Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende indhold:

„Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte forslag til ændring af lov om personnavne.

Ændringerne skal indeholde følgende bestemmelser:

Ved ægteskabs indgåelse meddeler ægtefællerne, om de vil bibeholde deres eget navn eller føre samme navn, og da hvilket.

En ægtefælle, der ikke bærer sin ægtefælles slægtsnavn, kan under samlivet antage dette ved anmeldelse til personregistret.

Ophører ægteskabet, kan den ægtefælle, der har båret den andens slægtsnavn, genantage sit oprindelige slægtsnavn ved anmeldelse til personregistret.

Børn får ved fødslen forældrenes slægtsnavn. Bærer forældrene hver sit slægtsnavn, får barnet faderens eller moderens slægtsnavn. Anmeldelse heraf foretages til personregistret.

Adoptivbarn får ved adoptionen adoptivforældrenes slægtsnavn. Bærer adoptivforældrene hver sit slægtsnavn, får adoptivbarnet adoptivmoderens eller adoptivfaderens navn. Anmeldelse heraf foretages til personregistret.

I øvrigt foreslås en liberalisering af navnelovens § 6, således at det bliver lettere at få differentierede navne, f. eks. ved lettere adgang til navne med bindestreg, og således at fornavne kan antages som efternavne.

Formålet med forslaget var i bemærkningerne angivet at være,

„at ligestille mand og kvinde med hensyn til valg af slægtsnavn ved indgåelse af ægteskab,

at stille børn født inden for og uden for ægteskab ens med hensyn til mulighed for ved fødslen eller senere at antage moderens eller faderens slægtsnavn,

at liberalisere loven."

Forslaget kom ikke til behandling.