Efter 1. behandling henvist til udvalget på 21 medlemmer angående forslag til lov om prisstop, se side 156.

Forslaget havde følgende ordlyd:

„Folketinget opfordrer regeringen til omgående at fremsætte lovforslag, der indeholder de pris- og avancebestemmelser, som skal gælde ved prisstoppets ophør."

I forbindelse med forslagets fremsættelse omtalte ordføreren forforslagsstillerne (J. O. Krag) baggrunden for de betydelige prisstigninger, der måtte forudses ved prisstoplovens bortfald, og understregede betydningen af, at samfundet efter 5 måneders prisstop ikke blev kastet ud i et tomrum, hvor der ikke fandtes nogen generel prislovgivning. Om baggrunden iøvrigt for forslagets fremsættelse udtalte J. O. Krag følgende:

„Ukendskab til den kommende prislovgivning er noget meget farligt i den nuværende situation. Farligt for hvem? For samfundet. Det, samfundet er interesseret i, er, at der på normal vis kan fremkomme et mæglingsforslag fra forligsmanden, som de forhandlende parter efter sædvanlig forhandlingsprocedure kan godtage, og som medlemmerne kan stemme om. Forhåbentlig har det en sådan karakter, at både lønmodtagermedlemmerne og arbejdsgivermedlemmerne vil vedtage det. Derefter har vi en normal situation, hvor begge parter vil føle sig bundet af et forhandlingsresultat, de selv har godkendt, og det giver os en relativ sikkerhed for ro på arbejdsmarkedet.

Men hvordan kan ukendskab til prislovgivningens fremtid virke på denne situation? Ja, den kan kun virke negativt. Arbejderne, funktionærerne og tjenestemændene ved ikke, hvor stærke prisstigninger de skal vente, men uanset det forlanger man, at de skal tage stilling til, hvordan den fremtidige prisregulering skal være, hvad der skal kræves for at udløse en dyrtidsportion, og hvor stor en dyrtidsportion skal være. Jeg tror, man kan se, at det er en ganske uholdbar stilling. Man kan ikke forlange af lønmodtagernes organisationer, at de skal kunne slutte sådanne aftaler uden at have de relevante oplysninger om den fremtidige prislovgivning.

Derfor mener vi, at en ansvarlig regering, der vil fremme en socialt betonet og samfundsmæssigt ønskelig løsning af overenskomstproblemerne så hurtigt som muligt, bør lægge kortene på bordet og give os de oplysninger, som man hidtil har nægtet os og i stedet for har afleveret et notat, der på afgørende punkter tilslører regeringens hensigter.

Jeg blev forleden ringet op af en journalist, der spurgte mig, om jeg, hvis jeg var statsminister i en socialdemokratisk regering, da ville have lagt en sådan prislov frem for folketinget i den givne situation. Mit svar var et klart og uforbeholdent ja. En socialdemokratisk regering ville ikke have leget kispus med prisloven. Den ville klar og tydeligt have gjort offentligheden og dermed alle forhandlende parter bekendt med, hvad de prislovsmæssige forudsætninger forderes forhandlinger og overenskomster ville være. Det er det, vi forlanger af denne regering. Det, vi selv i denne situation ville have gjort, beder vi regeringen gøre, og det er derfor, vi har fremsat vort forslag til folketingsbeslutning.

Men det er klart, at der også er andre at tage hensyn til her i samfundet end arbejdsmarkedets parter. Der er hele det disponerende erhvervsliv, som hver dag må slutte kontrakter, købe og sælge, importere og eksportere, bygge og investere ind i en periode, der rækker ud over prisstoppets bortfald. Erhvervene må disponere ind i en ukendt fremtid under en prislov, erhvervene ikke kan få tilstrækkelig oplysning om. Er det rimeligt? Jeg mener ikke, det er rimeligt. Vi ved da godt, at erhvervene må disponere på egen risiko, og at erhvervene altid må disponere ind i en delvis ukendt fremtid, men det kan da ikke være en regerings opgave at forøge graden og intensiteten af risiko på grund af ukendte faktorer.

Fra 1. marts — vi håber, det bliver fra 1. marts — altså om cirka 3 uger, gælder der prislovsmæssige forudsætninger her i landet, som erhvervene ikke kender, som tjenestemænd, funktionærer og LO ikke kender, som arbejdsgiverne ikke kender. Dette kan hverken være klogt eller rimeligt. Må vi bede regeringen lægge kortene på bordet! Må vi bede regeringen bekende kulør! Det er i håb om at få et svar, vi har fremsat dette forslag til folketingsbeslutning."

Ved forslagets 1. behandling redegjorde statsministeren for regeringens politik i relation til de igangværende overenskomstforhandlinger, idet han bl. a. udtalte, at regeringens linje til stadighed havde været at undgå alt, der kunne tolkes som indgreb i disse forhandlinger, og at også regeringens holdning i spørgsmålet om prisloven var domineret af dette ønske. Videre omtalte statsministeren hovedretningslinjerne i den kommende nye prislovgivning, idet han fortsatte:

„Når regeringen til trods for, at det har været muligt at give alle disse konkrete oplysninger, ikke ser sig i stand til at imødekomme socialdemokratiet og forelægge et fuldt udarbejdet prislovsforslag, skyldes det, at et sådant forslag ikke kan udarbejdes, før vi også er i stand til at udarbejde konkrete og detaljerede regler for, i hvilket omfang stigninger i lønomkostningerne kan indkalkuleres i priserne. Denne udformning kan selvsagt ikke ske, før vi kender de konkrete resultater af overenskomstforhandlingerne.

