L 135 Lov om ændring af lov om gymnasieskoler og studenterkursus.

Af: Undervisningsminister Helge Larsen () Undervisningsminister og Helge Larsen ()
Samling: 1970-71
Status: Stadfæstet
Lov nr. 67 af 03-03-1971
Efter 1. behandling henvist til udvalget for undervisning og uddannelse.

Loven giver undervisningsministeren bemyndigelse til at bestemme en afvikling af realafdelingerne i gymnasieskolen. Loven, der træder i kraft den 1. april 1971, gælder kun overfor statens og de kommunale gymnasieskoler.

Lovforslaget var oprindeligt kædet sammen med en ændring af gymnasielovens § 8, hvorefter bestået studentereksamen giver en ubetinget ret til indskrivning ved universiteterne.

Lovforslaget blev under forhandlingerne i folketinget delt i 2 forslag, det ene omfattende afviklingen af realafdelingerne i gymnasieskolen, det andet ændringen af gymnasielovens § 8, hvorom henvises til den nærmest følgende sag.

Forslaget om afvikling af realafdelingerne i gymnasieskolen fik en velvillig modtagelse i folketinget og blev ved 3. behandling enstemmigt vedtaget med 126 stemmer.
Partiernes ordførere
Knud Nielsen (S)