L 120 Lov om ændring af lov om folkepension.

(Forhøjelse af grundbeløb).

Af: Socialminister Nathalie Lind (V)
Samling: 1970-71
Status: Stadfæstet
Lov nr. 442 af 04-11-1970
Efter 1. behandling henvist til socialudvalget.

Lovforslaget fremsattes og behandledes sammen med forslag til lov om ændring af lov om invalidepension m. v. (Forhøjelse af ydelser), forslag til lov om ændring af lov om pension og hjælp til enker m. fl. (Forhøjelse af grundbeløb) og forslag til lov om ændring af lov om omsorg for invalide- og folkepensionister. (Forhøjelse af beløb til personlige fornødenheder).

Ved loven, som trådte i kraft den 1. april 1971, er det ved lov nr. 277 af 9. juni 1970 indførte midlertidige tillæg til personer, der oppebærer folke-, invalide- og enkepensionens grundbeløb samt det ved nævnte lov indførte midlertidige tillæg til folke-, invalide- og enkepensionister, der oppebærer pensionstillæg, indregnet i henholdsvis pensionens grundbeløb og pensionstillægget for tiden efter 1. april 1971.

De således forhøjede grundbeløb og pensionstillæg fremgår af følgende oversigt:

[Se oversigt i Folketingsårbogen, 1970-71, side 297]

Endvidere er det i folkepensionslovens § 16, stk. 1, 2. punktum, omhandlede grundbeløb for ægtepar, når den ene oppebærer indtægtsbestemt folkepension og den anden invalidepension med laveste pensionsstørrelse, forhøjet fra 7.440 kr. til 7.560 kr.

[Se oversigt i Folketingsårbogen, 1970-71, side 298]

Lovforslagene fik ved 1. behandling støtte fra alle ordføreres side, idet man dog fra flere sider pegede på utilfredshed med pensionernes niveau.

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget enstemmigt med 140 stemmer.
Partiernes ordførere
Kaj Bundvad (S), Clara Munck (KF), Evan Jensen (V), Aage Valbak (RV), Kurt Brauer (SF) og Hanne Reintoft (DKP)