Efter 1. behandling henvist til udvalget for undervisning og uddannelse.

Loven ændrer den hidtidige affattelse af gymnasielovens § 8, jfr. lovbekendtgørelse nr. 328 af 10. juli 1970, hvorved det hidtidige forhold, at bestået studentereksamen giver en ubetinget ret til indskrivning ved universiteterne, erstattes af en bestemmelse om, at studentereksamen givet ret til indskrivning ved universiteterne efter de derom gældende regler. Samme regel gælder ved andre højere læreanstalter. I kraft heraf er der for en række andre højere uddannelsesinstitutioner end universiteterne fastsat specielle adgangsreguleringer. Ved loven udvides denne hjemmel til også at omfatte uddannelser, der er henlagt til universiteterne.

Loven træder i kraft den 1. oktober 1971.

Lovforslaget blev som nævnt foran udskilt fra det oprindelige forslag til lov om ændring af lov om gymnasieskoler og studenterkursus.

Det blev underkastet en meget grundig udvalgsbehandling, der resulterede i, at et flertal (det konservative folkepartis, venstres og det radikale venstres medlemmer af udvalget) indstillede lovforslaget til vedtagelse, idet det forudsattes, at bemyndigelsen alene tænkes anvendt til

1) en udvidelse af adgangen til at fordele de studerende på eksisterende og kommende universiteter og universitetscentre og

2) en punktvis regulering for et år ad gangen af indskrivningen til studier, hvor manglende lokalekapacitet eller manglende lærerkapacitet gør en regulering af tilgangen nødvendig, for at de studerende kan få forsvarlige undervisnings- og studieforhold.

Flertallet indstiller, at fordelingsudvalgene består af repræsentanter for lærere og studerende, udpeget af vedkommende fakultets- eller fagråd, og at disse, såfremt de finder, at der for en bestemt uddannelse ikke er tilstrækkelig kapacitet, indstiller til undervisningsministeriet, at der etableres en regulering af tilgangen, ligesom de indstiller, hvilke kriterier der skal anvendes ved en eventuel regulering.

Idet flertallet henstiller, at der i sådanne tilfælde gøres, hvad der er muligt for at afbøde lokalemangel og for at fremskaffe kvalificerede lærerkræfter, og at der tilstræbes størst mulig smidighed ved tilrettelæggelse af begynderkurser, fremhæver det følgende mulige kriterier for udvælgelse:

1. Udvælgelse efter forudgående eksamensart,

2. betinget optagelse af ansøgere med en „ikke fagtilpasset eksamen",

3. forlods optagelse efter supplerende kvalifikationer,

4. udelukkelse af dem, der melder sig efter tilmeldingsfristens udløb.

Endelig fremhæver flertallet, at HF'erne skal optages efter hidtidig praksis og under behandling af ovennævnte kriterier ikke behandles særskilt, samt at ansøgere, som ikke har fået adgang til studiet, bør have fortrinsret næste år, for så vidt regulering må fortsætte i endnu et år.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget indstiller lovforslaget til forkastelse, idet de udtaler, at en adgangsregulering af den påtænkte art, næsten uanset hvilke kriterier der lægges til grund, vil have meget uheldige sociale og pædagogiske konsekvenser. De finder, at bestræbelserne bør koncentreres om at fjerne de eksisterende adgangsbegrænsninger ved de højere læreanstalter og andre videregående uddannelsesinstitutioner gennem udbygning af disses kapacitet, således som planlægningsrådet har foreslået i redegørelsen vedrørende de videregående uddannelsers udbygning 1971-72 til 1975-76.

Socialistisk folkepartis medlem af udvalget redegjorde for sin stilling ved lovens 2. behandling. Partiet kunne ikke stemme imod lovforslaget, da det måtte acceptere, at det kunne blive nødvendigt med en regulering, og universitetet kan ikke være en privilegeret institution, der fritages for sådanne nødvendige foranstaltninger, som de øvrige videregående uddannelsesinstitutioner må underkaste sig. På den anden side kunne det ikke stemme for loven, da den måde, hvorpå nødforanstaltningen foreslås gennemført, strider mod målsætningen på længere sigt, nemlig at skabe helt fri adgang til alle videregående uddannelser.

Ved lovforslagets 2. behandling udspandt der sig en lang debat, der stort set forløb efter de ovenfor refererede synspunkter. Undervisningsministeren havde udenfor betænkningen stillet ændringsforslag om, at loven først træder i kraft 1. oktober, for at give fordelingsudvalgene tid til at vurdere behovet for en eventuel regulering.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget plus det af ministeren stillede ændringsforslag med 75 stemmer mod 48 (S, VS, DK); 10 medlemmer (SF) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.