Efter 1. behandling henvist til lønningsudvalget.

Lovens bestemmelser om kongelig udnævnelse svarer til de bestemmelser, som var foreslået i det i folketingsåret 1969-70 fremsatte forslag til lov om kongelig udnævnelse af tjenestemænd i staten og folkekirken, med den forskel at det nu i et bilag til loven er angivet, i hvilke lokale chefstillinger der skal ske kongelig udnævnelse. Der henvises i øvrigt til omtalen i folketingsårbogen 1969-70 side 482.

Lovens kapitel II om åremålsansættelse har sin baggrund i § 7 i tjenestemandsloven, hvori er fastsat, at det ved lov skal bestemmes, hvilke stillinger der kan besættes på åremål, samt åremålets længde. Bestemmelsen er begrundet i ønsket om at skabe et mere åbent og fleksibelt tjenestemandssystem.

På forhånd havde samtlige ministerier haft lejlighed til at udtale sig om, hvilke tjenestemandsstillinger der efter ministeriernes skøn ved nybesættelse ville kunne besættes på åremål. De indkomne forslag havde imidlertid været for sparsomme til at danne grundlag for en lov, der indeholdt en opregning af enkeltstillinger, og lovens bestemmelser om åremålsansættelse er derfor udarbejdet efter andre retningslinjer end oprindelig tænkt. I stedet er blot i loven angivet en procedure til afgørelse af, hvilke konkrete stillinger der kan besættes på åremål.

I bemærkningerne til lovforslaget var givet følgende karakteristik af de grupper af stillinger, hvori åremålsansættelse vil kunne finde sted:

Stillinger, hvor fornyelse og nye synspunkter især han være ønskeligt. Der tænkes her fortrinsvis på stillinger inden for videnskab og kunst samt visse dele af undervisningen.

Stillinger af en sådan karakter, at staten kan have væsentlig interesse i med mellemrum at overveje stillingernes besættelse. Som hovedgruppe er her regnet med stillinger, hvor den merkantile og/eller tekniske interesse er fremherskende, bl. a. ud fra hensynet til konkurrencemæssig drift.

Stillinger, der oprettes med henblik på løsning af tidsbegrænsede opgaver.

Åremålsansættelse sker for et tidsrum af mellem 3 og 6 år. Ansættelsesperioden kan dog forlænges for en periode af indtil 3 år, og genansættelse kan finde sted.

Loven, der trådte i kraft den 1. juni 1971, indeholder endvidere regler om aflønning og pensionering af åremålsansatte tjenestemænd.

Ved 1. behandlingen kunne samtlige ordførere med undtagelse af Kjær Rasmussen (VS) give principiel tilslutning til lovforslaget, selvom der fra forskellig side ytredes ønske dels om en yderligere begrænsning af antallet af kongelige udnævnelser, end den der var indeholdt i lovforslaget, dels om en stramning af de foreslåede regler om åremålsansættelse.

Kjær Rasmussen kunne tilslutte sig ønsket om yderligere begrænsning af antallet af kongelige udnævnelser, men fremsatte i øvrigt ønske om større fleksibilitet med hensyn til besættelse af det offentliges lederstillinger. Han fandt i denne forbindelse den kollektive, udøvelse af ledelsesfunktioner den bedst egnede.

Lovforslaget henvistes til folketingets lønningsudvalg, som enstemmigt indstillede det til vedtagelse med en række af udvalget stillede ændringsforslag, herunder ændringsforslag, som begrænsede den kreds af tjenestemænd, der skal udnævnes af kongen.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 136 stemmer; 3 medlemmer (VS og DK) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.