Efter 1. behandling henvist til udvalg på 17 medlemmer: Lembourn, Hanne Budtz (fra 28/4 Gudrun Jensen), Erik Hansen (Vejle amt), Clara Munck [næstformand], Merete Bjørn Hanssen, Evan Jensen, Jens Peter Jensen (Sorø amt) (fra 12/3 Anna Sejerøe-Olsen), Else-Merete Ross, Jørgen Andersen [formand], Bernhard Baunsgaard (fra 12/3 Meta Ditzel), Niels Matthiasen, Albertsen, Lene Bro, Frode Jakobsen, Bodil Koch, Poul Nilsson og Poul Dam.
I den gældende film- og biograflov, jfr. lov nr. 155 af 27. maj 1964, er det bestemt, at loven vil være at optage til revision senest i folketingsåret 1970-71. Bestemmelsen har som baggrund, at der ved den i loven oprettede filmfond til fremme af filmkunsten i Danmark indførtes helt nye støttemuligheder for den danske film- og biografbranche, og at man derfor anså det for hensigtsmæssigt, at der efter en 5 års periode blev lejlighed til at overveje lovens bestemmelser i lys af de da indvundne erfaringer.
Ved nærværende lovforslag blev der stillet forslag om ændringer i forhold til den gældende lov i en sådan udstrækning, at lovforslaget fremtrådte som forslag til en helt ny film- og biograflov til afløsning af den bestående lov. Med hensyn til begrundelsen for de mange ændringer, der var stillet forslag om, må nærmere henvises til lovforslagets bemærkninger i tillæg A, idet der her alene skal gives en kort oversigt over visse hovedpunkter i forslaget.
I lovforslagets kapitel I blev der stillet forslag om afskaffelse af biografbevillingssystemet. I stedet foresloges indført en ordning, hvorefter der til offentlig forevisning af film skal indhentes en tilladelse, som den, der ønsker at foranstalte filmforevisningen, har krav på at få, såfremt visse objektivt konstaterbare betingelser er opfyldt.
Som følge af bevillingssystemets ophævelse indeholdt lovforslaget bortfald af bevillingsafgiften, der svares af biografer med et årligt overskud på 40.000 kr. og derover efter en progressiv skala. Der stilledes samtidig forslag om en nedsættelse af billetafgiften, der for øjeblikket udgør 15 pct. af entreindtægten, til 12½ pct. (kapitel 3).
Lovforslagets kapitel 4 indeholdt bestemmelser om filmfondens opgaver og fondens styrende organer. Fondens virkeområde foresloges i det store og hele opretholdt uændret (§ 14). Dog foresloges reglen om kvalitetsbidrag til danske film afløst af en bestemmelse om tilskud til tabsudligning for danske film af kunstnerisk kvalitet, og den nuværende præmieringsordning for filmudlejere, der har ydet en værdifuld indsats, foresloges afløst af en regel om, at fonden kunne støtte import og forevisning af kunstnerisk værdifulde film og børnefilm.
Fondens ledelse skulle efter forslaget varetages af en bestyrelse på 7 medlemmer (§ 15) og et filmråd og en filmjury, hver på 3 medlemmer (§ 16). Der foresloges desuden nedsat et repræsentantskab på indtil 40 medlemmer, som skulle følge fondens virksomhed og vælge et antal medlemmer til bestyrelsen.
Bestemmelserne om statens filmcentral foresloges fastsat i en særlig lov, og reglerne om Det danske Filmmuseum foresloges delvis ændret. Der stilledes forslag om, at udgifterne ved driften af de to institutioner for fremtiden skulle udskilles af filmfonden og afholdes over finansloven (kapitel 5).
Der foresloges endvidere ændrede regler om godkendelse af film som danske eller i et vist omfang sidestillede med danske film (kapitel 6).
Endelig stilledes der forslag om en række overgangsregler til beskyttelse af de nuværende bevillingshavere og disses enker (kapitel 8).
Det var forudsat, at loven skulle træde i kraft den 1. januar 1972.
Lovforslaget fik ved 1. behandlingen i folketinget en meget kritisk modtagelse af oppositionens ordførere, men også fra regeringspartiernes side blev der givet udtryk for ønske om yderligere forbedringer. Niels Matthiasen (S) mente, at filmkunsten principielt burde ligestilles med andre kunstarter og modtage støtte over finansloven. Lovforslagets væsentligste fejl var, at det var så traditionelt, og at det overhovedet ikke tog hensyn til igangværende strukturændringer, som vil ændre en række vante begreber om film i videste forstand. Forslaget tog f. eks. ikke hensyn til nødvendigheden af en omlægning af filmskolens undervisning. Niels Matthiasen anbefalede kulturministeren at trække forslaget tilbage og komme med et nyt, mere fornuftigt og fremadrettet forslag. Lembourn (KF) var godt tilfreds med en række af de foreslåede ændringer, deriblandt ophævelsen af bevillingssystemet, men han erkendte, at der også var ting, der måtte ændres, og han håbede, at ministeren ville være åben heroverfor. Han rejste bl. a. spørgsmålet, om man i højere grad kunne sikre sig mod magtkoncentration, hvis man fik to filmråd i stedet for ét. Merete Bjørn Hanssen (V) udtrykte den største tilfredshed med ophævelsen af biografbevillingssystemet. Dermed havde man også løst et problem, der ellers ville melde sig i forbindelse med Danmarks evt. indtræden i fællesmarkedet. Hun efterlyste en helhedsvurdering i kulturpolitikken og understregede nødvendigheden af, at der som led i kulturpolitikken blev ydet støtte til, at en selvstændig, kvalitetspræget dansk filmproduktion kan eksistere. Den bedste støtte bestod i at give denne produktion arbejdsopgaver. Else-Merete Ross (RV) erklærede, at hendes parti ville være lydhørt over for eventuelle ændringsforslag, for hun fandt, at loven og dens konsekvenser var ganske vanskelige at overskue. Hun ville gerne være med til nærmere at drøfte Lembourns forslag om etablering af to filmråd. Poul Dam (SF) troede ikke, at sagen ville være tjent med at blive afgjort bag lukkede døre i et traditionelt 17 mands udvalg. Han efterlyste et uortodokst udvalgsarbejde, hvorved der i højere grad og mere direkte end sædvanligt blev inddraget sagkyndige i arbejdet. Sigsgaard (VS) så gerne, at den offentlige støtte til det private filmerhvervsliv helt ophørte. Han ønskede, at så meget magt som muligt blev lagt hos de interesserede filmarbejdere og hos publikum. Kulturministeren kommenterede de mange synspunkter, der var fremkommet under debatten. Han måtte på forhånd anse det for at være en helt uløselig opgave at nå frem til en lov, der kunne tilfredsstille alle de kredse, der berøres af filmloven. På den anden side ville ministeren ikke afvise, at man under det forestående udvalgsarbejde kunne finde frem til positive nyskabelser.
Det folketingsudvalg, hvortil forslaget blev henvist, nåede ikke at afgive betænkning inden folketingssamlingens afslutning. Udvalget afgav den 1. september en beretning.