Efter 1. behandling henvist til udvalg på 17 medlemmer: Gerda Møller, Knud Bro, Erik Hansen (Vejle amt), Niels Ravn, Niels Jørgen Nielsen, Jens Peter Jensen (Sorø amt), Johan Philipsen, Dagmar Andreasen, Amtoft, Jørgen Andersen, Camre, Poul Dalsager, Lis Groes [formand], Kampmann [næstformand], K. J. Mortensen, Chr. Thomsen og Morten Lange.
Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:
„Folketinget opfordrer regeringen til snarest at fremsætte forslag til ny levnedsmiddellov med henblik på at bringe levnedsmiddelloven i pagt med udviklingen og samle de mange forskellige forskrifter vedrørende levnedsmidler i én lov og under én styrelse.
En sådan lov bør udformes som en rammelov, der løbende suppleres med bekendtgørelser omfattende konkrete bestemmelser for enkeltvarer og vareområder m.v.
Loven bør bl. a. indeholde klare forskrifter om:
1. Faste normer for kvalitetskrav til varerne såvel efter sundhedsmæssige som ernæringsmæssige hensyn.
2. Faste normer for mærkning af levnedsmidler, herunder oplysning om varens sammensætning, nettovægt eller volumen m. v.
3. Faste normer for udformningen af holdbarhedsdeklaration for alle letfordærvelige og andre levnedsmidler.
4. Normer for godkendelse af tilsætningsstoffer såsom farve, konserveringsmidler og smagsstoffer.
5. Faste normer for krav til lokaler, hvor levnedsmidler fremstilles, behandles, lagres og sælges.
6. Faste normer for personlig hygiejne omfattende alle, der er beskæftiget med levnedsmidler.
7. Pålæg om årlig ajourføring af bekendtgørelserne om krav til enkeltvarerne, således at nye forskningsresultater udnyttes.
8. Oprettelse af en central statslig myndighed til fastsættelse af såvel generelle normer som de specielle bestemmelser for enkeltvarer og varegrupper samt til sammen med kommunale myndigheder at overvåge kontrollen med denne lovgivning."
Om baggrunden for forslagets fremsættelse anførte ordføreren for forslagsstillerne følgende i fremsættelsestalen:
„Fra en lang række sagkyndiges side har der i de seneste år lydt krav om gennemførelse af en bedre levnedsmiddellovgivning i Danmark.
Der er i det seneste tiår sket en stærk industrialisering af fremstillingen af levnedsmidler, og denne udvikling fortsætter stadig. Samtidig med denne udvikling er der sket en stærk forøgelse i antallet af tilsætningsstoffer, som anvendes for at forbedre levnedsmidlers holdbarhed, farve, smag og konsistens, ligesom mulighederne for langvarig opbevaring af levnedsmidler er blevet stærkt udvidet.
Denne udvikling kræver imidlertid også øget forsigtighed og kontrol med, at de opnåede fordele ved en moderne produktion ikke opvejes af negative følgevirkninger af helt eller delvis upåagtet karakter. Hertil kommer behovet for øget kontrol med, at reststoffer fra den egentlige forurening ikke spredes ad de naturlige fødekæder til mennesket.
Ernæringsvidenskaben har i de senere år opnået store landvindinger i henseende til viden om kostsammensætningens, fødevare-, tilsætningsstoffernes og forureningens indflydelse på befolkningens sundhedstilstand — en viden, som i vidt omfang venter på at blive nyttiggjort.
Den øgede anvendelse af færdigpakkede varer, hvis kvalitet ofte unddrager sig en umiddelbar kontrol fra forbrugerens side, har samtidig nødvendiggjort en bedre forbrugeroplysning om varens vægt, volumen, sammensætning, holdbarhed, næringsværdi m. v.
Dansk levnedsmiddelindustri og -forhandlere står imidlertid over for et splittet og ukoordineret administrationsapparat og et virvar af bestemmelser for hele levnedsmiddelområdet, hvilket betyder dårligere vejledning for industrien og betydelige unødvendige udgifter.
Socialdemokratiet ønsker derfor hele levnedsmiddellovgivningen og dens administration forenklet, rationaliseret og effektiviseret i én central, statslig myndighed med den lokale kontrol placeret under de kommunale myndigheder.
