktionærlovens område.

Ved den nærmere afgrænsning af persongrupper, der foreslås inddraget under funktionærloven, har forslagsstillerne på linje med det nævnte mindretal lagt vægt på, at kun personer, hvis arbejde består i undervisning af mere almen pædagogisk karakter, og som er tilknyttet egentlige undervisningsinstitutioner, bør inddrages under loven. Det er forslagsstillernes opfattelse, at sådanne former for undervisning som køreundervisning, danseundervisning, rideundervisning m. v. ikke bør medføre funktionærstatus, ligesom faglig oplæring på arbejdspladsen heller ikke bør inddrages under funktionærloven."

Lovforslaget kom til 1. behandling sammen med et af arbejdsministeren fremsat forslag til lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer. Der henvises derfor til det om dette lovforslag anførte, se side 112.