Efter 1. behandling henvist til udvalget for undervisning og uddannelse.

Loven overfører nogle af de gældende foranstaltninger mod lærermangelen fra den særlige lærermangelslov (lov nr. 77 af 1. marts 1962, senest ændret ved lov nr. 204 af 31. maj 1968) til folkeskoleloven, senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse. nr. 300 af 12. juni 1970.

Loven overfører således lærermangelslovens bestemmelse om forhøjede maksima for elevtallet i klasserne opretholdt ved en ny affattelse af folkeskolelovens § 12, og bemyndigelsesbestemmelsen i lærermangelsloven om begrænsning af antallet af lærerkræfter ved skolerne forlænges ved en ny § 12 a i folkeskoleloven for 2 år.

Loven har virkning fra 1. august 1971.

Om baggrunden for opretholdelse af disse bestemmelser siger undervisningsministeren i sin forelæggelsestale, at trods den betydelige forøgelse af antallet af dimittender fra seminarierne (fra godt 1.800 i 1961 til ca. 3.500 i 1969 og -70) er der sket en stigning i antallet af ubesatte normerede stillinger, hvilket navnlig må tilskrives en stigning i det samlede elevtal på godt 9.000 elever i forhold til skoleåret 1969/70, en nedgang i de gennemsnitlige klassekvotienter på næsten alle klassetrin samt en udvidelse af adgangen til at arbejde med deltimer, som blev hjemlet ved ændring af folkeskoleloven i 1970.

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget med 128 stemmer mod 2 (VS). 1 medlem (DK) tilkendegav, at hun hverken stemte for eller imod.