Efter 1. behandling henvist til boligudvalget.

I forslaget til folketingsbeslutning opfordredes regeringen til at nedsætte en kommission, der skulle gennemarbejde problematikken omkring de muligheder for fritidsaktiviteter, som samfundet bør skabe for børn og unge i form af legepladser og friarealer, og fastlægge forpligtelserne for det offentlige som garant for disse pladsers velegnethed og kvalitet.

Til uddybning af forslaget var i bemærkningerne til dette bl. a. anført:

„Det er forslagsstillerens hensigt, at den foreslåede kommission skal koncentrere sig om følgende opgaver:

Kommissionen skal koordinere alle de fagområder, der til daglig beskæftiger sig med de forskellige spørgsmål, som er berørt af problematikken, og udføre sin funktion på baggrund af en analyse af behovet.

Kommissionen må undersøge mulighederne for en gennemgribende lovændring om friarealer, så der i fremtidens byggeri bliver afsat mere plads til børns naturlige udfoldelse. Samtidig må der skabes garanti for, at friarealer placeres således, at børnene hverken skal passere parkeringspladser eller vejføringer i boligområdet for at komme til legestederne. Der skal være så megen plads, at der bliver mulighed for at tilgodese de forskellige alderstrin, og med så rigelig disponering, at der fremover kan tages hensyn til ændrede legeformer. Kommissionen må overveje, om der ved fremtidigt byggeri skal være en særlig konto, der skal benyttes, når bebyggelsens børns aldersmæssige sammensætning kræver nye former for fritidsudfoldelse.

Kommissionen må overveje, om det kan pålægges såvel private grundejere som sociale boligselskaber ved ejendomme, hvor de nødvendige friarealer ikke forefindes, at etablere sådanne. Samtidig må man undersøge mulighederne for at sikre, at der skabes erstatning for tabte friarealer ved udvidelsen af parkeringspladser m. v., f. eks. ved tinglysning af en pligt til at fjerne naboskel ved mindre udlejningsejendomme. Kommissionen bør også undersøge mulighederne for at pålægge kommunerne at fremskaffe de fornødne friområder, hvor den tidligere lovgivning ikke har stillet sådanne krav.

Forslagsstilleren lægger vægt på, at kommissionen får en bred og sagkyndig sammensætning af byplanfolk, arkitekter, pædagoger, lejere, grundejere og repræsentanter fra børneorganisationer og Dansk Legepladsselskab, der gennem sit store oplysningsarbejde har været med til at skabe debat og interesse for børns og unges trivsel i vort moderne industrisamfund."

Ved 1. behandlingen erklærede boligministeren sig enig med Hanne Reintoft i en række af de præmisser, der var anført for forslaget, men udtalte samtidig, at den indsats, der allerede var gjort på området, ikke havde fået tilstrækkelig omtale i forslaget. Boligministeren gjorde således opmærksom på, at der i boligministeriet arbejdedes med en revision af landsbyggelovens bestemmelser, og at der i forbindelse hermed i foråret 1970 var blevet nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter for boligministeriet, den kommitterede i byplansager og statens byggeforskningsinstitut. Arbejdsgruppens primære opgave var at undersøge, om det var nødvendigt med lovændringer for at tilgodese ønsker om forbedringer til sikring af fornødne legearealer samt opnåelse af den fornødne trafiksikkerhed for børnene. Det fremsatte ønske om, at så mange sagkyndige som muligt indroges i arbejdet på området, kunne efter ministerens opfattelse i praksis ske derved, at arbejdsgruppen indkaldte reaktioner på den rapport, som forventedes afgivet i snarlig fremtid, og eventuelt ved, at der holdtes drøftelser med de pågældende i ministeriet.

Iøvrigt fremgik det af 1. behandlingen, at der ikke var politisk enighed om de synspunkter, der lå bag forslaget.

Dette henvistes derefter til videre behandling i folketingets boligudvalg, som imidlertid ikke afgav betænkning over forslaget.