Efter 1. behandling henvist til udvalg på 17 medlemmer: Asger Jensen, Clara Munck, Gerda Møller, Poul Schlüter, Robert Christensen, Niels Andersen, Ib Thyregod, Erik Hansen (Ålborg amt), Grethe Philip, Valbak [næstformand], Helge Nielsen, Erling Dinesen, Grünbaum, Lysholt Hansen, Peter Jørgensen, Evald Kristensen og Arne Larsen [formand].

Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

„Folketinget opfordrer regeringen til at fremskynde igangsættelsen af planlagte offentlige bygge- og anlægsarbejder mest muligt med særlig hensyntagen til de arbejdsløshedsramte områder i landet,

bemyndiger regeringen til i fornødent omfang at disponere over de for finansåret 1971-72 forudsete bevillinger allerede inden finansårets begyndelse samt

opfordrer regeringen til at søge finansudvalgets tilslutning dels til de omlægninger af bevillingerne for 1971-72, som bekæmpelsen af den lokale arbejdsløshed inden for bygge- og anlægssektoren måtte tilsige, dels til genbevilling af ikke forbrugte bevillinger for 1970-71 til bygge- og anlægsformål."

Som begrundelse for forslaget udtalte ordføreren for forslagsstillerne (Arne Larsen) ved fremsættelsen bl. a.:

„Socialistisk folkeparti ønsker med det fremsatte forslag til folketingsbeslutning at fremme en forøget offentlig indsats til bekæmpelse af den foruroligende store arbejdsløshed, som vi for tiden er vidne til.

Arbejdsløsheden har mange årsager. Efter vor opfattelse har især stramningen af finanspolitikken, hvor særlig byggeriet har måttet holde for, bevirket stor arbejdsløshed blandt bygningsarbejderne.

Et andet karakteristisk træk ved den konstaterede arbejdsløshed er, at den er koncentreret omkring visse egne af landet, f.eks. Ålborgområdet, Århusområdet, Kalundborgegnen, Møn, Lolland-Falster, Bornholm og Vestjylland.

Denne arbejdsløshed hænger også sammen med erhvervslivets struktur og med, at visse erhvervsgrene har større vanskeligheder end tidligere, især hjemmemarkedsindustrien. En enkelt stor fabriks lukning kan få langvarige og mærkbare konsekvenser for mange hjem på egnen.

Dertil kommer, at forøget krise i bygge- og anlægssektoren rammer de af byggeriet afhængige erhvervsgrene med stigende arbejdsløshed til følge og dermed medfører en forøgelse af vanskelighederne med stigende indskrænkning af produktionen. Derfor finder socialistisk folkeparti, at der netop bør sættes ind for at forøge aktiviteten i bygge- og anlægssektoren, og at det offentlige her må sætte alle sine ressourcer ind."

Ved 1. behandlingen afviste finansministeren forslaget, idet han gjorde gældende, at den almindelige beskæftigelsessituation var særdeles gunstig og ikke motiverede forslaget, samt at regeringen var af den opfattelse, at den foreslåede forøgelse af de statslige investeringer ikke ville være den rigtige måde, hvorpå en lempelse af den økonomiske politik kunne gennemføres. Ikke mindst af hensyn til erhvervenes konkurrenceevne og deres muligheder for at gennemføre strukturelle tilpasninger burde en lempelse af penge- og kreditpolitikken komme i første række. Iøvrigt havde hensynet til aktiviteten i byggesektoren spillet en selvstændig rolle ved udformningen af penge- og kreditpolitikken for 1971. Bestræbelserne på dette område ville især gå i retning af at sikre en mere stabil rytme i byggeaktiviteten end den, man havde kunnet iagttage gennem 1960'erne.

Heller ikke ordførerne for regeringspartierne kunne tiltræde forslaget. Derimod kunne Helge Nielsen (S) tilsige en velvillig behandling af forslaget.

Efter 1. behandlingen blev forslaget henvist til et udvalg, som dog ikke nåede at afslutte sit arbejde inden folketingsårets udløb.