Ved loven udskydes den almindelige revision af lov nr. 171 af 27. maj 1964 om folkebiblioteker m. v. til folketingssamlingen 1970-71.

Herudover indeholder loven to ændringer til folkebiblioteksloven, der er en følge af kommunalreformens ikrafttræden pr. 1. april 1970.

Hvor der i tiden fra 1. april 1970 til 31. marts 1972 er mere end ét centralbibliotek inden for et amt, nedsættes således et fælles rådgivende kontaktudvalg for alle centralbiblioteker i amtet. Udvalget består af 1 medlem valgt af kommunalbestyrelsen i hvert af centralbibliotekernes hjemstedskommune, 1 medlem valgt af amtsrådet, 1 amtsskolekonsulent eller 1 af amtsskolekonsulenternes faglige medhjælpere i skolebiblioteksarbejde, udpeget af amtsrådet, overbibliotekaren, den ledende oplands- bibliotekar og den ledende børnebibliotekar ved hvert af centralbibliotekerne samt 3 repræsentanter for de øvrige biblioteker i amtet.

For at sikre centralbibliotekerne et uændret tilskud i finansårene 1970-71 og 1971-72 indeholder loven dernæst en regel, hvorefter tilskuddet til det enkelte centralbibliotek for disse år fastsættes til samme beløb, som biblioteket modtog i henhold til oplandsregnskabet for 1969-70, dog sådan at tilskuddet fortsat pristalsreguleres. Endvidere fastsættes en ændret udgiftsfordeling, således at tilskuddet i overgangsperioden udredes med lige store beløb af staten og amterne.

Om baggrunden for udskydelsen af den almindelige revision af folkebiblioteksloven henviste kulturministeren i sin fremsættelsestale til de endnu mange uudnyttede muligheder i den gældende lov, men tilføjede:

„Der er to andre faktorer, som for mig vejer tungere, og som er hovedgrunden til, at jeg over for det høje folketing stiller forslag om udskydelse af den egentlige lovrevision til folketingsåret 1970-71.

Det er givet, at den kommunale og amtskommunale struktur, som ifølge lov nr. 225 af 3. juli 1967 træder i kraft den 1. april 1970, nødvendigvis vil få virkning for det kommunale folkebiblioteksvæsens struktur både i primærkommunerne og på det amtskommunale plan. F. eks. vil bestemmelsen i folkebibliotekslovens § 6, stk. 2, hvorefter der ved biblioteker i virkeområder med over 5.000 indbyggere inden 1. april 1969 skal være ansat en heltidsbeskæftiget bibliotekar foruden den nødvendige medhjælp, bevirke, at en lang række kommuner efter kommunalreformens ikrafttræden vil få pligt til at overgå fra deltids- til heltidsbibliotek. Ligeledes vil den nye amtskommunalopdeling af landet medføre en ændret centralbiblioteksstruktur, og disse bibliotekers opgaver vil ændre sig, efterhånden som de stedlige biblioteker udbygges.

Biblioteksvæsenets — herunder både folkebibliotekernes og skolebibliotekernes — tilpasning til den ændrede kommunalstruktur vil næppe kunne tilendebringes i løbet af et år. Problemerne må nøje behandles af sagkyndige biblioteks- og kommunalfolk med henblik på udarbejdelse af en realistisk ordning både på længere sigt og i en overgangsperiode, hvor dispensationerne kan blive fornødne i en vis udstrækning. Et snævert udvalg af sådanne sagkyndige er nedsat og har påbegyndt sit arbejde.

Den anden for mig afgørende begrundelse for at foreslå lovrevisionen udskudt et år er, at den netop påbegyndte udvikling af folkebibliotekerne i retning af kulturelle centre i kommunerne ved den reviderede lov bør søges fremmet yderligere.

De kulturelle arrangementer, som 1964-loven gør det muligt for bibliotekerne at gennemføre, omfatter f. eks. forfatteraftener (hvor en forfatter præsenterer sig selv ved foredrag og oplæsning), andre foredrags- og oplæsningsaftener, musikaftener (foreløbig kun i de relativt få biblioteker, der har lokaler, der er egnede hertil), filmforedrag, kunstudstillinger o. s. v., alt sammen arrangementer, som også bibliotekerne naturligt kan tage op, og som, hvor de er indført, har været genstand for stor interesse fra publikums side.

Det bør overvejes, i hvilket omfang bibliotekerne bør udbygge disse aktiviteter, så de i stigende grad giver plads for kreativ virksomhed af forskellig art.

En undersøgelse af, hvordan en sådan udbygning af bibliotekernes fremtidige virksomhed og en afgrænsning over for f. eks. fritidslovgivningen kan defineres og gennemføres, vil blive foretaget i den kommende tid med støtte af kredse, der arbejder med hele dette problemsæt."

Lovforslaget fik i folketinget en velvillig modtagelse fra alle sider. Ove Munch (SF) rejste både ved 1. og 2. behandlingen spørgsmålet om antallet og placeringen af centralbibliotekerne samt disse bibliotekers opgaver. Såvel ministeren som Lysholt Hansen (S) henviste til den af folketinget i forbindelse med folkebiblioteksloven af 1964 fastlagte politik, der regner med ét centralbibliotek i hvert amt. Ove Munchs tanker om regionalbiblioteker omfattende flere amter ville bryde med dette princip. Der var i øvrigt enighed om, at der ville blive en lang række problemer omkring den kommende ordning for bibliotekerne at drøfte i forbindelse med den almindelige revision af loven i næste samling.

Lovforslaget henvistes til behandling i et udvalg, der i betænkningen indstillede det til vedtagelse uændret. Ved 3. behandling blev forslaget vedtaget enstemmigt med 124 stemmer.