Efter 1. behandling henvist til udvalget for undervisning og uddannelse.

Loven bemyndiger undervisningsministeren til at oprette en statsskole i Herlev som forsøgsgymnasium.

Ifølge § 2 fordeles udgifterne til opførelsen mellem staten og Københavns amtskommune således, at staten afholder 40 pct., kommunen 60 pct. af udgifterne til grund, bygninger inventar og samlinger.

Loven bygger på Betænkning nr. 542/1969 om forsøgscenter for det gymnasiale undervisningstrin, hvori foreslås oprettet et forsøgsgymnasium med en 6-sporet 3-årig gymnasieafdeling og en 3-sporet 2-årig HF-afdeling.

Struktur og miljø på forsøgsgymnasiet skal i videst muligt omfang svare til forholdene ved et almindeligt gymnasium, og forsøgsgymnasiet skal i overensstemmelse med gymnasielovens krav føre frem til studentereksamen.

For at knytte en nær kontakt til landets gymnasieskoler nævnes i bemærkningerne, at ledere og lærere agtes ansat for en kortere periode.

Baggrunden for placeringen i Herlev er, at der her er et stort behov og et naturligt opland for en gymnasieskole, samt at kommunen stiller en tilstrækkelig stor byggegrund til rådighed. Placeringen vil ikke tvinge de unge i kommunen til at søge dette, idet de har mulighed for at vælge et af de nærliggende gymnasier i nabokommunen.

Ifølge bemærkningerne til lovforslaget skal de pædagogiske forsøg inden iværksættelsen ved gymnaeiet godkendes af et forsøgsråd bestående af repræsentanter for undervisningsministeriet, lærere, elever og forældre samt forsøgsgymnasiets rektor.

Betænkningen over forslaget udvider forsøgsrådet med en repræsentant fra Danmarks Lærerforening, ligesom betænkningen skitserer, hvorledes forsøgsresultaterne skal vurderes. Vurderingen tænkes foretaget af et udvalg, bestående af repræsentanter for universitetet, direktoratet for gymnasieskolerne og HF, Folkeskolens Forsøgsråd og Pædagogisk Institut, på grundlag af rapporter fra forsøgsgymnasiets lærere.

Sluttelig nævner betænkningen, at undervisningsministeren har givet udvalget tilsagn om også at iværksætte forsøg med skoledemokrati, således som ovennævnte betænkning foreslår, på et nyoprettet gymnasium, antagelig i hovedstadsområdet eller i et andet større bysamfund, hvor elever vil have mulighed for at vælge mellem et sådant gymnasium og det almindelige gymnasium.

Ved 3. behandling blev loven enstemmigt vedtaget med 152 stemmer.