Det er for regeringen en given ting, at vi ikke generelt kan hindre, at lønstigninger som følge af overenskomstfornyelsen fører til højere priser. Det er samtidig vor opfattelse, at ikke enhver lønstigning automatisk bør have lov til at føre til stigning i priserne, men vi kan ikke så at sige i blinde uden kendskab til overenskomstresultatet og dets mange nuancer foreskrive, at kun de og de lønstigninger må indregnes i priserne, medens lønforhøjelser derudover skal bæres af avancerne. Både lønstigningernes omfang og den konkrete udformning af overenskomstbestemmelserne kan derfor blive af afgørende betydning for prislovens konkrete udformning.

Regeringen har ingen viden om, hvorledes overenskomsterne vil blive udformet på de for prisloven afgørende punkter, og i respekt for organisationernes ret til at forhandle frit har vi ikke stillet spørgsmål til de forhandlende parter.

Vi mener også, at vi på afgørende måde kunne komme til at gribe ind i forhandlingsforløbet, hvis vi stillede konkrete prislovsforslag, som også omfattede kalkulationsregler vedrørende lønomkostningerne. Vi måtte i så fald klart understrege, at den konkrete udformning af prislovsforslaget forudsatte dette og hint med hensyn til overenskomsternes indhold. Det ønsker regeringen ikke. Vi ønsker, at forhandlingerne skal foregå frit og alene være ledet af de synspunkter og hensyn, som parterne tilsluttede sig i deres fællesudtalelse af 16. oktober 1970. Det var vores opfattelse, at socialdemokratiet delte det ønske.

Hr. J. O. Krag fremhævede to hensyn, som han mente talte for, at regeringen fremsatte sit prislovsforslag nu. Det ene var hensynet til arbejdsmarkedets parter, som det ærede medlem mente måtte forhandle i blinde. Det er en opfattelse, regeringen ikke deler. Vi har i notatet til 21 mands udvalget, som også er tilsendt arbejdsmarkedets parter til orientering, klart fremlagt de oplysninger, parterne har behov for. I hvilket omfang priserne herefter kan holdes i ro, afhænger først og fremmest af dem selv. Efter vor opfattelse vil en debat om det materiale, vi har fremlagt, være langt mere oplysende for parterne end fremsættelsen af et fuldt udformet prislovsforslag, og regeringen ser gerne, hvis oppositionen vil yde sit bidrag til en sådan debat.

Det andet hensyn var hensynet til erhvervslivet, som efter hr. J. O. Krags opfattelse blev påført en betydelig usikkerhed ved, at regeringen tilbageholder prislovsforslaget. Regeringen kan heller ikke være enig i den betragtning. Mon ikke erhvervslivets usikkerhed ville blive endnu større, hvis vi stillede det over for en prislov, som var udformet uden hensyn til overenskomsternes udformning, og som erhvervslivet skal rette sig efter, uanset hvordan overenskomsterne udformes? I stedet gør vi det klart, at der vil komme en fast prislovgivning, men en prislovgivning, som er tilpasset situationen, herunder også indholdet af overenskomsterne. Det er svært for mig at forstå, hvordan man kan mene, at det skulle være muligt og rigtigt at fremsætte et nyt prislovsforslag, før vi kender overenskomstresultatet.

Jeg går ud fra, at socialdemokratiet er enig med regeringen i, at man ikke på forhånd kan forbyde enhver indkalkulering af de lønstigninger, som bliver resultatet af overenskomstforhandlingerne. Jeg tager næppe fejl i det. Jeg formoder også, at man er enig med os i, at det ikke er enhver lønstigning uanset dens oprindelse, som bør få lov til automatisk at føre til højere priser.

Men har jeg ret i disse formodninger, så forstår jeg ikke, hvordan socialdemokratiet uden noget som helst kendskab til overenskomsterne skulle være i stand til at drage grænsen mellem de lønstigninger, der må indkalkuleres, og de stigninger, der ikke må. Det bliver for mig en gåde, hvordan socialdemokratiet i denne situation ville få udformet en prislov med konkrete og detaljerede kalkulationsregler. Socialdemokratiet skylder en forklaring på, hvorledes man ville løse dette problem."

Forslaget gav anledning til en langvarig politisk debat, hvorunder forslaget blev mødt med tilslutning fra de øvrige oppositionsordførerne og af Kai Moltke (u p), men afvist af regeringspartiernes ordførere. Aksel Larsen (SF) fremsatte under debatten følgende forslag om motiveret dagsorden:

„Idet folketinget udtrykker sin beundring for den standhaftighed, der får regeringen til at blive siddende længe efter, at den er hørt op med at regere, fortsætter tinget behandlingen af det foreliggende forslag."

Dette forslag om motiveret dagsorden forkastedes med 88 stemmer (KF, V, RV) mod 12 (SF og Buchart Petersen (S)); 58 medlemmer (S, VS og up) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.