Efter 1. behandling henvist til socialudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Ved loven, der trådte i kraft den 1. april 1971, er gennemført følgende ændringer:

Det er blevet gjort obligatorisk for kommunerne at afholde udgifterne ved hel eller delvis friplads for børn af forældre, der ikke selv kan udrede betalingen. Denne ændring, der blev gennemført på grundlag af et ændringsforslag i betænkningen, må sammenholdes med et løfte fra socialministeren om at forhøje indkomstsatserne i forbindelse med friplads og foretage en yderligere graduering af „delvis friplads".

Udgifterne til lægetilsyn og tandpleje, der hidtil er blevet dækket fuldt ud af staten, refunderes fremtidig på samme måde som den øvrige del af de driftsudgifter, der er genstand for refusionstilskud, og statstilskudsprocenten til daginstitutioner er nedsat med 5, bortset fra tilskuddene til fritidsklubber og ungdomsklubber, hvor tilskudsprocenten er uændret.

Lovforslaget, der blev fremsat sammen med forslag til lov om ændring af lov om folkepension. (Om alderstillæg) og lovforslag til en ændring af lov om invalidepension m. v. (Forhøjelse af arbejdsgiverbidraget til invalideforsikringsfonden), se siderne 298 og 300, var et led i regeringens sparebestræbelser.

I den skriftlige fremsættelse anslog socialministeren stigningen i forældrebetalingen for børnehavers vedkommende til omkring 4,50 kr.-5 kr. ugentlig og 10 kr. ugentlig for vuggestuers vedkommende. Socialministeren udtalte endvidere, at stigningen for mindrebemidledes vedkommende agtedes kompenseret ved ændring af indtægts- grænsen for friplads.

Ved 1. behandling kritiseredes lovforslaget stærkt af Albertsen (S), Anders Uhrskov (SF), Kjær Rasmussen (VS) og Hanne Reintoft (DK).

I udvalgets betænkning indstillede et flertal (det konservative folkepartis, venstres og det radikale venstres medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse, idet man fandt, at den højere forældrebetaling ikke vil medføre uheldige sociale konsekvenser under hensyn til de ændrede fripladsregler, medens et mindretal (socialdemokratiets og socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget) udtalte, at man ville stemme imod lovforslaget ved 3. behandling, da det i alvorlig grad ville medføre sociale og pædagogiske vanskeligheder for store, i forvejen vanskeligt stillede grupper, idet man tværtimod fandt, at man burde tilstræbe at gøre adgangen til børneinstitutioner gratis.

Ved 2. behandling udspandt der sig en omfattende debat, hvorunder der af Hanne Reintoft (DK) blev stillet følgende forslag om motiveret dagsorden:

„Under henvisning til, at der i debatten om betaling for plads på daginstitution af politikere fra alle folketingets partier er afgivet så mange løfter og fremkommet så mange udtalelser om det principielt rigtige i, at visse former for daginstitutioner gøres gratis og ikke dyrere,

opfordres regeringen til at tilbagetrække nærværende lovforslag og i stedet udarbejde forslag, der er i overensstemmelse med dette ønske hos såvel mange politikere som befolkningen,

hvorefter tinget går over til næste sag på dagsordenen."

Dagsordensforslaget blev forkastet med 74 stemmer (KF, V, RV) mod 9 (SF, VS, DK), medens 40 medlemmer (S) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget med 83 stemmer (KF, V og RV) mod 59 (S, SF, VS og DK), medens 1 medlem (Rosing) tilkendegav, at han hverken stemte for eller imod.