Efter 1. behandling henvist til udvalget for undervisning og uddannelse.

Loven ændrer den gældende lov om fritidsundervisning m. v., således som denne er bekendtgjort ved bekendtgørelse nr. 368 af 30. juli 1970. De væsentligste ændringer er følgende:

1. Betalingsprincippet indføres i aftenskolen, aftenhøjskolen og i studiekredse således, at en tredjedel af udgifterne til honorar til leder og lærere betales af staten, en tredjedel af kommunerne, mens det resterende beløb tilvejebringes af initiativtageren gennem elevbetaling, lovens § 1, nr. 39. Udvalgets betænkning understreger, at betalingsprincippet ønskes administreret på en sådan måde, at lederen (initiativtageren) har frihed til at bestemme, hvorledes betalingen skal erlægges på de enkelte kurser, blot den samlede elevbetaling for hver initiativtager inden for kommunen i alt andrager en tredjedel af udgifterne til leder og lærerløn. Samtidig lægger den vægt på, at denne betaling erlægges af eleverne.

2. Denne ændring indebærer væsentlige administrative besparelser, idet den hidtil nødvendige nøje kontrol med elevtallet bliver overflødig.

3. Tilbuddene forenkles til aftenskole, aftenhøjskole og foredragsrækker, således at interessegrupper for voksne og studiekredse i fremtiden henføres under aftenskolen.

4. Anciennitetstillæg til lærere ydes først efter 600 timers undervisning fordelt over mindst 3 år. Den gældende omregningsordning for undervisning i praktisk husgerning ophæves.

5. Den gældende tilskudsmulighed for udendørsanlæg begrænses til spejdere og andre ungdomsorganisationers lejrpladser, og

6. Udvalgets betænkning opfordrer undervisningsministeren til at maksimere driftstilskuddet til lokaler til 75 kr. pr. time.

Ved lovforslagets 1. behandling blev der givet tilslutning til et grundigt udvalgsarbejde, idet ordførerne navnlig hæftede sig ved lovforslagets indførelse af betalingsprincippet og administrationen af hele fritidslovgivningen.

Lovforslaget foreslog i sin oprindelige formulering indført en deltagerbetaling i aftenskolen, aftenhøjskolen, studiekredse på 1,50 kr. pr. time.

Desuden indeholdt det hjemmel til at lade støtten til udendørsanlæg, der ejes eller lejes af foreninger og benyttes til interessegrupper og foreningsarbejde for børn og unge under 25 år, bortfalde, stramme elevtalskravene i ungdomsskolen og lade tilskuddet til undervisningsmateriel til fritidsundervisning for voksne bortfalde.

Udover de nævnte besparelser fremgik af bemærkningerne til lovforslaget, at ministeren via en ændring af de i henhold til lovens § 34, stk. 5, fastsatte regler, ville foretage en maksimering af driftstilskud til lokaler til 50 kr. pr. time for den leje, der for idrætshaller kan ydes refusion til.

Udvalgets betænkning indeholdt, som det fremgår af foranstående, en række ændringsforslag til det oprindelige lovforslag. Ændringsforslagene var stillet af undervisningsministeren og tiltrådt af et flertal (det konservative folkepartis, venstres og det radikale venstres medlemmer af udvalget). Socialdemokratiets medlemmer af udvalget kunne hverken medvirke til lovforslaget eller de ændringsforslag, udvalgsarbejdet medførte, hvorimod socialistisk folkepartis medlem af udvalget, kunne tiltræde de ændringsforslag, der var stillet i betænkningen.

Ved 2. behandlingen var der blandt ordførerne for det konservative folkeparti, venstre, det radikale venstre og socialistisk folkeparti enighed om, at lovforslaget og retningslinierne for dets administration var forbedret væsentligt.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 86 stemmer mod 46 (S, VS og DK); 8 medlemmer (SF) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.