Efter 1. behandling henvist til samme udvalg som lov om ændring af lov om beregning af et reguleringspristal, se side 328.

Ved forslaget foresloges ordet „reguleringspristal" i reguleringspristalsloven erstattet af ordet "leveomkostningspristal", og samtidig foresloges, at såvel direkte som indirekte skatter skulle indregnes i dette leveomkostningspristal, der som det hidtidige reguleringspristal skulle have januar 1963 som basis (100).

Ved fremsættelsen af lovforslaget gav Hanne Reintoft følgende begrundelse:

„Reguleringspristallet med basis fra januar 1963 = 100 ændrede det i kapitel 5 i lov nr. 154 af 7. juni 1958 om lønninger og pensioner m. v. til statens tjenestemænd indeholdte grundlag for dyrtidsreguleringen således, at de indirekte skatter udskilles af pristallets beregningsgrundlag. Det var en meget uretfærdig ændring, hvilket med al tydelighed er dokumenteret i bemærkningerne til mit forslag.

Af tekniske grunde blev afgift af benzin, der er anvendt til varetransport, afgift af anvendt emballage, opkrævede hjemmemarkedsafgifter på landbrugsvarer og ejendomsskatterne ikke fratrukket beregningsgrundlaget. Efter mit forslag skal samtlige varer, tjenesteydelser, skatter, afgifter o. a., der indgår i de faktiske leveomkostninger, medregnes i reguleringspristallet.

Da regeringen efter aftale med tjenestemændene har besluttet, at pristallet skal have ny basis i prisforholdene i januar 1971, har jeg fundet det relevant at fremsætte forslaget nu. Princippet er ganske enkelt det, at reguleringspristallet skal vise udviklingen i den faktiske leveomkostningsstigning mellem overenskomstperioderne. Som konsekvens af dette princip har jeg foreslået at erstatte ordet reguleringspristal med ordet leveomkostningspristal, men der er naturligvis ikke tale om at berøre overenskomsterne mellem arbejdsmarkedets parter."

Forslaget behandledes i folketinget sammen med det af regeringen fremsatte forslag til lov om ændring af lov om beregning af et reguleringspristal (se side 328).

Ved 1. behandlingen afviste økonomiministeren forslaget, idet han gjorde gældende, at det af hensyn til finanspolitikkens muligheder kunne være nødvendigt at forhøje skatterne for derved at begrænse forbruget. En sådan politik ville imidlertid modvirkes, hvis de højere skatter gennem det lønregulerende pristal satte lønningerne i vejret og dermed opretholdt forbrugsevnen hos det store flertal af befolkningen.

Ligeledes afviste ordførerne for socialdemokratiet, det konservative folkeparti, venstre og det radikale venstre forslaget. Heller ikke Poul Dam (SF) kunne for øjeblikket gå ind for forslaget, bl. a. fordi det ville medføre, at sociale fremskridt ville blive en inflationsskabende faktor og ikke medvirke til en rimelig indtægtsomfordeling.

Kjær Rasmussen (VS) kunne derimod tilslutte sig forslaget.

Det udvalg, hvortil lovforslaget henvistes, afgav ikke betænkning over forslaget.