Vi er opmærksomme på, at regeringen har nedsat et embedsmandsudvalg til at arbejde med disse problemer, men vi finder, at det vil være muligt at spare meget arbejde her i landet ved at nyttiggøre udenlandske erfaringer, ligesom vi gerne ser, at Danmark tager et aktivt skridt til en harmonisering af den nordiske lovgivning ved at lægge principperne i den nye svenske levnedsmiddellov, som træder i kraft den 1. april 1971, til grund for den danske lovgivning. Et meget dybtgående kommissionsarbejde er lagt til grund for den nye svenske lov og er offentliggjort sammen med denne. Dette arbejde vil umiddelbart kunne anvendes i Danmark, således at en ny dansk lovgivning kan fremskyndes mest muligt."
Ved forslagets 1. behandling henviste indenrigsministeren til det arbejde, regeringen allerede havde sat i gang ved nedsættelsen af det af forslagsstillerne omtalte embedsmandsudvalg. Dette udvalg arbejdede netop med hele problemstillingen om en koordination og forenkling af levnedsmiddellovgivningen, og det måtte derfor være rigtigst at afvente udvalgets indstilling, som kunne forventes i løbet af et års tid. Videre udtalte ministeren bl. a. følgende:
„Med hensyn til forslaget om faste normer for krav til lokaler, hvor levnedsmidler fremstilles, behandles, lagres og sælges, kan jeg oplyse, at udvalget har nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Irma, FDB og købmandsforeningerne med henblik på at udarbejde landsomfattende butiksregler vedrørende disse forhold.
Spørgsmålet om den lokale levnedsmiddelkontrol må ses i sammenhæng med sundhedskommissionernes fremtidige forhold, herunder også spørgsmålet om eventuel oprettelse af amtssundheds- eller amtshygiejnekommissioner. Om disse spørgsmål har den såkaldte hygiejnekommission nu afgivet en betænkning, og de foreliggende indstillinger derfra er videregivet til forureningsrådet med henblik på en koordination med det arbejde, der foregår dér, bl. a. vedrørende de organisatoriske spørgsmål.
Jeg kan i øvrigt oplyse, at administrationsdepartementet også er inddraget i embedsmandsudvalgets arbejde netop med henblik på tilrettelæggelse af den fremtidige administration af levnedsmiddellovgivningen. Allerede i dag findes der en lang række deklarationsforskrifter vedrørende levnedsmidler. Jeg skal blot pege på dybfrostområdet, mælkeområdet, konservesområdet og de kølede kødvarer. Det er rigtigt, at vi ikke i dag har generelle forskrifter og måske heller ikke tilstrækkelig vidtgående forskrifter, men også dette spørgsmål behandles i udvalget under skyldig hensyntagen til den igangværende udvikling og arbejdet såvel i fællesmarkedet som i codex alimentariuskommissionen.
Det samme gælder spørgsmålet om indførelse af de såkaldte positivlister, altså lister over godkendte tilsætnings- og farvestoffer, hvor vi også må tage hensyn til det internationale arbejde, der foregår. En løsning, der ikke tager disse hensyn, vil lægge unødige hindringer i vejen for produktionsudviklingen og for industrien, ikke mindst eksportindustrien.
Den danske levnedsmiddellovgivning er mere effektiv, end man får indtryk af, når man læser forslaget fra socialdemokratiet. Netop fordi vi er et eksportland, har vi på mange punkter en særdeles god levnedsmiddelkontrol. Danmark var et af de første lande, der greb ind med hensyn til regulering og anvendelse af bekæmpelsesmidler, og vi har etableret statens levnedsmiddelinstitut, hvis fornemste opgave er at sikre, at vore levnedsmidler er fri for giftige eller uønskede stoffer.
Om de ernæringsmæssige hensyn kan jeg nævne, at statens husholdningsråd igennem mange år har udsendt pjecer om dette spørgsmål, pjecer, der i vidt omfang bruges til undervisning i folkeskolen, ligesom sundhedsstyrelsen selvsagt gør en stor indsats på dette område. Det, der er i vejen, er, at lovgivningen, netop fordi den er så indgribende, i årenes løb er blevet uoverskuelig og trænger til samlet gennemgang og naturligvis også på en række punkter til en fornyelse."
Der blev fra alle sider i folketinget udtalt ønske om en reform og en forenkling af hele levnedsmiddellovgivningen. Forslaget gav herudover anledning til udveksling af en række synspunkter, hvorom nærmere henvises til referatet i folketingets forhandlinger.
Det folketingsudvalg, hvortil forslaget henvistes, nåede ikke at afslutte arbejdet i indeværende folketingssamling.